fredag den 29. maj 2015

Eksamens-stress og gode gaver

Dette indlæg er en smule utraditionelt. Det handler ikke om bøger eller om at være en læse-hest eller bare noget der minder om. Det er måske et "på forhånd"-undskyld - for jeg er nemlig i den situation, at jeg om under en måned skal have min studenterhue på hovedet. Men det er jo egentlig ikke noget, der er et problem - tværtimod. Det glæder jeg mig rigtig meget til, endelig at kunne fejre. Nej, det er faktisk perioden inden, det vil sige lige nu, jeg godt vil undskylde lidt for. Fordi - det hænger jo sådan sammen, at når man snart skal have sin studenterhue, kommer der også en masse eksamener. Og det skal jeg lige love for, at der gør. Der er fuld fart fremad hele tiden, og jeg kan derfor ikke love, at jeg opdaterer her på bloggen lige så tit, som jeg måske gerne ville. Jeg gør selvfølgelig mit bedste, men mine tanker er bare nogle andre steder i denne periode. Det håber jeg, at i kan leve med.

Og så til noget helt andet - kan i se billedet? Det er min nye computer. Men gamle er en stor 17'' der kan det hele og den er smart. Den er bare ikke så handy og nem at have med i skole. Derfor har jeg det sidste stykke tid plaget min kæreste om at få en ny, mindre computer - og gær sørme, hvad jeg fik i dag! Og det er ikke bare en computer; det er en Chromebook. Det er altså helt nyt for mig, og jeg skal lige vænne mig til det hele. Men jeg har fået en mindre computer, 11'' og det hele ligger online. Jeg kan godt forstå hvis i er misundelige!

Sidst men ikke mindst, kan det godt være jeg har travlt med mine eksamener, men jeg har også travlt med en hulens masse anmeldereksemplarer. Okay, travlt er ikke det rigtige ord at bruge, for jeg bestemmer jo selv hastigheden, og jeg har jo også selv sagt ja til dem. Jeg ved ikke hvilket ord jeg skal bruge, for det er jo positivt! Jeg glæder mig sådan til at komme igang med alle de smukke bøger der ligger og venter på mig!

Lige nu er jeg ved at læse "Det burde du have vidst", som virker virkelig spændende! Jeg kan næsten ikke vente med at komme ordentlig igang med den.

Okay, der kom lidt bog-snak ind over indlægget. Det er måske også svært at lade være.

Hvad læser i for tiden? Har i også en masse eksamener?

5 kommentarer:

  1. Jeg har også en masse eksamener, så der er ikke så meget tid til læsning her... :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, at det ikke bare er mig! Bliver du så også færdig - eller hvordan er det? :)

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen eksaminer - en af 'goderne' ved arbejderlivet, I guess...
      Dog står det i stedet på flytterod her og overskuddet går ikke ligefrem til læsningen desværre.
      Jeg er dog igang med 'Bitterblue' af Kristin Cashore, hvilket er en afslutning på en trilogi jeg har været igang med for eeeevigt, så det bliver skønt at blive færdig.

      Held og lykke med eksaminerne! :)

      Slet
    2. Uh ja, jeg glæder mig også til jeg er færdig! Helt færdig bliver jeg dog ikke, for jeg starter i stedet på et andet studie. Men lidt tæller vel også :)

      Åh, jeg synes altid afslutningerne kan blive så triste. Det er jo den sidste! Haha :) Men ja, hvis du har været igang med den længe, bliver det måske også rart at få den afsluttet :)

      Og tak!

      Slet