mandag den 28. september 2015

Bogbloggertræf 2015

I lørdags var jeg til dette års store bloggerarrangement - bogbloggertræf. Det var min første tur, og jeg har glædet mig lige siden jeg hørte om det første gang. Og jeg har glædet mig lige så meget til at fortælle om min oplevelse med arrangementet også.

Jeg vågnede (alt) for tidligt lørdag morgen, for at være klar til at komme afsted. Vi skulle mødes i Aalborg kl. 12, så at sove længe var ikke en mulighed den dag (i hvert fald slet ikke på grund af sommerfuglene i maven).

Vi ankom og blev vist ind i det lokale vi skulle være i. Allerede da vi ankom, fik vi en lille bookiebag. Desuden lå der også små grønne pakker på bordene - og det var Nadia Plesners bog, som
vi var så heldige at kunne få signeret også. Da alle var kommet til og vi havde præsenteret os, fik vi lidt at spise, og årets hemmelige gæst skulle fortælle. Det var Nadia Plesner, som fortalte om hendes bog "Simple Living". Det var et meget rørende foredrag, som helt sikkert gjorde min lyst til at læse bogen større.

Dernæst var der lidt snak og hygge - og så var der kage. Og der var ikke bare lidt kage, men masser af kage. Og samtidig med at vi spiste den, fortalte Carina Evytt om hendes forfatterskab og lidt om hendes fremtidige planer.

Inden vi tog derfra nåede vi også en debat-runde og en masse snak - og også de mest fantastiske bookiebags. Jeg havde en helt fantastisk dag, og det var virkelig overvældende, at møde alle de
andre bloggere. Samtidig var jeg også rigtig overrasket over alle de sponsorer, der havde valgt at være med.

Et stort tak skal der også lyde til arrangørende: Simone, Irene, Karin og Rikke. Derudover skal der selvfølgelig også lyde en kæmpe tak til sponsorerne: Dreamlitt, EgoLibris, Forlaget Facet, Forlaget Iris, Forlaget Punktum, Gads Forlag, Gyldendal, Hr. Ferdinand, Jentas, Lindhardt og Ringhof, Modtryk, Mofibo, Osuma, People's Press, Plusbog, Politikens Forlag, Rosinante & Co, Tellerup, Turbine, Ulven og Uglen, Alvilda, Book Eaters Convention, Christina Ingerslev, Saxo, Vild med ORD og Auto og møbelpolstring v/Børge Jensen.

6 kommentarer:

  1. Svar
    1. Selv tak! :D

      /www.mitbogunivers.blogspot.com

      Slet
  2. Tak for en virkelig hyggelig dag! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak - det var så hyggeligt! <3

      /www.mitbogunivers.blogspot.com

      Slet
  3. Det var SÅ dejligt endelig at møde dig! Tak for en skøn dag <3

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde! Og selv tak - jeg nød det rigtig meget! <3

      /www.mitbogunivers.blogspot.com

      Slet