tirsdag den 29. december 2015

"Jeg levede" af Gayle Forman

Jeg levede af Gayle Forman, 278 sider, Gyldendal, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Codys bedste veninde, Meg, bliver fundet helt alene på et motelværelse. Hun har begået selvmord, og Cody er knust. Hun og Meg delte alt - så hvordan kunne Cody undgå at se, hvor slemt det stod til?
Cody rejser til Megs college for at pakke hendes ting ned. Her finder hun efterhånden ud af, at der er meget, Meg aldrig har fortalt hende. Om hendes roommates - typer, som Cody aldrig ville være stødt på i den lille pæne by, hvor hun selv bor. Om Ben McCallister - en fyr med en guitar og en masse hemmeligheder. Og om den fil på Megs computer, som får Cody til at tvivle på alt, hvad hun nogensinde har vidst om Meg...

Rigtig mange af de bøger der er udkommet det sidste stykke tid har handlet om rigtig svære emner, som unge i vores moderne tid kan komme ud for, at skulle tackle. Mange af emnerne kan være rigtig svære at tale om - og ikke mindst skrive om. For hvordan sætter man sig ind i et teenage-hoved og prøver at forstå deres tanker om alle disse ting?

Det er ikke første gang Gayle Forman har kastet sig ud i nogle svære emner. Den sidste jeg læste af hende var jeg ikke stor fan af, men jeg må indrømme, at hun denne gang har gjort et indtryk på mig. Det virker, for mig, som om hun virkelig har givet sig tid til at skrive hvad hun ville - og hun er på den måde kommet langt bedre ud med budskabet. Det virker også langt mere troværdigt.

Gayman har skrevet bogen i et sprog der er forståeligt for langt de fleste. Hun har skrevet en bog, som efterlader tanker og spørgsmål - hun har skrevet en bog som fortæller en barsk sandhed. Og det er kun muligt, fordi hun netop skriver sandheden. Hun fortælle om de rigtige, og somme tider forfærdelige, følelser, man kan have som ung.

Når Gayman skriver noget som dette, så virker det som om hun ligger hele sin sjæl i projektet, og det kan virkelig mærkes i bogens indhold. Man kan næsten mærke Gayman hele vejen igennem - det virker ikke blot som en opdigtet fortælling.

Der er blevet gjort et godt stykke arbejde - både med karakterer, sprog og følelser inden for et emne, som er meget følsomt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar