tirsdag den 12. maj 2015

Top Ten Tuesday #3

Top Ten Tuesday er et koncept, som jeg har set flere andre bloggere bruge - og som jeg har fundet på The Broke and the Bookish. Hver tirsdag vil der komme et nyt emne op, hvortil man kan lave en "top 10"-ish. Jeg vil forsøge at få dette til at lykkes hver tirsdag - og jeg vil selvfølgelig også forsøge, at kunne lave 10 punkter hver gang.

Denne tirsdags emne: Ten authors I REALLY want to meet

1. Naja Marie Aidt - For blot et halvt år siden, havde jeg ikke noget specielt forhold til denne forfatter. Jeg havde læst nogle få af hendes værker i forbindelse med skolen, men det var også det. Så kom tiden, hvor jeg skulle skrive SSO, og jeg valgte at fordybe mig i en af hendes novellesamlinger. Jeg fik pludselig øjnene op for hvor fantastisk hun skrev - og jeg har virkelig lyst til at møde den kvinde, der gjorde en så stor opgave, sjov at skrive.

2. John Green - Denne forfatter har virkelig gjort indtryk på mig. Jeg synes at han er helt fantastisk - og jeg føler at jeg er nødt til at møde den mand, der kan sætte sig ind i (næsten) alle teenageres problemer.

3. L.M. Montgomery - Denne forfatter er den allerførste jeg kan huske at have læst noget af. Hun har nemlig skrevet mine første bog-minder fra barndommen, nemlig serien om Anne fra Grønnebakken.

4. Jojo Moyes - Efter jeg læste "Mig før dig", sad jeg med en utrolig følelse i kroppen. Jeg kunne ikke forstå, at en kvinde kunne skrive en så sød og kærlig historie, og så samtidig lave en så frygtelig slutning. Jeg føler virkelig jeg er nødt til, at spørge hende, hvordan hun kunne gøre det.

5. Louise Haiberg - Jeg havde aldrig før hørt om hende, inden jeg begyndte at læse trilogien om Dominic Dæmondræberen. Og mens jeg læste den første og anden bog (jeg har ikke læst den tredje og sidste endnu), havde jeg et par gange kontakt med Louise selv gennem Twitter. Hun kommenterede og svarede på nogle af de ting jeg skrev - og det gav mig kæmpe respekt for hende. Jeg har aldrig før prøvet, at forfatterne på den måde har haft kontakt med læserne.

6. J.K. Rowling - Jeg har siden min barndom hørt om J.K. Rowling og Harry Potter. Jeg tror der er rigtig mange andre, der også rigtig gerne kunne tænke sig at møde denne fantastiske dame, der har skabt et fantastisk univers.

7. Stephanie Perkins - Efter at have læst de to første bøger i hendes trilogi, er jeg blevet helt betaget af hendes skrivestil og måde at opbygge så fantastiske kærlighedshistorier på. Jeg har sådan lyst til at møde hende, og hører om, hvordan hun er kommet på disse historier. Selv ville jeg ønske (og måske mange andre piger også) at jeg engang imellem var Anna.

Jeg har det ret dårligt med, at jeg lige nu ikke kan komme på flere forfattere, som jeg virkelig føler for at møde. Jeg har nu arbejdet on/off på dette indlæg det meste af dagen, men der kommer bare ikke flere navne op i hovedet på mig. Der kommer garanteret nogen, så snart jeg udgiver det, men sådan kan hjernen jo spille et pus somme tider.

Hvilke forfattere drømmer du om at møde? Måske nogen af de samme?

4 kommentarer:

  1. Jeg gad også SÅ GODT møde John Green. Han skriver så fantastisk, og han var så rar. L. M. Montgomery ville også være fortryllende at tale med. Hendes bøger er jo så elskelige.

    Ellers gad jeg også godt møde Neil Gaiman, Philip Pullman, Charles Dickens og Jane Austen. Suk. Hvis bare man havde en tidsmaskine ...

    SvarSlet
    Svar
    1. De sidste 4 du nævner, har jeg aldrig læst noget af - og jeg har derfor også svært ved at vurdere, om jeg finder dem spændende :D Men ja - en tidsmaskine ville altså bare ikke være ringe!

      Slet
  2. Jeg ville virkelig også gerne møde både John Green, Jojo Moyes, Louise Haiberg og J.K. Rowling. Jeg tror virkelig, de kunne være så inspirerende alle sammen :)

    Derudover ville jeg virkelig gerne møde Dennis Jürgensen. Han er på alle måder en af mine absolutte yndlingsforfattere, og samtidig virker han virkelig rar :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - jeg kan godt huske Dennis Jürgensen fra mine mange timer på skolens lokale bibliotek. Det er dog efterhånden længe siden, jeg har læst noget af det han har skrevet :)

      Slet