Så er det igen blevet tid til, at jeg viser frem, hvad der er kommet af nyt til reolen hjemme hos mig. Denne gang er der en hel del bøger - men jeg glæder mig til at vise jer alle og en. Det er langt fra dem alle jeg har fået læst, men der kommer altid et tidspunkt, hvor det bliver gjort.
"Rejsen til Nørrebro" af Vibeke Bruun Arildsen
Denne bog har jeg fået tilsendt fra forlaget.
"Harry Potter og Dødsregalierne" af J.K. Rowling
Denne bog fik jeg i fødselsdagsgave som e-bog. Jeg havde læst alle de andre i serien, men manglede denne ene, som jeg så ønskede mig - og kunne man være mere heldig, end at man så fik den?
"Audreys verden" af Sophie Kinsella
Denne bog har jeg fået tilsendt fra forlaget.
"Girl Online" af Zoe Sugg
Denne bog har jeg fået tilsendt fra forlaget.
"Sæt en vagtpost ud" af Harper Lee
Denne bog har jeg fået tilsendt af Plusbog.
"The Selection - udvælgelsen" af Kiera Cass
Denne bog vandt jeg hos Birgitte. Jeg har længe haft et godt øje til den, så det var super fedt, at det lige kom til at passe sammen.
"Divergent - oprøreren" af Veronica Roth
Selvom jeg egentlig allerede ejede denne bog som e-bog, så jeg en billig udgave i paperback hos min lokale boghandler, og så var jeg altså nødt til at eje den. Så nu står den og pynter på min reol.
"To all the boys I've loved before" af Jenny Han
Denne bog har jeg også kigget efter i lang tid. Da jeg så, i forbindelse med min fødselsdag, fik lidt penge ind, købte jeg denne gennem Bookdepository.
"P.S. I still love you" af Jenny Han
Denne bog kom sammen med "To all the boys I've loved before" - så her er samme historie.
"Fangirl" af Rainbow Rowell
I forbindelse med min fødselsdag, var jeg et smut i Vejle med min mor, hvor jeg købte denne bog. Efter at have læst "Eleanor og Park", har jeg gerne ville læse mere af Rainbow Rowell - og det får jeg så muligheden for nu.
"Lola og naboens søn" af Stephanie Perkins
Denne bog vandt jeg - både et sæt til mig og en veninde.
"Jeg henter solen ned" af Jandy Nelson
Denne bog har jeg fået tilsendt fra forlaget.
Som i kan se, er der altså en del nye bøger, der er kommet til i denne måned. Og åh, hvor jeg glæder mig til at læse dem alle sammen. Har i læst nogen af dem? Kan i anbefale dem?
mandag den 31. august 2015
lørdag den 29. august 2015
Bookish Pet Peeves
I dette indlæg vil jeg snakke om bookish pet peeves - altså bogrelaterede ting, som kan gøre mig helt skør eller måske endda en smule irriteret. Der er et par stykker, og nogle af dem, vil i sikkert kunne nikke genkendene til, da jeg flere steder har læst om selv samme "problemer" hos jer andre.
Æselører
Da jeg var yngre, satte jeg altid æselører i mine bøger. Det gør jeg ikke længere - aldrig nogen sinde. Jeg kan ikke tage det. Spørger i mig, så ødelægger det bogen (i hvert fald en lille smule - den er jo stadig læsbar) og det ser virkelig træls ud. Jeg kender rigtig mange der gør det - og jeg siger det til dem, hver gang jeg ser det. Selv bruger jeg bogmærker. Ikke bare en bon eller et stykke slikpapir, men rigtige bogmærker, som jeg efterhånden er begyndt at samle på.
Ikke-matchende serier
Når jeg køber en serie, køber jeg dem gerne samlet. På den måde er jeg sikker på, at kunne læse dem alle sammen i træk, hvis jeg skulle have lyst til det - og frem for alt, er jeg sikker på, at de matcher. Hvis jeg ikke køber dem samlet, kan det oftest være svært for mig, at få dem til at matche, da jeg tit og ofte går efter den billigste udgave. Men det kan virkelig irriterer mig, hvis jeg kigger på mine reoler, og der så står en serie, hvor de ikke passer sammen. Jeg har blandt andet Stieg Larsson-trilogien, hvor den første og sidste er i paperback, mens den anden er i hardback. Det irriterer mit øje at kigge på dem - selvom der dog ikke skal herskes nogen tvivl om, at jeg elsker dem mindst lige så meget som alle de andre alligevel.
Uforsigtige postbud
Om det er direkte bogrelateret ved jeg nu ikke helt, men det er noget der irriterer mig. Jeg køber ofte mine bøger på nettet, og det betyder jo altså at de skal fragtes af postbud og fragtmænd - og disse er ikke altid lige forsigtige. Jeg synes efterhånden det er tit, at jeg modtager en bog, hvor den er lidt flosset i hjørnet, der er kommet en ridse i forsiden, eller andre ting, som gør, at bogens udseende ikke er helt perfekt. Det synes jeg er rigtig ærgerligt - og så synes jeg altså godt, at de kunne tænke lidt mere på mine bøger fremover (dette er sagt med et smil på læben).
Støvcovers
Det kan godt være, at jeg bliver lidt "upopulær" her, men jeg bryder mig ikke rigtig om støvcovers. Jeg kan godt lide en hardback, de er okay - jeg vil dog helst have en paperback. Men når der er støvcover på mine bøger, har jeg virkelig svært ved at læse i dem. Jo, jeg kan da tage støvcoveret af, men så bliver det måske lidt krøllet, får en lille flænge eller også bliver det måske endda væk. Jeg har det bare rarest og nemmest ved, at hele bogen er samlet.
Dette var blot et lille udpluk af nogen af de ting, der kan irritere mig. Kan i nikke genkendene til nogle af dem? Eller er i måske dybt uenige? Jeg vil meget gerne høre fra jer - og også meget gerne, hvis i har nogle helt andre ting!
Æselører
Da jeg var yngre, satte jeg altid æselører i mine bøger. Det gør jeg ikke længere - aldrig nogen sinde. Jeg kan ikke tage det. Spørger i mig, så ødelægger det bogen (i hvert fald en lille smule - den er jo stadig læsbar) og det ser virkelig træls ud. Jeg kender rigtig mange der gør det - og jeg siger det til dem, hver gang jeg ser det. Selv bruger jeg bogmærker. Ikke bare en bon eller et stykke slikpapir, men rigtige bogmærker, som jeg efterhånden er begyndt at samle på.
Ikke-matchende serier
Når jeg køber en serie, køber jeg dem gerne samlet. På den måde er jeg sikker på, at kunne læse dem alle sammen i træk, hvis jeg skulle have lyst til det - og frem for alt, er jeg sikker på, at de matcher. Hvis jeg ikke køber dem samlet, kan det oftest være svært for mig, at få dem til at matche, da jeg tit og ofte går efter den billigste udgave. Men det kan virkelig irriterer mig, hvis jeg kigger på mine reoler, og der så står en serie, hvor de ikke passer sammen. Jeg har blandt andet Stieg Larsson-trilogien, hvor den første og sidste er i paperback, mens den anden er i hardback. Det irriterer mit øje at kigge på dem - selvom der dog ikke skal herskes nogen tvivl om, at jeg elsker dem mindst lige så meget som alle de andre alligevel.
Uforsigtige postbud
Om det er direkte bogrelateret ved jeg nu ikke helt, men det er noget der irriterer mig. Jeg køber ofte mine bøger på nettet, og det betyder jo altså at de skal fragtes af postbud og fragtmænd - og disse er ikke altid lige forsigtige. Jeg synes efterhånden det er tit, at jeg modtager en bog, hvor den er lidt flosset i hjørnet, der er kommet en ridse i forsiden, eller andre ting, som gør, at bogens udseende ikke er helt perfekt. Det synes jeg er rigtig ærgerligt - og så synes jeg altså godt, at de kunne tænke lidt mere på mine bøger fremover (dette er sagt med et smil på læben).
Støvcovers
Det kan godt være, at jeg bliver lidt "upopulær" her, men jeg bryder mig ikke rigtig om støvcovers. Jeg kan godt lide en hardback, de er okay - jeg vil dog helst have en paperback. Men når der er støvcover på mine bøger, har jeg virkelig svært ved at læse i dem. Jo, jeg kan da tage støvcoveret af, men så bliver det måske lidt krøllet, får en lille flænge eller også bliver det måske endda væk. Jeg har det bare rarest og nemmest ved, at hele bogen er samlet.
Dette var blot et lille udpluk af nogen af de ting, der kan irritere mig. Kan i nikke genkendene til nogle af dem? Eller er i måske dybt uenige? Jeg vil meget gerne høre fra jer - og også meget gerne, hvis i har nogle helt andre ting!
fredag den 28. august 2015
"Harry Potter og Dødsregalierne" af J.K. Rowling
Harry Potter og hans venner Ron og Hermione har forlagt Hogwarts (skolen for Heksekunster og Troldmandskab) for at finde horcruxerne, der indeholder dele af Voldemorts sjæl. Det er et kapløb om tiden; Hoecruxerne må findes og tiltintetgøres, hvis det gode skal vinde. Den endelige kamp mellem Harry og Voldemort skal finde sted, og det store spørgsmål om, hvem der dør, vil endelig få et svar.
Da jeg begyndte på denne bog, var det både med glæde og sorg. Jeg glædede mig til, igen at skulle opleve Harry og hans venners færd - men samtidig var jeg også rigtig ked af det, for det var den sidste bog, og når jeg blev færdig med den, ville der ikke være mere tilbage. Det ærgrede mig rigtig meget.
Alle de andre Harry Potter-bøger har taget mig med storm. Jeg har nydt dem og hygget mig med dem, jeg har været igennem samtlige følelser i mit følelsesregister under læsningen. Det har været helt fantastisk. Og jeg må altså indrømme, at denne bog var lige så fantastisk - eller det vil sige næsten. Jeg må sige, at jeg savnede Hogwarts, jeg savnede at høre mere om de resterende elever. Harry Potter er, for mig, lige så meget selve skolen, som selve karakteren.
Men selvom, at dette var ærgerligt, er bogen stadig fantastisk. Universet er så unikt og perfekt opbygget, at der ikke er noget at sætte en finger på. J.K. Rowling har helt sikkert fået en kæmpe fan - og nu skal jeg blot ud at anskaffe mig et komplet sæt med alle bøgerne, som jeg kan have til at stå på min hylde.
Alt i alt var bogen lige så fantastisk som alle de andre - jeg savnede bare skolen, og det trækker, for mit vedkommende, lidt ned i karakteren. Det er det nødt til - for jeg savner det virkelig!
Men den er virkelig god, denne bog. Jeg fløj igennem den på ingen tid - og der er ingen tvivl om, at hvis du endnu ikke har læst den, så vil jeg anbefale dig at gøre det!
tirsdag den 25. august 2015
"Sæt en vagtpost ud" af Harper Lee
Denne bog er et eksemplar fra Plusbog.
Femoghalvtreds år efter at Harper Lees eneste roman og udødelig klassiker "Dræb ikke en sangfugl" udkom, kommer der nu endelig en toer. "Sæt en vagtpost ud" foregår i midten af 1950'erne og 20 år efter "Dræb ikke en sangfugl".
Den nu 26 år gamle Scout (Jean Louise Finch) er vendt hjem fra New York, for at besøge faren Atticus i den lille by Maycomb, Alabama, hvor hun voksede op. I en tid for racediskriminationen raser i USA, er Jean Louise tvunget til at kæmpe med politiske såvel som personlige problemer, idet hun forsøger at forstå sin fars holdning til samfundet og sine egne følelser omkring det sted, hun er født og opvokset.
I bogen møder vi Jean Louise Finch, som vi kender i forvejen. Hun er ikke en typisk pige, og det er noget af det, der er med til at gøre, at man elsker hende. Vi møder også Atticus, som jeg var helt betaget af i første bog - og så møder vi Atticus' søster, som, mener jeg, er lidt af en heks.
Jeg glædede mig til, at læse meget mere om den lille familie og de venner, familien havde. Og der blev jeg desværre skuffet. Jem er der ikke, Calpunia møder vi kun kort og Dill er også væk. I stedet er der en masse nye mennesker, som åbenbart skulle have været en del af Jean Louises barndom, men som vi ikke hørte om i den første bog. Det synes jeg er ærgerligt, da man lidt forventer en fortsættelse.
Flere steder i bogen er der gentagelser fra den første bog. Dette kan selvfølgelig ikke undgås, idet "Sæt en vagtpost ud" sagtens kan læses alene. Men det irriterede mig, som tidligere læser af "Dræb ikke en sangfugl". Desuden var der nogle steder i bogen, hvor det ikke rigtig stemmede overens med, hvad der stod i "Dræb ikke en sangfugl". Om man havde lagt mærke til det, hvis der var gået et stykke tid imellem de to læsninger skal jeg ikke kunne sige.
Men egentlig var selve historien rigtig fin. Det var rart at se, at Jean Louise stadig var sig selv, og ikke havde ændret sig. Man kunne nemt mærke, hvordan hendes karakter trådte igennem og virkelig viste os, hvem der bestemte. Det var virkelig rart, alligevel at kunne genkende nogle af karaktererne. Atticus derimod, syntes jeg ikke var den samme. Jo, han var endnu den stærke og rolige faderfigur, men jeg synes, at der mangler noget ved ham. Jeg kan ikke sætte ord på, hvad det er - måske er det Jem.
Jeg tvivler på, at denne bog bliver lige så stor som sin forgænger - men jeg tror nu alligevel, at den får en plads et sted. For historien er god, der er mange sjove øjeblikke i den og jeg kunne ikke lade være med, at smile flere steder.
søndag den 23. august 2015
"Girl Online" af Zoe Sugg
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Penny har en hemmelighed. Ingen ved, at det er hende, som er bloggeren Girl Online. På bloggen kan hun dele sine inderste tanker og følelser og være helt sig selv. Hun skriver anonymt om skolen, drenge, sin skøre familie, de panikanfald, som fylder mere og mere i hendes liv. Penny får sit livs eventyr, da hendes familie tager hende med til New York. Her møder hun den smukke guitarist Noah, som er alt, hvad hun nogensinde har drømt om.
Men Noah har også en hemmelighed. En hemmelighed som vender op og ned på Pennys liv.
Jeg havde glædet mig rigtig meget, til at læse denne bog. Den har fået en del gode anmeldelser rundt omkring, og er desuden blevet hypet en del. Forfatteren er Zoe Sugg, som har en YouTube-kanal - jeg kendte hende ikke før, men jeg så efterfølgende nogle af hendes videoer.
Jeg kiggede kort anmeldelserne igennem på Goodreads, inden jeg gik igang med bogen, men jeg læste dem ikke helt igennem. Og der var mange blandede meninger. Jeg var derfor ret spændt på, at se, hvordan jeg ville have det med bogen.
Selve idéen er jo egentlig god nok. En kærlighedshistorie, hvor der indblander sig nogle problemer. Ja - det kender vi til og det er et typisk plot, som jeg oftest plejer at nyde rigtig meget. Jeg kan godt lide disse historier, og jeg kan godt lide at læse om, hvordan en person udvikler sig gennem en personlig rejse. Men denne bog skuffede mig desværre.
Jeg synes det hele gik lidt stærkt i bogen. Det virkede ikke som om, at der var ret mange tanker bag handlingerne og der manglede det, som jeg normalt kalder forspil. Ja, misforstå mig nu ikke - men tag for eksempel et skænderi. Hertil skal der lægges op til et skænderi, man skal måske irritere hinanden lidt først - der skal spilles op til det. Man hopper, normalt, ikke direkte ind i et skænderi. Men det synes jeg tit sker i denne bog, desværre. Måske ikke lige med et skænderi - men samme princip.
Derudover blev jeg oprigtig træt af at læse bogen ret hurtigt. Jeg synes den er rigtig dårlig skrevet, for at være helt ærlig. Sproget er på et niveau, hvor jeg kommer til at tænke på de historier jeg skrev da jeg var mindre. Det virkede som om, at denne bog blot skulle skrives, for at skrives.
Det er rigtig synd og jeg ærgrer mig over, at denne bog ikke tiltalte mig. Det havde jeg virkelig håbet at den gjorde, og jeg læste den over et længere stykke tid, så jeg følte, at jeg på den måde gav den nogle flere chancer. Det fungerede, desværre, bare ikke for mig.
onsdag den 19. august 2015
"Audreys verden" af Sophie Kinsella
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
14-årige Audrey elsker sin familie, selv om de er lidt til den skøre side, og de er der for hende, da hun udvikler angst som følge af en ubehagelig episode i skolen. Siden den dag tager Audrey aldrig sine solbriller af, og selv med hjælp fra hendes læge går det kun langsomt fremad.
Men så møder hun Linus, og pludselig kan hun åbne op på en måde, som hun ikke har oplevet længe. Det bliver et venskab, som ikke kun hjælper Audrey, men også hele hendes familie - og måske kan det udvikle sig til mere end et venskab.
Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg ikke havde læst ret meget af Sophie Kinsella, inden jeg læste denne bog. Jeg har aldrig været den helt store fan af Shopahollic-serien, selvom jeg dog har et par af bøgerne et eller andet sted. Jeg så det som ren hyggelæsning, men der var ingen tvivl om, at jeg alligevel glædede mig rigtig meget, til at få læst denne!
Vi møder den unge Audrey, som kæmper en svær kamp med sit angst - men hun formår at gøre det på en måde, så mange kan være med.
Til tider opfattede jeg Audrey som en smule overreagerende mht. hendes sygdom. Men jeg har det bare sådan, at det faktisk slet ikke gør noget. For selvom det er overdrevet nogle steder, så er det alligevel en rigtig fin måde at informere andre (primært unge) mennesker om angst, på. "Overdrivelse fremmer forståelse" siger man jo, og i netop dette tilfælde, er jeg helt enig. Havde det været mere rolig og nede på jorden, tror jeg ikke man havde fanget stemningen og Audreys følelser, helt på samme måde.
Det er en rigtig sød historie - den er let at læse og let at forstå. Jeg synes den er nem at fange, og jeg regnede hurtigt det meste af plottet ud. Men det gør ikke noget, for historien er alligevel rigtig sød og charmerende. Der var desuden flere passager, hvor jeg ikke kunne lade være med at grine lidt - og det synes jeg var rart. For selvom det kan være et dystert emne, angst, så formår Sophie Kinsella alligevel at gøre det, på en humoristisk måde, uden direkte at støde nogen.
Selvom det er en ret ung pige, vi har med at gøre, synes jeg ikke det er noget problem, at læse den, selvom man er en del (eller lidt) ældre. Jeg synes ikke som sådan, at man opfanger, at hun "kun" er 14, og det er rart. Ofte kan det irriterer mig, hvis det bliver for ungt - og så er bogen ikke helt noget for mig. Men det fungerer her, og det er rigtig fedt!
Alt i alt er det en super sød historie, som jeg helt sikkert vil anbefale!
mandag den 17. august 2015
Læseperioder
Når jeg er i en periode hvor jeg har svært ved at få læst, kommer det sig oftest af, at jeg har læst en del bøger, som ikke har vundet min opmærksomhed, lige efter hinanden. Så synes jeg ikke, at jeg har lyst til at fortsætte og jeg synes egentlig heller ikke, at jeg har lyst til at begynde på noget nyt. Mange synes, at det for dem hjælper, at genlæse en af deres favorit-bøger. Om det virker skal jeg ikke kunne sige, for netop det trick har jeg ikke forsøgt mig med. Derimod har jeg tvunget mig selv til at læse, for det er dét der virker for mig. Jeg tvinger simpelthen mig selv til at læse videre - det er jo den eneste måde, hvorpå jeg kan få læst en ny, god bog.
Samtidig har jeg også nogle perioder, hvor jeg læser konstant. Jeg kan ikke stoppe igen, jeg læser alle mulige bøger på ingen tid og jeg kan næsten ikke selv følge med. Når disse perioder rammer, er der ingen brok fra min side - jeg får sat min TBR-bunke ned, jeg får læst alle de bøger jeg gerne vil nå og der bliver klar til en masse anmeldelser på bloggen. Min kæreste, derimod, kan godt brokke sig lidt, når jeg er i disse perioder. Hvorfor putter jeg ikke lige og ser fjernsyn med ham? Hvorfor har jeg ikke gjort rent? Hvor er aftensmaden henne? Jo - så der er jo fordele og ulemper ved begge former for perioder.
Så helt ærligt - så tror jeg, at for både mig selv og min kæreste, er det bedst, når jeg er i en mellemting af de to perioder. Så fungerer det for os begge to - og så ligner lejligheden ikke nødvendigvis et teenageværelse.
Har i oplevet lignende perioder? Har i måske også en i foretrækker? Og har i helt andre tips til, hvordan man kommer ud af en reading slumb? Jeg vil meget gerne høre fra jer!
Abonner på:
Opslag (Atom)