torsdag den 19. marts 2015

Bøger jeg vil nå at læse...

...inden dagen kommer, hvor jeg ikke længere er her. Og der går forhåbentlig mange år endnu. Men jeg har en lille stak bøger (indtil videre), som jeg bare vil nå at læse, inden den dag kommer.
Sådan en liste tror jeg faktisk, der er mange der har.

1. Harry Potter-serien
Ja, jeg har jo faktisk læst de første 5 i serien. Jeg har for første gang læst dem her i år og blev fanget af universet. Og jeg begyndte ikke på dem, fordi jeg tænkte at de lød gode eller spændende, men fordi jeg følte på en måde, at det var min "pligt" som læser. Og det endte jo godt, kan man sige. For jeg har nydt de første 5 i serien - og jeg glæder mig til at komme igang med de andre.

2. H.C. Andersens samlede værker
Okay - det er måske lidt en snyder, for hvem har ikke læst hans eventyr i skoletiden? Og jeg har læst nogen af dem - langt fra alle. Men jeg har sat mig for at anskaffe en af de der store, flotte bøger, hvori mange af hans eventyr er samlet.
Jeg ved ikke hvorfor netop disse pludselig er kommet op til mig, men jeg har bare en trang til dem. Måske fordi jeg aldrig har læst dem af lyst, men kun på grund af skolen? Jeg tænker, at dette sætter historierne i et lidt andet perspektiv.

3. Karen Blixen
Ikke noget specielt - bare noget der er skrevet af Karen Blixen. Og det er der en helt speciel grund til. Min svigermor elsker hende, og vi har været på museum, fået fortalt historier og flere gange åbnet en kaffebar i vores tanker.Og alle disse historier og drømme fra min svigermor, har gjort et kæmpe indtryk på mig - så derfor besluttede jeg mig for, at det skulle jeg nå en dag.

4. "Romeo og Julie" af William Shakespeare
Jeg har, efterhånden mange gange, læst et uddrag af dette stykke i skolen. Hver gang er jeg blevet fortryllet og har ønsket at læse det hele. Jeg har bare aldrig taget mig sammen - jeg er måske bange for, at jeg ikke forstår sproget. Men alligevel er det et mål jeg har, at jeg vil nå at læse det. Hvornår det bliver, har jeg ingen anelse om, overhovedet, men en dag - en dag sker det.

5. Jane Austen
Åh, denne kvinder møder jeg rigtig mange steder efterhånden. Og jeg har aldrig nogensinde læst noget som helst af hende. Selv synes jeg det er utroligt, når jeg tænker på alle de steder jeg ser/hører om hende. Så hun står helt klart også på listen over forfattere jeg skal nå at læse noget af.

Og hvorfor har jeg så netop valgt disse? Nok mest fordi jeg føler, og mener, at nogen af dem, er bøger, man er nødt til at læse, når man er en lige så stor læsehest som jeg er.

4 kommentarer:

  1. Harry Potter og Romeo og Julie kan jeg kun tilslutte mig, dem bør du læse. De er fantastiske. :)
    H.C. Andersen burder man jo næsten læse til fulde, som dansker, men personligt er jeg mere til Grimm og drømmer om at hive en komplet samling med hjem fra USA i år. <3

    Jeg drømmer om en dag at få læst Forbrydelse og Straf. Jeg er helt vild med ideen i den, og har læst/set nyfortolkninger af samme koncept, men jeg er endnu ikke kommet i gang med bogen. Man skal jo næsten have en trailer til at få den fra reolen og ind til sofaen. :S

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh ja, sådanne komplette samlinger er oftest så pæne at kigge på - og nogen findes jo også med de fineste illustreringer :)

      Ja - det er en ordentlig basse! Det er ikke en man bare åbner og går igang med :P

      Slet
  2. Åh, jeg håber virkelig også på, at jeg en dag når gennem H.C. Andersens samlede værker - han har simpelthen bare skrevet så meget godt! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har han nemlig! Og så er jeg bare lidt spændt på hvordan man fortolker historierne, når man nu ikke sidder i skolen med dem :)

      Slet