Krimimessen i Horsens | 2015

Tidligere på ugen blev jeg overrasket, og glad, da jeg fik en meddelelse fra Horsens Bibliotek, hvor de fortalte, at jeg havde vundet 2 weekend-billetter til Horsens Krimimesse. Jeg havde overhovedet ikke forventet det, og lige pludselig stod jeg og skulle ned og møde en pokkers masse forfattere.

Så det gjorde jeg - afsted det gik. Om lørdagen var jeg alene afsted, så jeg var meget forsigtig og genert, men jeg nød det rigtig meget. Jeg fik hilst på Jussi Adler-Olsen og også Paul Cleave. Bagefter forstod jeg egentlig slet ikke at jeg havde turdet - og slet ikke når jeg var alene. Men det gjorde jeg.

Søndag, da det startede, tog jeg også afsted alene. Jeg kiggede bare lidt rundt og tog hjem igen. Senere på dagen, da min kærestes kom hjem fra sommerhus, tog vi afsted sammen og denne gang fik jeg hilst på Tove Alsterdal.

Begge dage fik jeg selvfølgelig købt en hulens masse bøger. Jeg brugte sammenlagt 400 kr. - så vær parat til at blive overrasket over den kæmpe samling jeg trak med mig hjem.

Aller-først gik jeg over til Jentas-standen, hvor jeg skulle møde Rikke fra Andrups Bookshelf, fordi jeg havde vundet en bog via hendes blog. Det var "Samleren" af Paul Cleave - og jeg må indrømme, at jeg var ret nervøs for at skulle gå derover. Wow, jeg måtte virkelig tage mig sammen til at gøre det - men jeg gjorde det og Rikke var smadder-sød! Jeg fik en hjertelig velkomst og søde ord med på vejen. Og så, da jeg alligevel var der, købte jeg selvfølgelig også de 2 andre bøger i hans serie med - og forfatteren selv stod der. Så i stedet for at jeg tog 3 bøger med i tasken, tog jeg 3 signerede bøger med hjem.
Det var en helt voldsom oplevelse for mig, selvom jeg ikke snakkede med forfatteren. Men han stod mindre end 10 meter fra mig - lige dér, og jeg kunne kigge på ham. Og hele vejen hjem kunne jeg slet ikke stoppe med at smile igen, fordi jeg havde haft en virkelig god oplevelse med Rikke og fordi, at jeg havde fået anskaffet mig min første (eller de 3 første) signerede bog.

Jussi Adler-Olsen gjorde også sit, for at blande sig i min pengepung. Okay, ikke bogstaveligt talt, men hans bøger lå der, skinnende og skrigende efter, at jeg skulle købe dem. Jeg gik efter de bøger, der ikke er med i hans "Afdeling Q"-serie og valget faldt på disse to. Medarbejderen fra Politikens forlag var smadder sød og anbefalede dem meget - og så er det jo nok til at jeg falder i med begge ben. Og jeg må sige, at jeg er rigtig glad for at jeg gjorde det. For hvem stod der også, da jeg købte bøgerne? Det gjorde Jussi selv. Årh, jeg var oppe at køre. Jeg har læst 2 andre bøger af ham (de første 2 i "Afdeling Q"-serien) og er kæmpe fan. Det er måske ikke meget i forhold til hvad jeg kunne have læst, men jeg synes det er helt fantastisk alligevel.

Jeg købte altså disse 2, og Jussi var så sød, at han signerede dem begge for mig. Jeg nåede ikke selv at snakke med ham, men han fik mit navn, og nu er hans navn i bøgerne. Han har skrevet det til mig. Det er så vanvittigt for mig at tænke på.

Her ser vi så signeringen. Åh, jeg synes den er så fin. Jeg kan slet ikke beskrive min glæde over det, og jeg var da også nødt til at ringe til min kæreste med det samme bagefter. Og min svigermor sad i bilen med ham, og hun er muligvis endnu større fan end jeg er, så sammen med hende kunne jeg dele glæden.

Jeg har aldrig før oplevet noget så fantastisk og glædesfyldt før. Bøger betyder så sindssygt meget for mig og ligepludselig får jeg opfyldt en del af mine drømme på blot få timer. Det var helt surrealistisk for mig. Men på den gode måde selvfølgelig.

Denne bunke anskaffede jeg mig også. Det er bøger jeg ikke før havde hørt om, men som Politikens forlag anbefalede mig. "Mærket for livet" og "Forfølgerne" skulle være nogen gode, psykologiske krimier - og det er netop den slags krimier jeg elsker, så dem glæder jeg mig rigtig meget til at komme igang med.

Da jeg stod ved Politikens stand, fik jeg også en snak med den ene af medarbejderne, som har gjort et stort indtryk på mig også. Hun var så venlig og sød. Ja, alle var jo venlige og søde, men der var nogen personer, der satte et kryds hos mig. Jeg ved ikke om det blot var fordi jeg var letpåvirkelig og overvældet, men jeg syntes virkelig, at det hele var så fantastisk.

På sidstedagen, søndag, var jeg afsted 2 gange. Første gang alene og senere på dagen med min kæreste. Jeg havde ikke forventet at han ville håbe hurra for mine bogkøb og signeringer, da han aldrig har interesseret sig for bøger og ikke rigtig forstår hypen, Han er stolt af mig og synes, at jeg er dygtig til det jeg laver, man han forstår det ikke helt.

Men alligevel mente han nu, at jeg skulle eje denne serie. Hele serien stod til sølle 50 kr. og hans kommentar dertil var: "Om det så kun var 4 bøger, det er jeg ligeglad med. Når der er mere end én bog til 50 kr., så køber du dem! Se lige, der er 9!!! Vi tager 2 stakker, tak!". Åhha, han var virkelig skøn. Jeg kunne ikke lade være med at grine og kigge på ham, for hvad skulle vi bruge 2 stakker til? Jo - min svigermor skulle jo også have en, for det var jo et kup! Og jovist, det var da et kup, men hun kunne jo bare have lånt dem af mig.

Men sådan er min kæreste altså - sød, sjov, forstående og bruger altid penge, hvis der er et kup.

Inden jeg drog afsted mod krimimessen, var der kun én ting jeg vidste, at jeg skulle, og det var at møde Tove Alsterdal. Jeg havde fået et anmeldereksemplar af hendes nye krimi "Lad mig tage din hånd", og denne skulle jeg have signeret. For det var ikke bare en krimi - det var mit aller-første anmeldereksemplar. Det virker måske lidt mærkelig for nogen, men det var noget, som jeg var nødt til at fejre.

Jeg kiggede længe efter hende - og pludselig stod hun lige dér foran mig. Jeg havde overhovedet ikke modet til at gå derhen, og det tror jeg at min kæreste kunne se på mig. Han skubbede mig i hvert fald pænt afsted. Jeg sagde hej, spurgte om hun ville skrive i min bog og fortalte at hun havde lavet en rigtig god krimi, og jeg glædede mig til at læse mere fra hende. Det var så den første forfatter jeg har haft en rigtig samtale med. Godt så. Så har jeg også gjort det. Wow - er der mere jeg mangler efterhånden? Gik alle mine drømme ikke lige i opfyldelse i weekenden? Det tror jeg efterhånden.

Alt i alt, har jeg haft en forrygende weekend med masser af oplevelser og personlige prøvelser. Men jeg klarede det og jeg nød det. Da jeg kom hjem var jeg udmattet, træt og drænet for energi. Men det stopper mig overhovedet ikke fra at tage afsted igen næste år!

"Lad mig tage din hånd" af Tove Alsterdal

Lad mig tage din hånd af Tove Alsterdal, 451 sider, Modtryk, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

En kold forårsnat styrter Charlie Eriksson ned fra en altan på 10. sal i Jakobsberg, en forstad til Stockholm. Hendes liv var et kaos af stoffer, kortvarige forhold og uopfyldte drømme, og politiet adskriver hendes død som selvmord.
Charlies søter, Helene, er arkitekt og lever et stilfærdigt liv med mand og børn. Hun har for længst gjort op med sin fortid: moren der forlod dem, faren der blev alkoholiseret, søsteren der ikke kunne skelne mellem virkelighed og fantasi. Men da Helene finder ud af, at Charlie var i Buenos Aires kort tid før sin død, bliver hun nysgerrig.
I sin jagt på sandheden konfronteres Helene med en brutal del af Sydamerikas historie og kommer farligt tæt på skæbnesvangre hemmeligheder. Sporene leder tilbage til 1970'erne, hvor deres mor forelskede sig i en argentinsk flygtning og forsvandt.

Jeg havde aldrig før hørt eller læst noget af Tove Alsterdal, men da jeg så beskrivelsen til denne bog, var jeg nødt til at læse den. Jeg har altid været glad for krimier og elsker spændingen i dem.

Denne bog havde svært ved at fange mig til at begynde med. Den kedede mig ikke, men jeg følte heller ikke trangen til hele tiden at skulle læse mere. Jeg var altså lidt splittet omkring den, da jeg gik igang.

Vi følger en masse personer i bogen, som jeg synes godt kan være lidt forvirrende. Der er en del personer at skulle holde styr på. dog bliver det gjort lidt nemmere ved, at der kommet nyt kapitel ved hvert skift.
Desuden synes jeg der er en del sidehandlinger til den egentlige handling - og selvom alle disse har betydning for bogen, finder jeg det stadigt forvirrende.

Selvom disse forvirringer fandt sted, synes jeg rigtig godt om bogen. For da jeg først var kommet et godt stykke ind i den, blev jeg alligevel fanget og følte jeg skulle have mere. Det var bare ærgerligt, at det ikke kom fra starten.
Men Tove Alsterdal endte altså med at fange mig med denne bog, som nu står på en af mine øverste hylder, som tilhører de bøger, som jeg klart vil anbefale andre at læse.

Bogen er meget historisk - vi hører om Helene der, i sin jagt på at vide hvad hendes søster har haft gang i, ender i Buenos Aires og møder nogen af de personer, der i tidernes morgen gjorde hendes mors liv helt anderledes.
Jeg synes der er en rigtig fed kontrast mellem de to handlingsforløb, der gør at man ikke når at blive træt af at høre om én ting på noget tidspunkt.

Tove Alsterdal har altså skrevet en krimi, som bestemt er hver at læse. Det er ikke en hård krimi, jeg var ikke bange på noget tidspunkt, som jeg ellers godt kan være, men den var derimod rigtig hyggelig at læse.
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere af Tove Alsterdals værker; jeg ved at hun har udgivet en anden bog også, som jeg må se om jeg ikke kan få fingrene i.