"Det syvende mord (Christchurch-Noir #1)" af Paul Cleave

Det syvende mord (Christchurch-Noir #1) af Paul Cleave, 379 sider, Jentas, 2013

Joe har tjek på alt i sit enkle liv. Han vågner helt af sig selv hver morgen, glemmer aldrig at fodre sine to fisk og besøger sin mor mindst en gang om ugen, hvor det hænder, at han kommer til at putte rottegift i hendes kaffe.

Om dagen har han arbejde som rengøringsassistent på politistationen. Historierne om Christchurch-snitteren, der skal have myrdet syv kvinder, bekymrer ham ikke. Han ved, at Snitteren kun står bag seks af drabene. Det ved han med absolut sikkerhed. Og om natten leder Joe efter den morder, der kopierer ham - manden bag det syvende mord.

Jeg havde denne bog med hjem fra krimimessen i år, så den har faktisk stået på min bogreol i et stykke tid. Jeg glædede mig til at komme igang med den - så da jeg endelig satte mig ned og åbnede den, var det med et smil på læben.

Det tog mig dog et stykke tid at få læst bogen, da den starter rigtig langsomt ud. Der sker ikke så meget til at begynde med, og det gjorde, at bogen kedede mig en smule. Men jeg ville læse den - og jeg ville også læse de to andre. Så jeg blev glad, da der endelig begyndte at ske noget, og jeg nærmest ikke kunne lægge bogen fra mig igen.

Vi møder Joe, der virker til at være en smule skør. Okay - en smule er nok en underdrivelse, men det er virkelig sjovt at se ham som hovedperson. Det havde jeg ikke forventet, og han gav helt sikkert bogen en hel masse humor.

Gennem hele bogen var der flere episoder, hvor jeg havde svært ved at vurderer om han rent faktisk var skør, eller om han bare var ualmindeligt klog. Det synes jeg var en ret fed detalje.

Jeg har det lidt mærkeligt med bogen. Den har ikke som sådan sat sig fast hos mig, men alligevel er der noget der trækker i mig, efter at gå igang med de to andre bøger i serien.  Og jeg tror, at de næste fanger mig lidt mere - nu har man fået baggrunden og man har fået forklaret og observeret hvem Joe er, og hvordan han agerer i forskellige situationer.

Det er en lidt utraditionel krimi i forhold til hvordan hovedpersonen på en og samme tid er morderen og efterforskeren. Det synes jeg er fed - og jeg håber rigtig meget, at det er lige sådan i de næste to bøger!

Fredagsbog #2

Det er efterhånden længe siden jeg har haft lavet et indlæg med en fredagsbog - men det skyldes al den stress der har været med eksamener, så ny synes jeg det var på tide. Jeg er gået igang med "Det syvende mord" af Paul Cleave, som jeg virkelig har ventet længe på, at komme igang med. Jeg vandt den tredje bog ved Rikke, og hentede den ved dette års krimimesse. Samtidig købte jeg de to første bøger i serien, når jeg nu var der - og oven i købet var jeg så heldig, også at få den signeret.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ordentlig igang med den, for jeg kan virkelig mærke på mig selv, at jeg har savnet at læse en god krimi - og da jeg kun har hørt godt om denne serie, tænkte jeg, at den da ville være perfekt.

Derudover, så synes jeg virkelig også, at bøgerne er så fine at kigge på. De ser vildt spændende ud, som om de bare ligger og råber, at jeg skal åbne dem og komme igang med at læse dem.

Samtidig kan man jo så også spørge sig selv, om de signerede bøger ikke næsten altid er gode? Og jo - det går jeg i hvert fald ud fra!

Serien får mig til at tænke tilbage på denne fantastiske dag (eller weekend er det jo), hvor jeg tilbragte størstedelen af al min tid på krimimessen. Det var en vild og fantastisk oplevelse for mig - og netop derfor glæder jeg mig måske bare endnu mere til at komme igang.

Har i læst serien?

Krimimessen i Horsens | 2015

Tidligere på ugen blev jeg overrasket, og glad, da jeg fik en meddelelse fra Horsens Bibliotek, hvor de fortalte, at jeg havde vundet 2 weekend-billetter til Horsens Krimimesse. Jeg havde overhovedet ikke forventet det, og lige pludselig stod jeg og skulle ned og møde en pokkers masse forfattere.

Så det gjorde jeg - afsted det gik. Om lørdagen var jeg alene afsted, så jeg var meget forsigtig og genert, men jeg nød det rigtig meget. Jeg fik hilst på Jussi Adler-Olsen og også Paul Cleave. Bagefter forstod jeg egentlig slet ikke at jeg havde turdet - og slet ikke når jeg var alene. Men det gjorde jeg.

Søndag, da det startede, tog jeg også afsted alene. Jeg kiggede bare lidt rundt og tog hjem igen. Senere på dagen, da min kærestes kom hjem fra sommerhus, tog vi afsted sammen og denne gang fik jeg hilst på Tove Alsterdal.

Begge dage fik jeg selvfølgelig købt en hulens masse bøger. Jeg brugte sammenlagt 400 kr. - så vær parat til at blive overrasket over den kæmpe samling jeg trak med mig hjem.

Aller-først gik jeg over til Jentas-standen, hvor jeg skulle møde Rikke fra Andrups Bookshelf, fordi jeg havde vundet en bog via hendes blog. Det var "Samleren" af Paul Cleave - og jeg må indrømme, at jeg var ret nervøs for at skulle gå derover. Wow, jeg måtte virkelig tage mig sammen til at gøre det - men jeg gjorde det og Rikke var smadder-sød! Jeg fik en hjertelig velkomst og søde ord med på vejen. Og så, da jeg alligevel var der, købte jeg selvfølgelig også de 2 andre bøger i hans serie med - og forfatteren selv stod der. Så i stedet for at jeg tog 3 bøger med i tasken, tog jeg 3 signerede bøger med hjem.
Det var en helt voldsom oplevelse for mig, selvom jeg ikke snakkede med forfatteren. Men han stod mindre end 10 meter fra mig - lige dér, og jeg kunne kigge på ham. Og hele vejen hjem kunne jeg slet ikke stoppe med at smile igen, fordi jeg havde haft en virkelig god oplevelse med Rikke og fordi, at jeg havde fået anskaffet mig min første (eller de 3 første) signerede bog.

Jussi Adler-Olsen gjorde også sit, for at blande sig i min pengepung. Okay, ikke bogstaveligt talt, men hans bøger lå der, skinnende og skrigende efter, at jeg skulle købe dem. Jeg gik efter de bøger, der ikke er med i hans "Afdeling Q"-serie og valget faldt på disse to. Medarbejderen fra Politikens forlag var smadder sød og anbefalede dem meget - og så er det jo nok til at jeg falder i med begge ben. Og jeg må sige, at jeg er rigtig glad for at jeg gjorde det. For hvem stod der også, da jeg købte bøgerne? Det gjorde Jussi selv. Årh, jeg var oppe at køre. Jeg har læst 2 andre bøger af ham (de første 2 i "Afdeling Q"-serien) og er kæmpe fan. Det er måske ikke meget i forhold til hvad jeg kunne have læst, men jeg synes det er helt fantastisk alligevel.

Jeg købte altså disse 2, og Jussi var så sød, at han signerede dem begge for mig. Jeg nåede ikke selv at snakke med ham, men han fik mit navn, og nu er hans navn i bøgerne. Han har skrevet det til mig. Det er så vanvittigt for mig at tænke på.

Her ser vi så signeringen. Åh, jeg synes den er så fin. Jeg kan slet ikke beskrive min glæde over det, og jeg var da også nødt til at ringe til min kæreste med det samme bagefter. Og min svigermor sad i bilen med ham, og hun er muligvis endnu større fan end jeg er, så sammen med hende kunne jeg dele glæden.

Jeg har aldrig før oplevet noget så fantastisk og glædesfyldt før. Bøger betyder så sindssygt meget for mig og ligepludselig får jeg opfyldt en del af mine drømme på blot få timer. Det var helt surrealistisk for mig. Men på den gode måde selvfølgelig.

Denne bunke anskaffede jeg mig også. Det er bøger jeg ikke før havde hørt om, men som Politikens forlag anbefalede mig. "Mærket for livet" og "Forfølgerne" skulle være nogen gode, psykologiske krimier - og det er netop den slags krimier jeg elsker, så dem glæder jeg mig rigtig meget til at komme igang med.

Da jeg stod ved Politikens stand, fik jeg også en snak med den ene af medarbejderne, som har gjort et stort indtryk på mig også. Hun var så venlig og sød. Ja, alle var jo venlige og søde, men der var nogen personer, der satte et kryds hos mig. Jeg ved ikke om det blot var fordi jeg var letpåvirkelig og overvældet, men jeg syntes virkelig, at det hele var så fantastisk.

På sidstedagen, søndag, var jeg afsted 2 gange. Første gang alene og senere på dagen med min kæreste. Jeg havde ikke forventet at han ville håbe hurra for mine bogkøb og signeringer, da han aldrig har interesseret sig for bøger og ikke rigtig forstår hypen, Han er stolt af mig og synes, at jeg er dygtig til det jeg laver, man han forstår det ikke helt.

Men alligevel mente han nu, at jeg skulle eje denne serie. Hele serien stod til sølle 50 kr. og hans kommentar dertil var: "Om det så kun var 4 bøger, det er jeg ligeglad med. Når der er mere end én bog til 50 kr., så køber du dem! Se lige, der er 9!!! Vi tager 2 stakker, tak!". Åhha, han var virkelig skøn. Jeg kunne ikke lade være med at grine og kigge på ham, for hvad skulle vi bruge 2 stakker til? Jo - min svigermor skulle jo også have en, for det var jo et kup! Og jovist, det var da et kup, men hun kunne jo bare have lånt dem af mig.

Men sådan er min kæreste altså - sød, sjov, forstående og bruger altid penge, hvis der er et kup.

Inden jeg drog afsted mod krimimessen, var der kun én ting jeg vidste, at jeg skulle, og det var at møde Tove Alsterdal. Jeg havde fået et anmeldereksemplar af hendes nye krimi "Lad mig tage din hånd", og denne skulle jeg have signeret. For det var ikke bare en krimi - det var mit aller-første anmeldereksemplar. Det virker måske lidt mærkelig for nogen, men det var noget, som jeg var nødt til at fejre.

Jeg kiggede længe efter hende - og pludselig stod hun lige dér foran mig. Jeg havde overhovedet ikke modet til at gå derhen, og det tror jeg at min kæreste kunne se på mig. Han skubbede mig i hvert fald pænt afsted. Jeg sagde hej, spurgte om hun ville skrive i min bog og fortalte at hun havde lavet en rigtig god krimi, og jeg glædede mig til at læse mere fra hende. Det var så den første forfatter jeg har haft en rigtig samtale med. Godt så. Så har jeg også gjort det. Wow - er der mere jeg mangler efterhånden? Gik alle mine drømme ikke lige i opfyldelse i weekenden? Det tror jeg efterhånden.

Alt i alt, har jeg haft en forrygende weekend med masser af oplevelser og personlige prøvelser. Men jeg klarede det og jeg nød det. Da jeg kom hjem var jeg udmattet, træt og drænet for energi. Men det stopper mig overhovedet ikke fra at tage afsted igen næste år!