Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ordentlig igang med den, for jeg kan virkelig mærke på mig selv, at jeg har savnet at læse en god krimi - og da jeg kun har hørt godt om denne serie, tænkte jeg, at den da ville være perfekt.
Derudover, så synes jeg virkelig også, at bøgerne er så fine at kigge på. De ser vildt spændende ud, som om de bare ligger og råber, at jeg skal åbne dem og komme igang med at læse dem.

Serien får mig til at tænke tilbage på denne fantastiske dag (eller weekend er det jo), hvor jeg tilbragte størstedelen af al min tid på krimimessen. Det var en vild og fantastisk oplevelse for mig - og netop derfor glæder jeg mig måske bare endnu mere til at komme igang.
Har i læst serien?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar