mandag den 28. marts 2016

Planlægning af en travl hverdag

Efter at være begyndt på min uddannelse, have købt hus og også have bloggen, kunne jeg godt mærke, at jeg havde brug for noget struktur i min dagligdag. Jeg havde brug for en kalender måske, en notesbog eller noget helt andet, for at kunne komme af med mine tanker og to-do-lister. Der er virkelig mange ting i mit hoved som jeg skal nå og som jeg gerne vil lave. Jeg prøvede først med en almindelig kalender, men fandt hurtigt ud af, at den ikke passede til mig. Så hvad gør man så?

Jeg søgte lidt på Google og YouTube og fandt frem til et system, som jeg rigtig gerne vil have lov til at dele med jer: Bullet Journal.

Med en Bullet Journal laver man egentlig selv sin kalender i en notesbog. Og udover at fungere som en kalender er det en daglig to-do-liste og en masse andre lister, som man selv er herre over.

Jeg var ret skeptisk omkring selv at skulle ud i det med at være kreativ, og selve forme den form for kalender jeg ville have. Men da jeg først kom igang, kunne jeg slet ikke stoppe igen. Jeg har lister med pakker som jeg venter på, mine yndlingsbøger, fremtidige planer, listen over idéer til min kommende praktik og en masse andet. Der er en sjov liste kaldet Monthly Tracker, hvori der står en masse ting og en afkrydsning for hver dag, således at jeg kan følge med i hvornår jeg har støvsuget, om jeg får læst hver dag, hvornår jeg sidst har udgivet noget på bloggen, om jeg har husket at tage mine piller og en masse andet.

På en måde fungerer en Bullet Journal altså på den måde, at den samler alle de lister du har på telefonen, i hovedet og på computeren på ét sted. Og det har vist sig at fungere rigtig godt for mig. Og hvis du, som jeg, har brug for en måde at holde styr på alle de ting der sker i dit liv, vil jeg helt klart anbefale dig at tjekke dette koncept ud. Og hvis der er stemningen for det, laver jeg gerne en setup-video af min bullet journal.

Hvad bruger i til at have struktur i jeres hverdag?

fredag den 25. marts 2016

"Dæmonernes by (Dødens instrumenter #1)" af Cassandra Clare

Dæmonernes by (Dødens instrumenter #1) af Cassandra Clare, e-bog, 1421 sider, Gyldendal, 2014

Denne bog er læst på Mofibo.

I en verden, der på overfladen ligner vores, men som under overfladen gemmer på dæmoner, varulve og vampyrer, har en gruppe skyggejægere svoret at bekæmpe det onde. 

På et diskotek i New York overværer 15-årige Clary et mord, men hun opdager, at den myrdede så vel som morderne er usynlige for alle andre end hende selv. I løbet af det næste hæsblæsende døgn forsvinder Clarys mor sporløst, og hun selv bliver opsøgt af og må kæmpe mod en rasende og grusom dæmon. Skyggejægeren Jace trækker hende med ind i sin mystiske underverden, hvor Clary må forsøge at finde ud af, hvorfor dæmonerne er ude efter hende - og hvorfor hun er en af de få, som kan se verden, som den virkelig er.

Efter at have læst og set så mange anmeldelser af denne bog, som alle er gode, og set at serien er kommet på Netflix, blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle det være. Og det skulle endnu mere være, da jeg opdagede, at Mofibo havde alle bøger i serien, bortset fra den sidste, således at jeg kunne maraton-læse dem alle, hvis det var det jeg havde lyst til. Og se blev det.

Lige fra starten af, bliver læseren trukket ind i et vanvittigt univers. Der er skabninger som man har hørt om før, og skabninger som man ikke har hørt om før. Det er et univers der på én og samme tid er unikt og genkendende. Det er en fantasy-bog, hvor der er nogle elementer jeg har læst om før, men som Cassandra Clare har gjort til sine helt egne.

Jeg blev fanget lige første side. Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig og siderne vendte nærmest sig selv fra start til slut. Jeg var hele tiden nødt til at udsætte min sengetid, lade opvasken stå og lade manden lave mad - jeg var nødt til at vide hvad der skete.

Karaktererne er virkelig godt beskrevet - så godt beskrevet, at man kan se dem for sig, forestille sig hvad de vil sige i bestemte situationer og man føler virkelig, at man kender dem, når man er halvvejs i bogen. Men selvom man føler at man kender dem, så kommer overraskelseselementerne alligevel. Det er en virkelig fed kombination af venskab med karaktererne og mystik.

Denne bog har fået mig til at læse mere fantasy. Efter at have vendt sidste side, satte jeg næsen ud efter at finde mere fantasy. Det er virkelig rart at have fået øjnene op for denne genre - og så synes jeg virkelig det er helt fantastisk, at det er denne bog der har gjort det.

I kan godt regne med at komme til at læse anmeldelser af de andre bøger i serien, for jeg kan ikke stoppe igen. Jeg er nødt til at vide hvad der sker med Clary, Jace, Simon, Magnus, Luke, Alec og Isabelle. Og hvis i ikke allerede ved det, så synes jeg helt bestemt at i skulle komme igang!


mandag den 21. marts 2016

"Den som tøver (Terra Nova #1)" af Astrid Heise-Fjeldgren

Den som tøver (Terra Nova #1) af Astrid Heise-Fjeldgren, 340 sider, Gyldendal, 2015

Magthaverne i Oplandet har sat firmaet KK til at styre befolkningen med hård hånd. Elitens unge bliver sendt i Minerne for at få den pfekte uddannelse, mens de overflødige anbringes i lejre. Aik er sikret i Minerne sammen med sin far, men hvad er der blevet af hans mor og søster? Og er hans bedste vendt endt i en af lejrene? Aik flygter fra minerne og sin fars løgne for at finde svar på sine spørgsmål. Men før han ved af det, er han blevet en del af en oprørsgruppe, som planlægger en farlig aktion, der skal få folk til at vågne op og opdage KK's propaganda.

Jeg startede med denne bog uden nogen forventninger. Ikke fordi jeg troede den var dårlig, men jeg havde bare ikke rigtig hørt om den før, og forsiden gav mig nogle blandede indtryk.

Da jeg først kom igang med bogen følte jeg mig noget forvirret. Der var mange ting, hvor man ikke fik en baggrundshistorie og nogle ting ikke engang en beskrivelse. Jeg sad altså flere stedet og anede ikke helt, hvad der blev snakket om.

Vores hovedperson Aik følte jeg for med det samme. Jeg havde virkelig ondt af ham, og havde mest af alt lyst til at give ham et kram. Og jeg synes det var rart at man havde medfølelse for ham og på den måde levede sig ind i historien. Det gav bogen noget ekstra til sig.

Bogen havde nogle ret fede elementer i sig. Der var et fremtidselement og noget fantasy/sci-fi, som egentlig var en ret god blanding. Omgivelserne og universet fungerede rigtig godt og var bygget så fint op! Jeg har helt sikkert lyst til at høre noget mere om universet, da det ikke er et, som jeg før er stødt på.

Jeg er dog nødt til at sige, at bogen ikke faldt i min smag. Der var noget fremtidigt fantasy over bogen, som jeg ellers har været ret glad for indtil videre. Men med forvirringen og de manglende forklaringer, må jeg indrømme, at bogen bare ikke er noget for mig.


torsdag den 17. marts 2016

Krimimessen 2016

Krimimessen er ovre for i år - og selvfølgelig har jeg været at finde på fængslet i Horsens. Der er vidst ingen tvivl om, at krimi er en af mine favoritgenrer, og derfor skulle jeg selvfølgelig ud og benytte mig af de gode tilbud og hilse på de søde forfattere.

I år skulle jeg ikke afsted alene, men derimod have min svigermor med. Jeg havde ikke de store forventninger til selve arrangementet, da jeg sidste år ikke var så god til at sætte mig ned og bruge tid på at lytte. Jeg fløj meget frem og tilbage - og det samme gjorde jeg til Bogforum. Men vi var så heldige at vinde billetterne hos forlaget Klim, så selvfølgelig skulle vi afsted.

Vi bruge nogle timer på at gå rundt ved de forskellige stande, hilse på de forskellige forlag og så ellers benytte os af de gode tilbud - sidste del gælder dog mest min svigermor. Derudover var vi også inde og lytte til Michael Katz Krefeld og et par andre også.

Selvom det var hyggeligt og spændende at være der, så var de gode tilbud altså det jeg kom for. Jeg har svært ved at sætte mig ned og lytte når der er så mange mennesker, som der var på messen.

På billedet til venstre ses mine køb. Sammen med billetten til selve messen vandt min svigermor og jeg også 3 bøger fra forlaget. Jeg var så heldig at få Pigen uden hjerte, Fælden og Den sidste pilgrim. Elsebeth Egholm fik vi udleveret ved indgangen og så har jeg selv købt 1. og 3. bog i Jesper Steins serie. Jeg bruge ikke selv så mange penge, men jeg endte med at få 7 bøger med hjem for 100 kroner, så lidt bøger er der da kommet ind til reolen.

Var i med til krimimessen? Og fik i måske købt nogle af de gode tilbud?

mandag den 14. marts 2016

"Den her bog elsker dig" af PewDiePie

Den her bog elsker dig af PewDiePie, 250 sider, Gyldendal, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Den her bog er klogere og ser bedre ud end dig.

Den her bog er for vild.

Den her bog elsker dig.

PewDiePie er et YouTube-fænomen, som er kendt i hele verden. Han spiller spil, udtrykker sin vrede og køber de sjoveste ting fra nettet - og så filmer han det til sine følgere. Han er helt unik og fuld af gode idéer.

Jeg har fulgt PewDiePie i hans rejse på YouTube i nogle år efterhånden. Jeg er ikke fast seer, men jeg er helt vild med at kigge med ind imellem. Han laver nogle sjove ting - deriblandt denne bog.

Denne bog er egentlig ikke en bog. Man kan ikke læse i den, så hvad skal man egentlig bruge den til? Jeg vil i hvert fald garantere dig, at du får et godt grin. Bogen er fuld af sjove billeder og en smule tekst indimellem, som næsten kun kan give dig, som minimum, et smil på læben.

Meget af indholdet i bogen repræsenterer PewDiePie rigtig godt. Ved man hvem han er, og har set nogle af hans YouTube-videoer, så kan man helt sikkert også genkende ham i bogen.

Men hvad så? Er det dét? Ja - det er det. Der er ikke mere i bogen end det, og det er faktisk rigtig ærgerligt. Jeg vil endda gå til at mene, at det er lidt spild af bog. Jeg mangler noget mere. Jo - den er da helt sikkert sjov at sidde med, men man tager den frem én gang, og så står den ellers bare på reolen fremover.

Det er en okay bog, som jeg dog alligevel ikke vil kalde en bog. Der er masser af PewDiePie-humor i den, så hvis man er til den, så er der garanteret nogle grin.


onsdag den 9. marts 2016

Vindere af fødselsdagskonkurrencen

Så har datoen passeret den 7. marts, og det betyder, at der nu skal findes nogle vindere af den store fødselsdagskonkurrence! Tusind tak til alle jer der deltog og sendte en lykønskning min vej. Det varmer mit boghjerte.

Jeg har prøvet noget lidt atypisk (for mig) den her gang og lavet en video med vinderne. Jeg beklaget vandmærket og den dårlige kvalitet, men jeg har ikke udstyret til at filme og redigere - jeg håber i kan bære over med mig.



Alle vinderne har fået en mail, så hvis du er den heldige vinder, så tjek din mail!

Der skal lyde et stort tak til Gyldendal, Modtryk og People's Press, som har været så søde at ville hjælpe med konkurrencen.

søndag den 6. marts 2016

"Mios Blues (Martin Benner #2)" af Kristina Ohlsson

Mios Blues (Martin Benner #2) af Kristina Ohlsson, 348 sider, Modtryk, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Martin Benners liv er langsomt, men sikkert, ved at falde fra hinanden. En mafialignende organisation truer ham og hans familie på livet, og organisationens leder har ét krav, før han vil lade Martin i fred: Find Mio. Fireårige Mio forsvandt fra sin børnehave, samme dag som hans mord, den mordmistænkte Sara Texas, begik selvmord. Desperat følger Martin de få spor, der findes.
Men Mio er ikke Martins eneste problem. Han må også finde ud af, hvem der forsøger at få ham til at fremstå som gerningsmand til mord, han ikke har begået. Han bliver mere og mere paranoid, for det må være en, der er tæt på ham.
Som tiden går, bliver spørgsmålet: Kan Martin redde både Mio og sig selv?

Efter af have ventet i næsten et helt år på fortsættelsen til Lotus Blues, er den her endelig. Historien om Martin Benner, Sara Texas og Mio fortsætter i samme tempo som den første bog. Kristina Ohlsson har præsteret at lade mig vente meget utålmodigt (!!!) i knap et halvt år - og nu skal jeg endelig ikke vente længere!

Martin Benner har problemer - det vidste vi allerede fra den første bog. Men som læser anede vi ikke hvor omfattende det ville være. Personerne er de samme og de passer så perfekt ind i historien.

Spændingen fortsætter på højt plan, og bogen er så svær at lægge fra sig, når man først er gået igang. Næsten hvert kapitel bliver afsluttet på en måde der gør, at man er nødt til lige at læse et kapitel mere. Det fungerer rigtig godt og er også med til at bogens sider nærmest vender sig selv.

Det skal dog lige siges til den kommende læser, at jeg helt klart vil anbefale at have Lotus Blues frisk i erindringen, da der ellers er mange ting man muligvis har glemt. Der var mange små ting i fortsættelsen, som jeg ikke rigtig kunne huske, og derfor lige var nødt til at slå op i den første. Det var lidt ærgerligt - men det gjorde egentlig ikke så meget alligevel, fordi bogen var så spændingsfyldt.

Så mangler du en ny krimiserie at læse, så har du den her! Den er kort, overskuelig og har så meget spænding, at der kunne have været langt flere bøger. Kristina Ohlsson har skrevet et plot, der er så unikt og specielt, at jeg ikke før har læst noget der minder om det. Og så kan jeg altså ikke bede om mere!


onsdag den 2. marts 2016

Bogblik på... februar

Februar er nu slut - og det har været en hektisk måned. Studiet er gået godt igang efter juleferien og det nyindkøbte hus begynder at være, som vi gerne vil have det. Læsningen har ikke fyldt så meget i februar måned - jeg ville gerne have haft det til at fylde lidt mere, men det er ikke altid, at tingene kommer til at gå, som man gerne vil have de skal. Men selvom det ikke er mange bøger det er blevet til, så er det nu alligevel nogle gode læseoplevelser jeg har haft.

I februar nåede jeg at læse 3 bøger:

1. "Mig uden dig" af Kelly Rimmer, 4/5 stjerner
2. "Iskold død" af Bernard Minier, 2/5 stjerner
3. "Mios Blues (Martin Benner #2)" af Kristina Ohlsson, 5/5 stjerner

Desuden begyndte jeg på "Stolthed og fordom" af Jane Austen og håbede på at få en fantastisk første-gangs-oplevelse. Jeg kunne bare hurtigt mærke på mig selv, at det ikke var en historie for mig - jeg kunne ikke fange bogens stemning. Jeg måtte derfor indse, at Jane Austen måske bare ikke er noget for mig.

Månedens absolutte favorit var Mios Blues, som jeg efterhånden har ventet et halvt år på - selvom jeg føler, at det nok nærmere var 10 hele. Afslutningen på denne serie var helt fantastisk og 100 % som jeg havde håbet på. Det har helt sikkert givet mig blod på tanden til at læse mere af Kristina Ohlsson.

Jeg er i februar måned også begyndt på Cassandra Clares serie om skyggejægere - nemlig Dødens instrumenter. Det er en serie jeg har ventet længe på at komme igang med, så jeg er virkelig glad for endelig at være kommet igang.

Hvilke bøger har i læst i februar måned - og hvilken var jeres favorit?