Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Du kender hende ikke, men hun kender dig...
Hver morgen tager Rachel toget ind til London, og hver morgen holder toget stille foran et bestemt hus. Rachel kan godt lide at betragte det smukke unge par, som bor i huset. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfelt.
En dag ser hun noget fra togvinduet som chokerer hende dybt - og kort tid efter bliver kvinden fra huset efterlyst. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv.
Jeg glædede mig rigtig meget til at læse denne bog. Den havde fået en del god omtale - og samtidig også en del dårlig. Man skulle ikke have mega høje forventninger, men samtidig skulle man glæde sig. Jeg synes det virker som om, at det er meget enten eller med denne.
Jeg læste de første 150 sider og synes egentlig, at det var en ganske okay bog. Jeg savnede at der skete lidt, men det var okay. Men derfra og så resten af bogen, gik det ned ad bakke for mig. Der manglede noget spænding og noget dybere handling. Det var som om, at man ikke rigtig kom videre.
Selve twistet i bogen, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, er egentlig ret fedt. Det virkede bare, desværre, som om, at det var bygget forkert op. Spændingen kom aldrig helt i top - og det er rigtig ærgerligt, når jeg nu virkelig ser langt mere potentiale i det.
Jeg synes, at Hawkins skriver rigtig godt. Sproget er rart at læse, det ligger ikke i den svære ende, og derfor er det også meget hyggeligt at læse med. Jeg tror dog, at hun ville have fået mere ud af bogen, ved at have valgt en anden scene.
På trods af, at jeg har disse betænkeligheder ved bogen, så er der bare noget i mig, der samtidig har det sådan, at det hele bare fungerede sammen. Skiller man det hele ad, fungerer det ikke - men samles det sammen, så kører det bare. Det er en sjov (og speciel) følelse at sidde med, og det er lidt svært at vurdere, hvad jeg egentlig tænker om bogen.
Når man sidder med noget på den ene side, og noget på den anden side, så giver det en hel masse tanker. Men det er faktisk ret fedt. Det er så fedt, når bøger gør sådan noget - så forsvinder de ikke bare, når man har vendt den sidste side. I stedet bliver de siddende lidt og lader læseren tænke sig lidt ekstra om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar