onsdag den 25. marts 2015

Song Title Book Tag

Jeg så dette tag ved Simone for et stykke tid siden efterhånden, og besluttede mig allerede da, for også at være med. Det er bare ikke blevet til noget før nu. Men nu, endelig, er jeg klar til at sætte mig ned ved tasterne, og tænke lidt over et par svar.
Det skal måske lige siges, at jeg fakisk næsten ikke kender nogen af sangene, men jeg svarer blot på spørgsmålene.

1. Guns N' Roses - November Rain: Pick a book with a sad/tragic ending
"En flænge i himlen" af John Green- Det er den aller-første der popper op i hovedet på mig. Jeg vil ikke fortælle for meget, da jeg ikke vil ødelægge noget for nogen, der endnu ikke har læst den.
Det er netop den der kommer op, fordi det er en af mine favoritter. P.t. har jeg ikke en anmeldelse af den på bloggen, men den er ved at blive udarbejdet!

2. Queen - Another One Bites the Dust: Pick a book with a lot of killing in it
Uh, der er mange at vælge imellem. Jeg er ret stor krimifan, og har efterhånden læst en del forskellige. Og hånden på hjertet, kan jeg overhovedet ikke komme på en lige nu, hvor der er en masse mord i. Men Jussi Adler-Olsens serie, "Afdeling Q", er jeg ret fascineret af. Hvis man tager hele serien, er der jo efterhånden også en del mord - og det tæller vel også.

3. Britney Spears - Oops!... I did it again: Pick a book you read more than twice
Normalt er jeg ikke så glad for at genlæse bøger, men der er en enkelt, som jeg har læst en del gange efterhånden. "Hvad floden bragte" af Anne Lilmoes har været en stor del af min barndom, og jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg efterhånden har læst den. Og ligegyldigt hvad, så har den bare holdt ved.

4. Pink Floyd - Wish You Were Here: Your currently most anticipated book
Ja, det ved jeg faktisk ikke. Når jeg tænker over det, må det nok være "Anna og det franske kys" af Stephanie Perkins. Jeg har læst den på engelsk, og jeg er ret spændt på, hvordan det bliver at læse den på dansk. Måske fanger jeg nogen småting, som jeg ikke gjorde på engelsk, eller også fungerer det bare slet ikke. Det er jeg spændt på at finde ud af.

5. Florence + the Machine - No light, no light: Pick a book that was just so bad you'd like to lock it away in a dark corner and never look at it ever again
Helt utroligt (og det er jeg nok også lidt glad for), har jeg aldrig oplevet, at hade en bog - i hvert fald ikke så meget. Jeg kan sagtens synes at bøger er dårlige, men at jeg ligefrem ikke vil have noget med den at gøre, har jeg aldrig oplevet. Det kommer måske en dag, det ved jeg ikke - men det håber jeg da, at det ikke gør.

6. Skylar Grey - Final Warning: Pick a book with a kick ass protagonist you'd not want to piss off
Uh - der kommer Dominic Dæmondræberen fra "Oprører" af Louise Haiberg op i mit hoved med det samme! Han er lidt en frækkert, men samtidig også en hård type. Jeg ville ikke turde kigge i hans øjne i for lang tid. Men jeg elsker ham jo alligevel.

7. My Chemical Romance - I'm not Okay: Pick a book that deals with a hard topic like loss or bullying
Den seneste jeg har læst, "Hvis jeg bliver" af Gayle Forman, tager emnet om tab og død op. Og den var virkelig godt skrevet, så man kunne sætte sig ind i følelserne på hovedpersonen, Mia. Den er ikke skrevet, så man sidder med en følelse af at trænge ind, hvor man ikke burde være, fordi det er for personligt/tragisk, tværtimod.

8. Linkin Park - Breaking the Habit: Pick a book you read which was outside of your usual comfort zone yet you still enjoyed reading
Harry Potter-bøgerne! Det er der ingen tvivl om. Før i tiden har jeg aldrig været til fantasy og genren sagde mig ingenting, men da jeg først kom igang med serien, kunne jeg jo slet ikke slippe den igen. Og nu er jeg ved at blive en ret stor fan af fantasy efterhånden.

9. Troye Sivan - Happy little Pill: Pick a book that makes you happy
Denne bog fik jeg faktisk først her i weekenden. Det er mine to Jussi Adler-Olsen bøger med signeringer i. Jeg er så glad for dem - og hele ugen har jeg gået og kigget i dem, og kunne ikke lade været med at smile. Jeg har ikke læst dem endnu, men alligevel kan de give mig en glæde, jeg ikke før har oplevet. Det synes jeg er fantastisk.

10. Ladyhawk - Dusk Till Dawn: Pick a book you read in one night/sitting
Årh, der er faktisk ved at være en del efterhånden. Jeg gør det tit, hvis jeg fx er syg og ikke kan sove om natten. Så tager jeg en bog, og stopper ikke, før end jeg er færdig med den. "Hej søde" af Ida Holst, er en af dem. Den er nu heller ikke så lang, men jeg synes den er så sød, og jeg kunne slet ikke stoppe igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar