onsdag den 6. maj 2015

En tur på biblioteket #1

Jeg kan efterhånden mærke, at læseferien snart står for døren. Og selvom at man jo godt kunne ønske sig, at læseferien var en ferie til at læse bøger i, er dette jo ikke helt tilfældet (desværre). Men når jeg kan begynde at mærke læseferien snart er her, betyder det også, at jeg begynder at kunne mærke stressen og trætheden komme frem. Der er så mange ting, eksamener og repetitioner der skal gennemgås, og mit hoved har somme tider svært ved at følge med. 

Det betyder også, at da jeg i dag skulle et smut forbi biblioteket, blev det ikke til de helt store og tunge værker. Jeg havde 3 bøger med hjem i tasken - og jeg glæder mig til at læse dem alle!
Efter read-a-thon, hvor jeg så at der var mange, der læste graphic novels, besluttede jeg mig for, også at prøve det. Mit eget bibliotek havde ikke så mange, som jeg kendte til i forvejen - og jeg har det bedst med, at starte ud med noget, som jeg ved hvad er.

Det betyder så også, at jeg endte med 2 graphic novels, som i garanteret også kender. Den ene er "Twilight" af Stephanie Meyer. Jeg har aldrig læst bøgerne - det er vidst noget af en bekendelse. Men min søster var kæmpe fan, og jeg tør slet ikke gætte på, hvor mange gange hun har læst serien på både dansk og engelsk. Så derfor tænkte jeg, at det måske kunne være meget sjovt, at forsøge sig med netop denne.

Så fik jeg også fingrene i "Alice i eventyrland". Der har været en del anmeldelser/omtaler af den på det sidste, og jeg har forelsket mig hovedkluds i den fortælling. Så den glæder jeg mig rigtig meget til at komme igang med. Jeg har aldrig oplevet det magiske univers i andet end filmen med Johnny Depp, men der tror jeg måske jeg lagde mere mærke til ham (Johnny Depperlækker), end til selve handlingen.

Sidst, men ikke mindst, fik jeg også ENDELIG fat i "Som stjerner på himlen" af Jennifer Niven. De sidste par gange, når jeg har været inde på bibliotekets hjemmeside, har den desværre været udlånt - men i dag var jeg heldig!

Så alt i alt, er det altså en fin stak jeg har fået med mig hjem - og jeg er også ret sikker på, at jeg nok skal nå at få dem læst, inden de skal afleveres igen.

Kender i nogen af bøgerne? Har i måske selv læst dem - i så fald, hvad synes i om dem?

4 kommentarer:

  1. Åh, hvor er det skønt at jeg ikke er den eneste som udgiver indlæg om graphic novels! :D Alice i Eventyrland af Chauvel er noget så fin når det gælder illustrationer og jeg har mange gange overvejet at købe den selv, da jeg også lånte min på biblioteket. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er simpelthen så fine! Illustrationerne gør mig virkelig forelsket. Jeg tror også jeg er nødt til at gå ud og anskaffe mig et par stykker eller 10 :)
      Ved du evt. hvor man kan købe dem til ordentlige priser? Gerne på dansk også :D

      Slet
    2. Ikke rigtig. Jeg låner normalt også på biblioteket og var heldig at finde nogle billige graphic novels til Bogforum. :)

      Slet
    3. Okay, det kan være, jeg må spørge lidt på biblioteket, så :) Kunne ikke finde så mange da jeg var der, men de må vel kunne bestille nogen hjem fra andre biblioteker :)

      Slet