torsdag den 1. januar 2015

"Will Grayson, Will Grayson" af John Green

Billedet er lånt fra Politikens forlag.
Will Grayson, Will Grayson af John Green, 400 sider, Politikens forlag, 2014

På en råkold aften i et aldeles usandsynligt hjørne af Chicago krydses to teenagedrenges veje. De hedder begge Will Grayson. Deres verdner brager ind i hinanden og sammenflettes, og pludselig er intet længere som før. Samtidig opsætter Tiny Cooper, den enorme, enorm homoseksuelle high school quarterback en helt igennem fabelagtig musical, som kommer til at sende de to Will Grayson'er ind i nye forståelser af kærligheden, teenageårene, hinanden og sig selv.

John Green er en helt fantastisk forfatter. Jeg er kæmpe fan og har været det siden jeg læste "En flænge i himlen" for aller-første gang. Jeg synes hans sprog og karakteropbygning er helt fantastisk.
Og denne bog ændrer overhovedet ikke mit syn på den kære mand. De to Will Grayson'er og Tiny Cooper er så fantastiske karakterer og så vanvittig godt opbygget. Allerede fra de første sider, kan man ikke lade være med at elske dem.

"Will Grayson, Will Grayson" er en fantastisk historie om de her 2 drenge, som ikke ved hvad de skal gøre for at komme til at passe ind. Men alligevel, klarer de hele vejen igennem. Og jeg elsker det, det gør jeg virkelig. Jeg elsker dét og John Green. Jeg elsker David Levithan (som er medforfatter) og jeg elsker det hele ved bogen.

Et par gange i løbet af bogen, sad jeg med en følelse af, at jeg kedede mig. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for det var jo ikke fordi der ikke skete noget, men det gjorde jeg altså. Men selvom jeg gjorde det, havde jeg alligevel en følelse indeni der sagde: "jeg elsker dig, jeg elsker jer - bliv ved".

Ofte er jeg ikke tilfreds med slutningen på en bog - jeg sidder tit og ønsker at jeg kan få mere, for jeg er rigtig dårlig til at håndtere mine følelser omkring en åben slutning. Men med denne bog, følte jeg faktisk at den sluttede hvor den skulle; jeg følte mig ikke forladt.

John Green har gjort det igen og jeg vil fortsætte med at læse hans bøger - og jeg vil også fortsætte med at anbefale dem til alle jeg kender.



1 kommentar:

  1. Jeg læste også denne med stor fornøjelse! Jeg hørte den så endda som engelsk lydbog og når Tiny havde ordet ... åh, jeg elskede den store mand!
    En flænge i himlen kunne jeg så bare ikke holde ud at læse. Unge, syge mennesker ... Brr ...

    SvarSlet