lørdag den 24. oktober 2015

"Mig og Earl og den døende pige" af Jesse Andrews

Mig og Earl og den døende pige af Jesse Andrews, 308 sider, People's Press, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Mig:
Mit navn er Greg Gaines. Jeg er 17 år, og det er mig, der har skrevet den her bog. Mit udseende er ret utilfredsstillende, og min intelligens er heller ikke overvældende høj. Jeg er faktisk ikke engang sikker op, at jeg er et menneske.

Earl:
Earl Jackson er min eneste ven. Vi laver halvdårlige film sammen, og vores store idol er Werner Herzog. Earl er generelt ret voldelig.

Den døende pige:
I 3.g. tvang min mor mig til at blive venner med en pige, som havde kræft.
Det ødelagde hele mit liv.

Bagsideteksten på denne bog, fik mig til at glæde mig virkelig meget til at læse den. Den lød virkelig spændende - og som om, at der kom nogle ret svære teenage-problemstillinger op. Greg Gaines lød som en speciel type - men langt fra lige så speciel som Earl.

Bogen starter stille og roligt ud, vi får nogle informationer om Earl og Greg, men ikke mange. Det virker ikke som om, at der er nogen egentlig historie til bogen. Dette ændrer sig desværre ikke rigtig gennem resten af bogen. Desværre føler jeg, at det bare er en stor beskrivelse af et teenageliv, og der mangler ligesom noget.

Selve sproget i bogen er let læseligt. Det er Greg selv der fortæller, og det fungerer egentlig meget godt. Han er 17 år - og jeg ved ikke, om det er bevidst eller ubevidst, men sproget virker også som noget, en 17-årig dreng ville bruge. Det er meget let og ligetil - indimellem sniger der sig nogle "store" ord ind, som giver mig den her teenage-dreng-tankegang.

Jeg blev desværre bare skuffet over bogen. Jeg mangler noget handling, jeg mangler noget, der ikke blot er beskrivelser af personerne og deres relationer. Og det er ærgerligt, for det virker som om, at forfatteren gerne har villet noget med bogen - det er bare ikke kommet frem.

Dermed skal det ikke være sagt, at jeg synes den var dårlig. Den var hyggelig og sød - jeg nød at læse den, fordi den ikke krævede de helt store tanker fra min side af. Det hele kom meget af sig selv - og det var rart at det var sådan. Det passede lige ind i min læse-periode på daværende tidspunkt.

Jeg vil helt sikkert gerne forsøge mig med mere af Jesse Andrews, hvis der kommer mere.


2 kommentarer:

  1. Åha, jeg har det også lidt ambivalent med historien.
    Den var egentligt ret spændende, men til slut faldt historien bare fladt for mig..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for at høre, at det ikke blot er mig :-)

      /www.mitbogunivers.blogspot.com

      Slet