fredag den 20. marts 2015

"Oprører (Dæmondræberen #1)" af Louise Haiberg

Oprører (Dæmondræberen #1) af Louise Haiberg, 483 sider (e-bog), Tellerup, 2013

Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om at  aflevere mit hoved til Lucifer.

Jeg har vandre på jorden i årtusinder. 
Boet i Helvede og ledt dæmoniske horder i krigen mod engelene. 
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.

Jeg gjorde oprør - årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.

Dette er min historie...

Beslutningen om at læse denne bog kom ret pludseligt, og jeg havde ret store forventninger til den, grundet de fine ord jeg havde læst om den.
Og det må jeg sige, at jeg havde god grund til. Helt overordnet, uden nogen uddybninger, er denne bog bare helt igennem fantastisk. Fantastisk på alle punkter. Bum.

Der er kun én ting ved bogen, som irriterer mig - og det irriterer mig faktisk ret meget. Jeg havde lånt den som e-bog gennem ereolen, og jeg ved ikke om det blot er deres udgave eller om det er helt generelt, men der manglede virkeligt mange kommaer - og linjeskift der heller ikke mange af. Og det gjorde det en smule frustrerende at læse bogen.

Men på trods af dét, elsker jeg bogen - jeg knuselsker den. Handlingen er fantastisk, personerne er fantastiske - det hele er fantastisk.
Vi møder Dominic som er så speciel og intens, jeg kunne slet ikke fjerne ham fra mine tanker igen. Han virker som den her vildt rå type, som de fleste af os jo nok genkender, men med et hjerte der er så stort og åbent. Han er altså en rigtig bad-boy, og ham falder pigerne jo for.

Dominic er den her vanvittige dæmon, der sidder i Helvede, torturerer sjæle - og syr korssting. Allerede der blev jeg grebbet af historien. Der var en humor inde over det her mørke univers, som jeg aldrig før har oplevet. Men nu har jeg heller ikke oplevet lignende universer før, så det er måske svært at udtale sig om - men hvor får Louise Haiberg det fra? Det er så vanvittig beskrevet og bygget op. Jeg er så overrasket og imponeret.

Denne bog er den første af 3, og der er ingen tvivl om, at jeg skal have fingrenene i de andre. Nu har jeg godt nok læst denne på ereolen, men jeg skal have alle 3 hjem på min bogreol. Der er ikke noget at gøre. Sådan er det bare.

Jeg har svært ved at beskrive det hele uden at ødelægge noget, for jeg er bange for, at komme til at ødelægge det univers, der er blevet bygget op i historien. Jeg mener - vi taler jo om krige mellem Himlen og Helvede! Det kan lyde plat, det lægger jeg ikke skjul på. Men det er det ikke. Overhovedet ikke. Det hele er så gennemført og spændende, at man ikke kan stoppe igen.

Og netop at stoppe igen har jeg svært ved i denne situation. Jeg kunne blive ved med at rose bogen, men jeg tror muligvis at i har fanget min pointe.
På trods at de grammatiske fejl i e-bogen, er der bare ingen tvivl om, at denne bog skal have 5 stjerner. Det er et mesterværk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar