"Harry Potter og halvblodsprinsen (Harry Potter #6)" af J.K. Rowling

Harry Potter og halvblodsprinsen (Harry Potter #6) af J.K. Rowling, 609 sider, Gyldendal, 2005

Harry har tilbragt de første uger af sommerferien hos familien Dursley med at ligge på sin seng og stirre op i loftet. Han sørger over sin dræbte gudfar Sirius, mens han genoplever det grufulde opgør med Dødsgardisterne i Ministeriet for Magi og den sindsoprivende duel mellem Dumbledore og Lord Voldemort.
Nu sidder han ved vinduet og venter på Dumbledore, der har meldt sin ankomst pr. uglepost. Harry glæder sig til at slippe væk fra Ligustervænget. Måske fordi han ikke ved, hvad der venter ham.

Dette er den andensidste bog i serien om Harry Potter - og det kan man godt mærke. Der er en hel masse ting der falder på plads, og der er en masse ting, der bliver forklaret.

Som med alle de andre Harry Potter-bøger, var jeg fuldstændig fanget af handlingen, og havde rigtig svært ved at lægge bogen fra mig igen. J.K. Rowling skriver om et helt fortryllende univers, som man lever sig 100 % ind i. Jeg havde konstant en trang til at læse videre.

Sproget i bogen er kringlet på en helt fantastisk måde. Det er svært at beskrive, hvordan dette kan lade sig gøre, for det har jeg aldrig oplevet før - men det er helt sikkert med til at skabe den stemning, man oplever i bogen. Og hvordan skal den stemning beskrives? Jeg ved det ærlig talt ikke. Den skifter konstant, fordi man virkelig mærker hvordan alle karaktererne pludselig er ved at være voksne, fordi man mærker deres følelser og tanker. Jeg er så stor fan.

Det er min første gang med Harry Potter-bøgerne. Tilbage i januar måned gik jeg igang, og nu sidder jeg pludselig tilbage, og kun mangler 1. Det er en virkelig trist følelse - og jeg håber derfor på, at den næste (og sidste) slutter på en god måde, så man ikke sidder tom tilbage.

Havde jeg vidst, at jeg ville blive så fanget af bøgerne, som jeg er blevet, er der ingen tvivl om, at jeg var gået igang noget før. Jeg glæder mig allerede til at genlæse dem alle sammen igen!

"Smagen af honning" af JG Gylling

Smagen af honning af JG Gylling, 143 sider, Forlaget Brændpunkt, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget/forfatteren.

I romanen "Smagen af honning" sættes fokus på livets kausalitet og menneskelig skrøbelighed, når vi følger ægteparret Bjørn og Joan samt deres to døtre Liv og Rosa.

Dette er en sød, lille bog, som er nem at læse og hurtig at komme igennem. Den er kort og ret præcis i skrivestilen, så det er langt fra en bog, som man ender med at "kæmpe" sig igennem.

JG Gylling har skrevet en roman om familielivet og hvad der end måtte komme af overraskelser heri. Det fungerer rigtig godt - og jeg må da også sige, at jeg blev overrasket over bogen, når man tager bagsideteksten i betragtning. Den er, desværre, ret kort - og det er synd, da det ofte er sådan, man (eller jeg) får interessen for en bog.

Så ud fra bagsideteksten, og det andet materiale jeg kunne finde om bogen, havde jeg ikke de store forventninger. Jeg regnede med en lille hygge-bog, som jeg ikke ville tænke videre over. Oplevelsen endte dog med, at være mere positiv. Selvom bogen er ret kort og der ikke er den store spænding i, så følte jeg alligevel for, at skulle vide mere og læse videre.

Bogen er skrevet i et let og overskueligt sprog, så de fleste kan være med. Der er dog nogle passager ind i mellem, som kan føles ret langtrukne. Det er desværre med til, at trække bogens karakter ned.

Selvom disse passager finder sted, så er selve episoderne i bogen beskrevet rigtig godt og jeg er overbevist om, at dette er en af grundende til, at man vil have mere og læse videre.

Jeg vil helt sikkert mene, at denne bog er til den ældre del af befolkningen. Jeg tror at disse vil få en del mere ud af bogen, end den yngre del, da det kan føles en smule kedeligt. Går man dog ind i bogen med åbne øjne og tænker lidt ekstra over tingene, er det dog muligt at fange de fleste af de ting, der muligvis kunne skabe en lille debat. Jeg har dog på fornemmelsen, at den ældre del af befolkningen, vil have lidt nemmere ved det.

Alt i alt synes jeg, at det er en sød og nem læst bog. Den er skrevet godt og den kræver ikke nødvendigvis det helt store fokus.

"Soulprinsen" af Fredrik Brounéus

Soulprinsen af Fredrik Brounéus, 259 sider, Turbine, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

En nat bliver den 18-årige George vækket af en banken på døren, og udenfor står hans nyligt afdøde bedstefar. Han er kommet for at overdrage en livsvigtig opgave til George.
Fra det tidspunkt er intet som før. Pludselig dukker der også en tibetansk munk op, Tenzin, som siger, at han skal guide George på rette spor og hjælpe ham mod hans fjender. Sammen med Tenzin og veninden Kaisa hvirvles han ind i en hæsblæsende jagt efter noget, der skal redde alle sjæle i verden - ja, faktisk hele jordkloden.

Men hvorfor er det netop George, der er valgt til at løse opgaven? Hvad er det, George ikke ved om sig selv, og hvem er hans fjender?

Følg George på denne forrygende rejse, der får ham til at se med helt nye øjne på livet og døden, efterhånden som han får de overraskende svar.

Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg havde lidt problemer med denne bog, allerede inden jeg gik igang med den. Jeg så på titlen og coveret, og var egentlig overbevist om, at den ikke var noget for mig. Jeg havde derfor ret svært ved at få åbnet den og begynde at læse - men da jeg først kom igang, var det faktisk ikke et problem. Men jeg synes dog stadig, at titlen er en smule mystisk. Den lyder ikke spændende - nok mere som en biografi af en kunstner måske.

Vi møder den unge George, som skal på lidt af en rejse. Han virker virkelig sød og man kommer ret nemt til at holde af ham som hovedperson. Det synes jeg er et super fedt plus, da en bog ellers godt kan blive en smule langtrukken. Men George kunne få et smil frem på mine læber, og det var rart.

Selvom vi egentlig får af vide, at George er 18, havde jeg somme tider problemer med at huske på det. Jeg kunne godt få fornemmelsen af, at han var en del yngre. Men det gør egentlig ikke så meget, da det er en YA-bog - og så appellerer den jo derfor meget nemmere til den yngre del af den aldersgruppe.

Jeg havde indimellem problemer med at opfange, hvad der egentlig skete i bogen. Ikke fordi jeg var helt tabt, men jeg skulle lige have nogle ting på det rene. Men der har forfatteren alligevel været god til lige at ligge et par hints ud, så man kom med på sporet igen.

Det er en sød og sjov ungdomsbog, som jeg helt sikker mener, at drenge ville få mest ud af. Der sker en hel masse i den og der er nogle ret sjove passager indimellem. Det er helt sikkert en god, men anderledes ungdomsbog.

#100

Det er helt utroligt, det her. Jeg sidder netop og skriver på indlæg nr. 100 til jer. Det er helt vildt - jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle gå så stærkt, og blive en så stor del af mit liv. Men det gjorde det.

Jeg vil bruge indlægget til at takke jer, mine søde læsere, fordi i er ligeså meget med til, at jeg holder gang i bloggen, som min egen lyst er. Jeg havde aldrig troet, at denne interesse skulle gå hen og blive så stor. Og det er takket være jer, at den er blevet det.

Samtidig vil jeg også rigtig gerne takke mine med-bloggere. Jeg får så meget inspiration fra de andre bogbloggere, det kan jeg ikke løbe fra, og jeg kan altid spørge dem til råds - og så elsker jeg, at følge med i andres læseoplevelser.

Det er rigtig voldsomt det her, og jeg har svært ved at forstå det. Og tænk engang - indlæg nr. 100 kommer oven i købet på min fødselsdag. I dag er vidst bare en rigtig god dag!

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre, hvis i har nogle kommentarer til bloggen - det kunne enten være ting, som i gerne ville læse om, noget i ikke bryder jer om, eller noget i godt kan lide. Respons er altid godt!

Tusind tak til alle jer, der er med i min lille verden. I gør alle sammen en forskel!

Mid-Year Book Freak Out Tag

Har i besvaret tagget, eller gør det senere hen, vil jeg meget gerne læse/se det. Smid endelig et link i kommentaren!

"Biddet" af Hilde Hagerup

Biddet af Hilde Hagerup, 155 sider, Turbine, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Jonas' mor har siddet i fængsel, siden han var otte år gammel. Nu er han fjorten og hun kommer snart ud. Han tæller dagene, men han frygter lige så meget, som han glæder sig til det. For når mor kommer hjem, er han nødt til at holde op med at lyve og få sig selv til at lyde mere populær, end han er. For Jonas Nilsen er ikke populær. Han er ikke valgt ind i elevrådet. Og han har ikke nogen kæreste.

I denne korte bog møder vi Jonas, hans far og hele hans skoleklasse. Vi ser hvordan Jonas skilder sig ud fra de andre elever - og hvordan han forsøger at leve et rart og dejligt liv. Vi ser hvordan han kæmper sig igennem hverdagen og hvordan han kæmper med sin familie. Vi ser, at det at lyve, føles ligesom at sidde i fængsel.

Da jeg havde læst denne bog, sad jeg tilbage med samme følelse, som jeg gjorde i folkeskolen, efter man havde læst en fælles bog. Ikke fordi den er dårlig - det mener jeg faktisk ikke. Men fordi den er delt op i en god størrelse kapitler, fordi den ikke er særlig lang - og fordi, at de symboler der er i bogen, vil passe godt med et arbejde i de større klasser i folkeskolen.

Jeg ved ikke hvorfor det er denne følelse jeg sidder med - men jeg har lidt lyst til at anbefale den til 9. klassernes dansklærere. Det er en rigtig god fortælling om, hvordan en ung dreng gør hvad han kan, for at leve sit liv som han har lyst til - og hvordan det kan gå galt.

Bogen ser jeg som en, både drenge og piger kan læse, for i bogen er der både følelser og humor at finde. Jonas er meget fokuseret på at leve det perfekte liv, i hvert fald over for sin mor, og gøre det bedste indtryk på hende. Han gør det somme tider på nogle specielle måder - men det fungerer for ham.

Jeg synes ikke bogen som sådan er fangende - jeg synes ikke den har en spændende handling. Men jeg forestiller mig, at den vil få unge mennesker, unge teenagere, til at tænke over nogle ting.

Sproget i bogen er nemt og ligetil - der gemmer sig ikke en masse svære ord eller kringlede forklaringer. Der er ikke en masse beskrivelser af naturen eller personernes udseende - det hele er meget ligetil.

Som sagt er der ingen fangende handling i bogen - og dette savner jeg. Jeg savner en grund til at blive ved med at læse, fortsætte og vil have mere. I dette tilfælde kunne bogen måske godt have været lidt længere, og dermed kunne forfatteren have gjort mere ud af, at fange læseren, i stedet for blot at fortælle om Jonas' liv.

Jeg vil anbefale bogen til 8. og 9. klasses elever - måske som fælleslæsning. Jeg tror, at de vil synes en del mere om bogen end jeg selv, da det hele foregår mere på deres niveau.

Bogblik på... juli

Så er juli måned slut. Juli måned har, for mig, bestået af trist vejr, sommerferie og arbejde. Jeg har følt, at måneden er gået stærkt, fordi jeg har været travlt optaget af en masse andre ting, en blot at holde ferie - så nu er måneden pludselig slut, og jeg skal give en opsummering af min læsning.

I juli nåede jeg at læse 4 bøger:

1. "Strålepigen" af Miina Supinen, 2/5 stjerner
2. "Tvivlen (After #2)" af Anna Todd, 5/5 stjerner
3. "Det syvende mord" af Paul Cleave, 3/5 stjerner
4. "Dræb ikke en sangfugl" af Harper Lee, 5/5 stjerner

Der har altså ikke været tid til særligt mange bøger for mig - og det har været en blandet fornøjelse. Der er dog ingen tvivl om, at "Tvivlen" var den bedste bog! Den var så fantastisk - det fik jeg vidst også nævnt i anmeldelsen.

Samtidig har jeg også fået læst "Strålepigen", som jeg ikke fangede mig. Det var rigtig ærgeligt, for forsiden er simpelthen så smuk, at det jo næsten kunne give den alle 5 stjerner. Men nu er det jo bare ikke forsiden man bedømmer en bog på - så derfor fik den kun 2 stjerner.

Alt i alt har jeg ikke fået læst lige så mange bøger, som jeg havde ønsket. Dog er jeg kommet hjem med en hel del til reolen, som nu blot venter på, at jeg får dem læst. Hvornår det bliver, ved jeg ikke - men jeg håber helt sikkert på, at det bliver inden for den nærmeste fremtid.

Har jeres måned også været blandet? Eller har i været så heldige, at fange alle de rigtige bøger?