fredag den 28. august 2015

"Harry Potter og Dødsregalierne" af J.K. Rowling

Harry Potter og Dødsregalierne af J.K. Rowling, 655 sider, Gyldendal, 2008

Harry Potter og hans venner Ron og Hermione har forlagt Hogwarts (skolen for Heksekunster og Troldmandskab) for at finde horcruxerne, der indeholder dele af Voldemorts sjæl. Det er et kapløb om tiden; Hoecruxerne må findes og tiltintetgøres, hvis det gode skal vinde. Den endelige kamp mellem Harry og Voldemort skal finde sted, og det store spørgsmål om, hvem der dør, vil endelig få et svar.

Da jeg begyndte på denne bog, var det både med glæde og sorg. Jeg glædede mig til, igen at skulle opleve Harry og hans venners færd - men samtidig var jeg også rigtig ked af det, for det var den sidste bog, og når jeg blev færdig med den, ville der ikke være mere tilbage. Det ærgrede mig rigtig meget.

Alle de andre Harry Potter-bøger har taget mig med storm. Jeg har nydt dem og hygget mig med dem, jeg har været igennem samtlige følelser i mit følelsesregister under læsningen. Det har været helt fantastisk. Og jeg må altså indrømme, at denne bog var lige så fantastisk - eller det vil sige næsten. Jeg må sige, at jeg savnede Hogwarts, jeg savnede at høre mere om de resterende elever. Harry Potter er, for mig, lige så meget selve skolen, som selve karakteren.

Men selvom, at dette var ærgerligt, er bogen stadig fantastisk. Universet er så unikt og perfekt opbygget, at der ikke er noget at sætte en finger på. J.K. Rowling har helt sikkert fået en kæmpe fan - og nu skal jeg blot ud at anskaffe mig et komplet sæt med alle bøgerne, som jeg kan have til at stå på min hylde.

Alt i alt var bogen lige så fantastisk som alle de andre - jeg savnede bare skolen, og det trækker, for mit vedkommende, lidt ned i karakteren. Det er det nødt til - for jeg savner det virkelig!

Men den er virkelig god, denne bog. Jeg fløj igennem den på ingen tid - og der er ingen tvivl om, at hvis du endnu ikke har læst den, så vil jeg anbefale dig at gøre det!


2 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå at du savner Hogwarts, men jeg synes faktisk det var fantastisk at følge dem ude i 'den virkelige verden' i sidste bog, og også nødvendigt for historien (det ville have været for nemt hvis alle horcruxerne var gemt på Hogwarts ;) )
    Åh hvor ville jeg ønske at jeg kunne læse serien for første gang igen. Det må blive til en genlæsning snart i stedet :D overvejer også at anskaffe en flot samlet udgave af bøgerne. Glæder mig til at se hvilken udgave du vælger :)

    SvarSlet
  2. Jeg følte mig så fortvivlet, da jeg havde læst denne bog færdig..
    Tanker som 'Hvad så nu?' og 'Ikke mere Hogwarts?' kørte igennem mit hoved, for selvom serien altid kan genlæses, så vil det jo aldrig være det samme, som at læse den for første gang.
    Pyha.. Men dejligt at du nu også er det eventyr rigere! :)

    SvarSlet