Fødselsdagskonkurrence

Hip hip hurra! Som i måske ved, havde bloggen fødselsdag i torsdags. 1 år blev den, og derfor jeg har forsøgt at stable en konkurrence på benene til jer! Jeg er gået sammen med 3 forskellige forlag, og har fået samlet en rigtig skøn blanding af bøger, som i har mulighed for at vinde - og de kan allesammen anbefales rigtig meget!

Der er et par enkelte ting der lige skal gøres/overholdes for at du kan være med:
Du skal have en dansk postadresse
Du skal synes godt om bloggens Facebookside lige her og/eller følge den på Bloglovin'
Skrive en kommentar med dine top 3 ønsker af præmierne - og din e-mail, således at jeg kan komme i kontakt med vinderne

Lige så snart at dette er overholdt, så er du med i konkurrencen!

Men hvilke bøger kan du så vinde? Jo, der er faktisk en hel del - og hvis vinderne er heldig, kommer der lidt mundgodter med i pakken også.
"Himlen ved mine fødder" af Jandy Nelson (sponsoreret af Gyldendal)
"Red Rising" af Pierce Brown (sponsoreret af Gyldendal)
"Morder-Anders og hans venner" af Jonas Jonasson (sponsoreret af Modtryk)
"Lykken" af Anna Todd (2 stk) (sponsoreret af People's Press)
"Portalen til afgrunden" af Chad Corrie

Der vil blive én vinder pr. bog - altså i alt 6 vindere. Konkurrencen slutter den 7. marts og jeg vil finde vinderne hurtigst derefter.

Der skal lyde et kæmpe tak til Gyldendal, People's Press og Modtryk. De har været med til at gøre denne konkurrence mulig ved at sponsorerer de mange fine bøger.

Hov - det er vidst den forkerte bog på billedet. Det er selvfølgelig ikke 'Jeg henter solen ned', men 'Himlen ved mine fødder' af Jandy Nelson, der skal være den rigtige. Selv en fødselar kan begå fejl.

Bloggen 1 år

I dag er en stor dag. Det er en dag jeg har haft skrevet ind i kalenderen og ventet spændt på. Det er ikke fordi der sker noget specielt i dag, egentlig ikke. Dagen er bare, for mig speciel. Det er nemlig i dag, at bloggen har kørt i 1 år. Det er i dag, at jeg kan fejre 1-års fødselsdag.

Dét at have haft denne blog det sidste år har udviklet mig på så mange måder. Jeg har lært at formulere mine meninger om bøger på en helt ny måde - og det har lært mig at tænke over bøgerne på en anden måde end førhen. Det har lært mig noget om venskaber, kærlighed og hvad det vil sige at holde noget ved lige. Det har givet mig et fristed hvor jeg kunne gå ind, når der ikke var noget der gik min vej. Det har givet mig nogle fantastiske venskaber, som jeg vil gøre alt for at beholde.

Bloggen har lært mig, hvor hårdt og stort et arbejde det er, at skulle holde det opdateret, leve op til mine egne forventninger - og til tider også læsernes forventninger. Og det hele har jeg taget med et stort smil.

Jeg har været til vanvittigt spændende arrangementer: krimimessen, Bogforum og bogbloggertræf. Jeg har mødt nogle dejlige mennesker og snakket med nogle dygtige forfattere. Jeg har skrevet med nogle søde læsere og fået nye perspektiver på rigtig mange ting.

At bloggen fylder 1 år har jeg lyst til at fejre med jer. Hold derfor øje med bloggen den næste uges tid, for jeg har sørget for en konkurrence til jer. Der vil være bøger og lækkerier på højkant - specielt udvalgt til jer! Og dette kun fordi jeg er så glad for, at i har lyst til at følge med. Det er jer læseres fortjeneste, at det er værd at skrive mine indlæg - og det glæder mig så meget når i fortæller, at i kan bruge det til noget.

Jeg glæder mig til at bruge det næste år sammen med jer også - og jeg håber, at i fortsat vil følge med!

"One is loved because one is loved. No reason is needed for loving."

Forleden var det valentinsdag. For nogle betyder det en dag fuld af kærlighed - og fejring af selvsamme. For mig betyder det ikke så meget. Min kæreste og jeg har aldrig rigtig fejret det - ofte er dagen nemlig gået med at fejre hans far, idet det er hans fødselsdag. En buket blomster har jeg fået et par gange, men om det er på grund af dagen eller fordi jeg blot er sød (jo, det kan jeg også være), det skal jeg ikke kunne sige.

Men kan valentinsdag ikke fejres på andre måder end med den (somme tider) kvalmende forelskelse, restaurantbesøg og store blomster i store vaser? Jo, det ville jeg jo mene - og jeg ville endda mene, at det kan gøres ved hjælp af en af mine absolut yndlingsbeskæftigelser: nemlig at læse.

Men hvilke bøger skal vi læse på valentinsdag? Skal vi holde os til det vi læser til dagligt, skal vi tage en uhyggelig krimi og lade som om, at det slet ikke handler om at fejre kærligheden? Eller skal vi måske tage den mest sukkersøde kærlighedsroman der står på hylden? Personligt stemmer jeg for den sidste, og af netop den årsag, har jeg her lavet en liste over de valentinsbøger, som jeg vil anbefale til jer!

"Bridget Jones - Vild med ham" af Helen Fielding
"Kunsten at forelske sig" af Cecilie Ahern
"En flænge i himlen" af John Green
"Anna og det franske kys" af Stephanie Perkins
"Mødet (After #1)" af Anna Todd

Alle bøgerne er der mulighed for at finde en anmeldelse af på bloggen. Og der er altså noget af et udvalg. Bridget Jones er den humoristiske valentinsbog. Der er virkelig meget humor i - og så tror jeg, at vi næsten alle kender historien om Bridget. Der er også den klassiske (nogle vil kalde den kvalmende) kærlighed i Anna og det franske kys.

Selv har jeg taget hul på mit allerførste møde med Jane Austen. Det er næsten pinligt at sige, at jeg aldrig før har givet mit i kast med hende - men én gang skal jo være den første, og det blev nu.

Jeg læser denne smukke udgave, som jeg fik i forbindelse med bogbloggertræffet i efteråret. Jeg blev så glad da jeg så den i posen med gaver og jeg har sådan glædet mig til at komme igang med den lige siden. Og så mente jeg altså at det skulle være nu - og kunne det være mere perfekt, end i forbindelse med valentinsdag? Det mener jeg jo ikke.

Lovebooks holder også readalong med en anden Jane Austen-roman om ikke så længe, og planen er, at jeg måske kan nå at blive færdig med denne inden, således at jeg kan deltage i den. Og så selvfølgelig lige huske at få fat i den anden også.

Der er altså masser af muligheder for at læse en ægte valentinsbogen (også selvom dagen jo godt nok er ovre nu) - og her har i mine bud.

Har i læst noget specielt i forbindelse med valentinsdag, eller har dagen ikke haft nogen betydning på weekendens læsevalg?

"Iskold død" af Bernard Minier

Iskold død af Bernard Minier, 588 sider, Lindhardt og Ringhof, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

I Pyrenæerne gør et par arbejdsmænd en dag et grufuldt fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kratstation finder de et hestekadaver ophængt i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af.

Politikommissær Martin Servaz fra Toulouse undrer sig over, at han er kaldt ud for at undersøge et dødt dyr. Men det står hurtigt klart, at der er noget yderst foruroligende ved sagen: På hesten finder man dna fra en berygtet massemorder, som sidder sikkert bag lås og slå på en psykiatrisk sikringsanstalt i nærheden. Han kan umuligt være undsluppet sin celle, men bare få dage efter sker det første mord...

I et snedækket, koldt og svært fremkommeligt bjergland folder en mørk historie sig ud.

En krimi hvor ordet 'død' indgår i titlen, vi møder en død hest som det første og bogens omslag har blodpletter. Kan det egentlig blive mere spændende? Det var i hvert fald min tanke om bogen.

Bogen starter meget langsomt og forvirrende ud. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg flere gange overvejede, at lægge bogen fra mig. Jeg havde meget svært ved at fange stemningen - og jeg havde svært ved at følge med i alle de ting der skete. Det skyldes ikke, at der sker mange ting på én gang, men fordi det, for mig, var skrevet på en meget forvirrende måde.

Hele plottet med krimi-delen og den psykiatriske sikringsanstalt var noget der fangede mig. Jeg er vild med det psykologiske aspekt der er i bogen, fordi det giver læseren lidt mere, end bare den klassiske personbeskrivelse.

Selve handlingen er utrolig spændende. Der foregår en masse ting, og som læser prøver man tit og ofte at gætte med på, hvad der egentlig er sket, og hvem der kan have gjort det. Her er det bare rigtig ærgerligt, at det hele, for mig, også er meget langtrukkent. Bogen kunne i mine øjne godt have været kortere og på den måde mindre beskrivende.

Vores politikommissær er til tider meget typisk, mens han andre gange er helt rundforvirret. Det er en lidt sjov blanding, som jeg helt sikkert mener giver bogen lidt ekstra liv. Det fungerer rigtig godt.

Alt i alt er det en ganske okay bog. Handlingen er rigtig fin, dog lidt langtrukkent i det. Denne bog er mit første bekendtskab med Bernard Minier, så om dette blot er hans skrivestil skal jeg ikke kunne sige - og af samme grund vil jeg helt sikkert begive mig ud i den næste bog i serien, når den kommer på det danske marked.

"Mig uden dig" af Kelly Rimmer

Mig uden dig af Kelly Rimmer, 349 sider, Lindhardt og Ringhof, 2016

Denne bog er et eksemplar fra Plusbog.

Hver dag tager Callum færgen fra storbyen hjem til Manly nordpå. Han arbejder for en stor pr- og marketingvirksomhed i Sydney. På færgen falder han en dag i snak med den engagerede jurisk og miljøforkæmper Lilah, og deres første møde udvikles hurtigt til en stormfuld forelskelse. Ingen af dem tror på kærlighed ved første blik, men de klikker bare. Lilah prøver at kæmpe imod med alle midler. Hun finder på den ene undskyldning efter den anden, for at følelserne ikke skal tage over. Til sidst må hun give efter, og lader kærligheden skylle ind over sig. Alt tegner lyst for dem, og deres forhold styrkes dag for dag. Men så en dag kan Lilah ikke længere ignorere de små sygdomstegn, hun har frygtet og holdt hemmelige for Callum...

Denne bog handler om kærlighed og indeholder klichéer i massevis. Samtidig indeholder den også noget ukendt og noget nyt, som gør bogen noget helt unikt. Bogen bliver mange steder sammenlignet med Jojo Moyes' 'Mig før dig', og det ser jeg helt bestemt meningen med. Mange kritiserer denne bog for at minde for meget om, mens jeg overhovedet ikke ser et problem i det. Det er så få bøger jeg har læst, som virkelig har rørt mig på den måde, som denne, og 'Mig før dig', har gjort.

Jeg har aldrig før læst noget af Kelly Rimmer, men med det samme jeg havde vendt sidste side i bogen, måtte jeg udforske lidt - og jeg kan tydeligt se, at jeg skal lære Kelly Rimmer meget bedre at kende fremover. Hun har skrevet en bog med nogle temaer, som ikke er nemme at håndtere - men hun gør det til noget håndterbart og virkelig følsomt.

Bogen her var gennem hele mit følelsesregister. Det var på nogle tidspunkter så surrealistisk. Og jeg vil klart sige, at er du meget følsom og kan fælde et par tårer til bøger, ja - så vil jeg anbefale dig et købe en pakke kleenex eller 3.

Handlingen i bogen var lidt langsom om at komme igang. Den første halvdel var meget langtrukken, og jeg følte ikke rigtig, at jeg kom nogle vegne. Men så var det som om, at Kelly Rimmer foretog en uvending - for efterfølgende, skete der pludselig en hel masse. Jeg havde altså en blandet følelse af at kede mig lidt, og samtidig ville have mere.

Kærlighedsromaner er normalt ikke nogen, der gør det helt store indtryk på mig. Men når vi kommer til noget der er i samme stil som Jojo Moyes - så fanger det mig! At have det talent, at kunne lege med læserens følelser på den måde, synes jeg er helt fantastisk. Man bliver draget med ind i historien på en helt anden måde end ellers, og man kan slet ikke slippe det igen. Man føler, at man får et forhold til karaktererne, og man har næsten lyst til selv at være med i det hele.

Kelly Rimmer har gjort et virkelig godt førstehåndsindtryk på mig - og hvis du er til Jojo Moyes, så vil hun også gøre et godt førstehåndsindtryk på dig!

"Lykken (After #4)" af Anna Todd

Lykken (After #4) af Anna Todd, 481 sider, People's Press, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Tessa og Hardins forhold har aldrig været en dans på roser. Alligevel har alle de uenigheder, de har overvundet, gjort deres kærlighed stærkere. Men nogle udfordringer kan vise sig at være for svære. Kan deres forhold bære en rystende afsløring om Hardins fortid, og at døden viser sit grimme ansigt i Tessas nærmeste familie?

De chokerende begivenheder afslører, at de to elskende ikke længere er så forskellige. Tessa er ikke den søde og uskyldige pige, hun var, da hun mødte Hardin - og han er ikke længere den hårdhudede dreng, som hun faldt pladask for. Tessa forstår Hardin bedre end nogen anden, og hun ved, at han har brug for hende.

Men jo mere klarhed, der kommer i forhold til Hardins fortid, des mere trækker han sig ind i skyggen og væk fra Tessa og vennerne. Tessa er ikke sikker på, at hun kan hjælpe ham mere. Men hun giver ikke op uden kamp. Spørgsmålet er bare, hvis kamp hun kæmper - Hardins eller sin egen?

Dette er den fjerde og sidste bog i serien om Tessa og Hardin. Som i de foregående bøger har vi at gøre med et par, som uden tvivl kæmper deres helt egne kampe. Vi får en blandet følelse af at de passer helt perfekt sammen, men samtidig at de burde holde sig virkelig langt fra hinanden. Disse poler er med til at give bogen den spænding, som holder den kørende.

Som jeg tidligere har skrevet i en anmeldelse af Anna Todd's serie, så er sproget i bogen ikke fantastisk. Jeg synes man mærker en form for uprofessionalitet. Der mangler, for mig, en større mening med bogen, end blot dette krælighedsforhold. På samme tid skal Anna Todd virkelig have ros - for selvom hun skriver en bog, hvor sproget og det professionelle ikke helt er på plads, så skriver hun også en bog, som fanger læseren fra første øjeblik.

Hele vejen igennem bogen sidder man som læser med en følelse af, ikke at kunne ligge bogen fra sig igen. Siderne vender sig selv og man kan slet ikke stoppe igen. Det er sjældent det sker for mig - og specielt med kærlighedsromaner - men i dette tilfælde er det altså, hvad der sker.

Bogen er omskrevet fra Anna Todds fanfiction om hende selv og One Direction. Det synes jeg på ingen måde man mærker i bogen - og dermed ødelægger det heller ikke noget. Jeg har aldrig været den store fan af fanfictions, og har derfor været ret skeptisk omkring det, hver gang jeg læste en bog i serien. Men hver gang har det vist sig slet ikke at spille nogen rolle.

Dette er den fjorde og sidste bog - og det her med at være kærester eller ikke at være, er ved at være ret langtrukkent. Fra den første bog og helt til denne, har det kørt på samme måde, og det bliver ikke helt ved med at give samme effekt. Det fanger stadig - men jeg kan tydeligt mærke, at jeg syntes, at den første bog var bedre.

På trods af den mindre gode skrivning og den manglende handling, så gør Anna Todd det virkelig godt. Spændingen er der - og man får en helt unik sympati for de her to hovedpersoner. De kæmper med hver deres ting og man føler virkelig med dem.