fredag den 20. februar 2015

De dersens Harry Potter-bøger...


Ja, de dersens Harry Potter-bøger, hvad er de egentlig for nogen? Jeg tænkte, at jeg lige ville skrive et indlæg om dem, når jeg nu er igang med læse dem - for jeg har altid haft et lidt mærkeligt forhold til dem.

En jul for en del år siden efterhånden, fik jeg den allerførste bog i serien om Harry Potter. Jeg læste den, rub og stub, i løbet af aftenen og ville med det samme videre til den næste. Det kom jeg bare ikke, og jeg nåede aldrig at blive rigtig fan. Så gik der nogle år og jeg prøvede igen - men jeg nåede igen aldrig at læse 2'eren.
Det med at læse den første, det gjorde jeg rigtig mange gange - ja, faktisk så sent som sidste mandag. Denne gang fortsatte jeg bare. Jeg læste og læste og læste - og nu sidder jeg i dag og er ved at læse 5'eren.

Men hvorfor havde jeg svært ved det? Jeg ved det ikke helt, måske er det fordi jeg aldrig har været den store fan af fantasy-bøger? I næsten al den tid jeg har læst, har det været "voksen"-kærligheds-romaner, der har præget min bogreol - og så er et par enkelte Tine Bryld-bøger da også sneget sig ind, men ellers bare de dersens kærligheds-"nogen".

Nu har jeg pludselig fået øjnene op for fantasy. Førhen har jeg ellers aldrig rigtig forstået hvad det lige præcis var, der gjorde det så fedt. Aldrig nogensinde har jeg synes det vær spændende, nej, ikke før nu. Nu er jeg vild med det. Jeg har allerede en del serier på min TBR-liste, som går under kategorien "fantasy".

Jeg er dog lidt splittet med de bøger her. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at de skal have 5 stjerner, når jeg har læst dem - de er så gode, fangende og umulige at elske. Men selvom jeg vil give dem 5 ud af 5 stjerner, er de ikke mine yndlingsbøger. Har du nogensinde stået i dét dilemma? For jeg har svært ved det og jeg har svært ved at acceptere, at skulle give 5 stjerner til bøger der ikke er i toppen af poppen for mig.

Men ikke desto mindre, så elsker jeg bøgerne og kan sagtens forstå al hypen omkring dem (altså til en vis grænse).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar