"The Martian" af Andy Weir

The Martian af Andy Weir, 369 sider, DreamLitt, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Jeg er pænt meget på skideren.
Det er min velovervejede overbevisning. På skideren.
Kun seks dage inde i hvad, der skulle have været de mest fantastiske to måneder af mit liv, blev alt forvandlet til et mareridt.

NASA-astronaut Mark Watney, botaniker og maskiningeniør, strander på Mars og har ingen kontakt til Jorden. Mark må nu bruge al siden viden om botanik og teknik for at overleve.

Hvis oxygenatoren bryder sammen, bliver jeg kvalt. Hvis vandindvinderen går i stykker, dør jeg af tørst. Hvis Hab'et revner, vil jeg ligesom bare eksplodere. Hvis ingen af disse ting sker, vil jeg på et tidspunkt løbe tør for fødevarer og sulte ihjel.
Så ja, jeg er på skideren.

Dette er en bog, der foregår i fremtiden. Den er realistisk på den urealistiske måde. Det kan ikke ske i dag, men det kan måske ske om 20 år. Det er noget af dét, som er med til at gøre den spændende. Andy Weir har tænkt over tingene. Gjort det urealistiske realistisk.

Vi møder Mark Watney som er strandet på Mars. Han er helt alene, kan ikke komme hjem og kan ikke komme i kontakt med nogen. Hvordan skal han nogensinde kunne overleve? Det ved læseren ikke - og det gør Mark Watney bestemt heller ikke selv. Bogen er uforudsigelige, spændende og svært at lægge fra sig allerede fra første side. Som læser vil man følge hans rejse, vide hvad der kommer til at ske - og hjælpe med at redde ham.

Gennem bogen stifter vi bekendtskab med en del forskellige karakterer. Jeg sad som læser og ville møde dem alle sammen. Jeg ville se hvem de var, jeg ville møde Mark Watney, se ham i levende live og give ham et held og lykke med på vejen. Jeg havde ikke lyst til at slippe disse vidunderlige mennesker.

Weir har skrevet en bog, som indeholder en masse fede elementer, en masse fede fortællinger og en utrolig stærk karakter. Men han har også skrevet en bog, der kan virke utrolig langtrukken. Hele Watneys fortælling er skrevet i en dagbogsform, som, for mig, indeholder for mange ting, som man måske kunne have undladt. Og det er rigtig ærgerligt, fordi selve fortællingen i denne bog netop er så fed som den er.

Havde Weir kortet lidt af i Watneys dagbog, er jeg overbevist om, at bogen var strøget helt til tops ved mig. Jeg vil helt sikkert følge med hos Andy Weir - han har gjort mig nysgerrig!