Viser opslag med etiketten Harper Lee. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Harper Lee. Vis alle opslag

tirsdag den 25. august 2015

"Sæt en vagtpost ud" af Harper Lee

Sæt en vagtpost ud af Harper Lee, 204 sider (e-bog), Lindhardt og Ringhof, 2015

Denne bog er et eksemplar fra Plusbog.

Femoghalvtreds år efter at Harper Lees eneste roman og udødelig klassiker "Dræb ikke en sangfugl" udkom, kommer der nu endelig en toer. "Sæt en vagtpost ud" foregår i midten af 1950'erne og 20 år efter "Dræb ikke en sangfugl".

Den nu 26 år gamle Scout (Jean Louise Finch) er vendt hjem fra New York, for at besøge faren Atticus i den lille by Maycomb, Alabama, hvor hun voksede op. I en tid for racediskriminationen raser i USA, er Jean Louise tvunget til at kæmpe med politiske såvel som personlige problemer, idet hun forsøger at forstå sin fars holdning til samfundet og sine egne følelser omkring det sted, hun er født og opvokset.

I bogen møder vi Jean Louise Finch, som vi kender i forvejen. Hun er ikke en typisk pige, og det er noget af det, der er med til at gøre, at man elsker hende. Vi møder også Atticus, som jeg var helt betaget af i første bog - og så møder vi Atticus' søster, som, mener jeg, er lidt af en heks.

Jeg glædede mig til, at læse meget mere om den lille familie og de venner, familien havde. Og der blev jeg desværre skuffet. Jem er der ikke, Calpunia møder vi kun kort og Dill er også væk. I stedet er der en masse nye mennesker, som åbenbart skulle have været en del af Jean Louises barndom, men som vi ikke hørte om i den første bog. Det synes jeg er ærgerligt, da man lidt forventer en fortsættelse.

Flere steder i bogen er der gentagelser fra den første bog. Dette kan selvfølgelig ikke undgås, idet "Sæt en vagtpost ud" sagtens kan læses alene. Men det irriterede mig, som tidligere læser af "Dræb ikke en sangfugl". Desuden var der nogle steder i bogen, hvor det ikke rigtig stemmede overens med, hvad der stod i "Dræb ikke en sangfugl". Om man havde lagt mærke til det, hvis der var gået et stykke tid imellem de to læsninger skal jeg ikke kunne sige.

Men egentlig var selve historien rigtig fin. Det var rart at se, at Jean Louise stadig var sig selv, og ikke havde ændret sig. Man kunne nemt mærke, hvordan hendes karakter trådte igennem og virkelig viste os, hvem der bestemte. Det var virkelig rart, alligevel at kunne genkende nogle af karaktererne. Atticus derimod, syntes jeg ikke var den samme. Jo, han var endnu den stærke og rolige faderfigur, men jeg synes, at der mangler noget ved ham. Jeg kan ikke sætte ord på, hvad det er - måske er det Jem.

Jeg tvivler på, at denne bog bliver lige så stor som sin forgænger - men jeg tror nu alligevel, at den får en plads et sted. For historien er god, der er mange sjove øjeblikke i den og jeg kunne ikke lade være med, at smile flere steder.


torsdag den 30. juli 2015

"Dræb ikke en sangfugl" af Harper Lee

Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee, 366 sider, Lindhardt og Ringhof, 2015

Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.

Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforsker Harper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930'ernes Alabama.

Jeg må helt ærligt indrømme, at jeg ikke helt vidste, om jeg egentlig havde lyst til at læse denne bog, inden jeg gik igang. Jeg har aldrig været meget for bøger fra "gamle dage" og bøger der fortæller om vores historie. Faktisk plejer disse at kede mig en hel del - men alligevel besluttede jeg mig for, at denne bog var jeg altså nødt til at læse.

Så det gjorde jeg! Vi møder den unge Scout, hendes bror, Jem, hendes far, Atticus, og en del af byens beboere. Faktisk møder man ret mange mennesker, og selvom jeg havde ret svært ved at finde rundt i dem allesammen, må jeg indrømme, at det faktisk ikke rigtig gjorde noget. For mig var det ikke personerne der var vigtige - men derimod deres udtalelser og handlinger i forhold til handlingen i bogen.

Det er første gang jeg læser en bog, hvor jeg ikke har været fuldstændig bidt af den, men alligevel har elsket den så inderligt, når jeg har vendt den sidste side. Det er en virkelig mærkelig følelse, men det er sådan jeg har det. Den er så helt fantastisk og der er så mange super fede passager i den, at jeg ikke kan lade være med at elske den - og det er på trods af, at jeg ikke anede hvad jeg skulle mene (eller om jeg overhovedet skulle læse videre) da jeg var igang med den.

Og når jeg sidder med denne følelse tilbage, er der ingen tvivl om, at bogen skal have 5 stjerner. På en helt vanvittig måde, fik den mig virkelig, og flere gange endda, til at tænke over, hvordan man egentlig burde behandle andre mennesker. Den er fuld af kærlighed, venskab, sorg og kloge ord - og når disse ting er der, er bogen jo nærmest perfekt, er den ikke?


søndag den 12. juli 2015

Nyt i reolen #3

Så er det vidst blevet tid til at vise mine nyeste bøger frem. Der er kommet en ordentlig stak siden sidst - både fra forlag, vundne konkurrence og selvkøbte. Men jeg vælger i dag kun at vise jer de tre, som jeg tog med mig hjem i går - og så laver jeg et løfte om at forsøge, at blive bedre til at lave disse indlæg.

I anledningen af at jeg er blevet student, tog jeg i dag med min papmor til Århus, for at shoppe og hygge. Jeg købte "kun" 3 bøger, idet jeg besluttede mig for, at tøj nok ville være en bedre idé. Men alligevel er det nu 3 rigtig fine bøger jeg har fået med hjem, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse dem alle sammen.

Vi tog i Arnold Busck, som jeg er fuldstændig forelsket i. Vi har ikke en her i Horsens, og jeg er jo vant til Bog og Idé, så jeg besluttede, at det nok var lidt sjovere at prøve noget nyt. Og så havde de nogle rigtig fine tilbud oven i hatten.

Jeg blev virkelig mundlam da jeg trådte ind i butikken. Den er virkelig smuk og indrettet på en sådan måde, at jeg tror, at næsten alle bogelskere vil blive forelsket. Åh, jeg vil snart derop igen! Men skal vi ikke se på de fine sager? Det synes jeg!



1. "Dræb ikke en sangfugl" af Harper Lee
Denne fik jeg til en ualmindelig god pris, så selvfølgelig skulle jeg have denne med hjem på reolen. Jeg har endnu ikke læst den, og jeg var så ked af, at jeg ikke kunne være med i Lovebooks' read-a-long. Men nu har jeg den altså, så jeg kan læse den alligevel.
Jeg fik den til sølle 70 kr., og så endda i en rigtig fin udgave!

2. "Offer uden ansigt" af Stefan Ahnhem
Jeg var ret overbevist om, at jeg allerede havde denne hjemme i reolen, men det viste sig altså bare, at det havde jeg slet ikke alligevel - og da jeg er kommet ind i en krimi-periode, er jeg altså nødt til at læse denne! Den er blevet rost til skyerne, og så har jeg altså svært ved ikke at skulle læse den.

3. "Grey" af E.L. James
Jeg er en Grey-fan. Det er jeg - 100 %. Jeg læste alle 3 bøger lige i rap og på under en uge. Den danske udgave af denne bog udkommer først til september, så i princippet kunne jeg vel godt vente - men det ville jeg altså ikke. Derfor købte jeg den engelske udgave - og så endda til kun 100 kr. Den glæder jeg mig rigtig meget til at læse!

Det var så mine bogkøb. Har i læst nogle af dem - eller har i måske planer om det?