"There is no friend as loyal as a book."

Jeg kan huske, at jeg som ung brugte rigtig meget tid på at flygte ind i bøgernes univers. Jeg var rigtig dårlig i sociale sammenhænge, og havde det egentlig bedst med at være mig selv. Dengang jeg var ung, var det ikke bogbloggere man brugte som inspiration - det var hende den sure bibliotekar eller boghandleren, hvis passion slet ikke lå inden for bøgernes verden. Derfor har jeg nu dette indlæg klar, hvor jeg vil anbefale ungdomsbøger, som jeg ville ønske jeg havde (eller har haft) dengang jeg var ung.

Gayle Forman & Jandy Nelson
Gayle Forman og Jandy Nelson har begge skrevet nogle rigtig gode bøger. I de bøger der ses på billedet (og som er dem, jeg har læst) er det dystre temaer, der spiller den helt store rolle. Begge forfattere har præsteret at tage emner op, som i vores tid godt kan være noget af et tabu, skrevet en bog om det og har på den måde vist andre, at de ikke er alene om de ting, de nu engang måtte kæmpe med.

Min mening er helt sikkert, at det er vigtigt. Litteratur kan også spille en rigtig vigtig rolle i forhold til at fortælle en livshistorie, bryde med tabuerne og skabe debatter. Står man derfor og vil læse en bog, som berører nogle emner der går lidt ud over grænsen, så er det helt sikkert de to forfattere man skal have fat på.

Anne fra Grønnebakken & Yaxhiri
Jeg er ikke personen, som er vokset op med Harry Potter. Han har selvfølgelig været der og han var populær, men da jeg var ung, var han bare overhovedet ikke noget for mig. I stedet havde jeg to andre rigtig gode veninder: Anne og Yaxhiri. De to har hver deres serie, som hver især har betydet rigtig meget for mig.

Anne fra Grønnebakken er den første serie, jeg nogensinde kan huske at have læst. Den satte et kæmpe aftryk i mig, og jeg har genlæst den så mange gange, at jeg slet ikke har tal på det. Serien om Anne følger Anne gennem hendes barndom, ungdom og voksenliv. Vi ser alle aspekter af denne person, vi gennemlever alle de store øjeblikke i hendes liv - og hun deler alt med os. 'Anne fra Grønnebakken' er en rigtig hyggeserie, som man kun kan smile af.

Yaxhiri er mindre kendt, end 'Anne fra Grønnebakken'. Jeg husker ganske tydeligt da jeg købte hele serien første gang, da jeg læste den for første gang og da jeg var færdig for første gang. Det er en fantasy-serie, som sætter et helt specielt præg på fantasy-universet. Alle der spørger mig, om jeg ikke vil anbefale en fantasy-bog, svarer jeg 'Yaxhiri'. Den er så ukendt, og jeg vil så gerne have, at der er langt flere, der kender til den. Princippet i denne bog, er lidt det samme som i 'Anne fra Grønnebakken'. Vi følger Yaxhiri gennem hendes barndom, ungdom og voksenliv, igennem rejsen på at finde sin familie.

Stephanie Perkins
Jeg, og mange andre bogbloggere, har rost Stephanie Perkins til skyerne. Hun har skrevet de fantastiske historier om Anna, Lola og Isla. Anna og det franske kys er min klare favorit - og den er endda på min top 10-favoritter. Er du til kærlighed, venskab og det, somme tider, uretfærdige ungdomsliv, er dette helt klart bøgerne for dig. De indeholder alt det, som der skal være i en romantisk ungdomsbog.

Jeg forelskede mig hovedkluds i St. Clair som er med i 'Anna og det franske kys' - og jeg ved, at jeg ikke er den eneste. Så udover at få lov at læse en helt fantastisk bog, så får du måske endda lov til at forelske dig en lille smule. Og samme mulighed får du også i de to andre bøger.

John Green
John Green er, for mig, altid et hit. Min fasination af ham begyndte med 'En flænge i himlen', som fik mig til at fælde 4 millioner tårer, grine og smile. Den var igennem hele følelsesregistret.

Spørger du mig, så kan John Green noget helt specielt. Hans karakterer er helt unikke og passer så godt til deres historier. Det er sjældent jeg har oplevet, ikke at ville ændre noget i en bog - men hans bøger, de er altså bare lige præcis, som de skal være!

De andre
Der er også alle de andre. Her på billedet ovenover ses et lille udpluk af de andre bøger, som jeg helt sikkert også mener er noget helt specielt.

'Liv og Alexander' af Tine Bryld lånte jeg på biblioteket for mange år siden, og siden har jeg læst den et utal af gange. Det er en bog, hvor man som læser får lov til at snuse til en helt anden verden, end den som man måske har set før. Der er kærlighed, skænderier og familie som temaer - og kan det så blive andet end godt?

'The Selection' er en serie, som indeholder nogle rigtig gode elementer. Jeg slugte den første bog i serien i løbet af ingen tid og jeg var så ked af, at jeg ikke havde den næste også. Vi følger America i et fremtidigt USA i jagten på at blive (eller ikke blive) den næste dronning. Det er en rigtig sød og sjov fortælling, som er en læsning værd!

'Rubinrød' har lidt samme princip som 'The Selection'. Har du læst den ene eller den anden, og kunne lide den, skal du også kaste dig over den anden eller den ene.

'Vi var løgnere' er en meget speciel historie. Man skal vide så lidt om den som overhovedet muligt inden man læser den - og så skal man være klar på at læse den to gange. Kom igang!


Har du andre anbefalinger, så skriv dem endelig! Anbefalinger kan man aldrig få nok af - måske finder jeg (eller du selv) nye bøger til listen over dem, som skal læses i 2016.

"Dansende røde bjørne (Roland Triel #2)" af Dennis Jürgensen

Dansende røde bjørne (Roland Triel #2) af Dennis Jürgensen, 488 sider, Tellerup, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Et nøgent lig af en teenagepige findes i en københavnsk park, og Roland Triel og hans kollegaer på politigården får travlt. En pædofil seriemorder er kort forinden flygtet fra et topsikrer psykiatrisk hospital, så forbindelsen er nærliggende.

Efterforskningen forvirres af gådefulde sår på liget, som sammen med fundet af en klo antyder, at pigen kan være blevet dræbt af et rovdyr.

På Bøgeholm Sanatorium trænger en ukendt man ind hos Andrea Triel, der blev mishandlet af sin mors morder fire år tidligere, og ikke har talt siden.

Triel erkender for sent at han har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden som nu også inddrager journalisten Thor Brandt i sit psykologiske spil.

Dette er det andet møde med Roland Triel, den yderst specielle efterforsker. Allerede i den første bog lærte vi, at han er sin helt egen person, og at han er meget optaget af sin helt egen sag. Det er han stadig - og det hele bliver kun mere anspændt, idet der kommer nye spor i sagen.

Jürgensen har skrevet en fortsættelse på en bog, som jeg ikke mente kunne blive bedre. Så læste jeg efterfølgeren, altså denne, og oplevede, at det i hvert fald kunne være mindst lige så godt. Jürgensen har endnu engang gjort et fantastisk stykke arbejde, og det skal han have stor ros for.

Karaktererne i denne er stærke og personlige. Som i den første havde man lyst til at møde dem alle, og man havde lyst til at give en hånd med. Man får ondt af Triel og man har lyst til at sige et par ord eller to til journalisten, Thor Brandt.

Dette er en fortsættelse, som jeg, på sin vis, mener godt kan stå alene. Jeg vil godt mene, at man kan vælge at starte sit møde med Roland Triel her. I denne bog får man stadig fornemmelsen af den helt unikke person han er, men vil man gerne kende den uddybende baggrund for hans liv, skal man tage den første bog inden.

Jürgensen har gjort det igen. Han har skrevet en ultra fed krimi, som har alle de rigtige elementer. Der er de drabelige mord, de blodige beskrivelser, gættelegen og den specielle efterforsker. Kan man bede om mere? Det ville jeg jo ikke mene - så skulle det da lige være, at han skyndte sig at få den næste bog i serien udgivet!

"Løbende tjener (Roland Triel #1)" af Dennis Jürgensen

Løbende tjener af Dennis Jürgensen, 490 sider, Tellerup, 2014

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Frans Jessen har skabt en milliardforretning med sine designersmykker. Efter en omfattende sag om ophavsretten findes den ene af de involverede parter myrdet på makaber vis, og jagten begynder på en skånselsløs morder.

I spidsen for efterforskningen står den erfarne Roland Triel fra Politigården i København.

Triel lider under en personlig tragedie. For få år siden blev hans kone brutalt myrdet i deres hjem og hans 13-årige datter mishandlet. Sagen er aldrig blevet opklaret, og Triel er besat af tanken om at finde den skyldige.

Midt i arbejdet med den aktuelle drabssag giver Triels kones morder uventet livstegn fra sig. Efterforskningslederen hvirvles nu ind i et mørkt psykologisk spil med den forbryder, han vil gøre alt for at fange.

Det er første gang jeg læser noget af Jürgensen. Jeg kender ham kun som børne-/ungdomsbogsforfatter, og derfor glædede jeg mig rigtig meget til at læse denne af ham. Jeg var spændt på at se, hvordan han tacklede krimi-genren, som jo primært er for voksne, da det jo ligger et godt stykke væk fra hans vante omgivelser.

Jürgensen har opbygget et plot der er spændende, realistisk og meget fængende. Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen da jeg var gået igang, for han lagde hele tiden små hints ud, så læseren var nødt til at vide mere og måske endda gætte med.

Denne gætteleg gjorde bogen ret sjov. Det var vanvittig svært (i hvert fald for mig) at gætte rigtigt, og jeg gjorde det på intet tidspunkt. Jeg følte mig underholdt hele vejen igennem - og det er ret vigtigt for mig, når jeg læser en krimi. Jeg skal ikke kede mig ret meget, før end det kommer til at ødelægge min læseoplevelse. En krimi skal være spændende fra start til slut.

Jürgensen har gjort et fantastisk stykke arbejde med spændingen, med karaktererne - og specielt vores hovedperson, som er denne skøre, men fuldstændig elskelige efterforsker. Det er en fed blanding, og jeg ville næsten ønske at det var ham der kom ud, hvis jeg nogensinde ringede efter politiet.

Triel har en meget speciel personlighed, er fuldstændig optaget af sit eget privatliv og forsøger samtidig at opklare en sag - dette ender ud i nogle sjove konklusioner og udtalelser fra hans side. Jürgensen har lavet den fede efterforsker, jeg endnu har mødt.

Denne bog vil jeg helt sikkert anbefale til at alle krimilæsere. Den indeholder alt hvad en krimi skal indeholde - den vil ikke skuffe!

"The Martian" af Andy Weir

The Martian af Andy Weir, 369 sider, DreamLitt, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Jeg er pænt meget på skideren.
Det er min velovervejede overbevisning. På skideren.
Kun seks dage inde i hvad, der skulle have været de mest fantastiske to måneder af mit liv, blev alt forvandlet til et mareridt.

NASA-astronaut Mark Watney, botaniker og maskiningeniør, strander på Mars og har ingen kontakt til Jorden. Mark må nu bruge al siden viden om botanik og teknik for at overleve.

Hvis oxygenatoren bryder sammen, bliver jeg kvalt. Hvis vandindvinderen går i stykker, dør jeg af tørst. Hvis Hab'et revner, vil jeg ligesom bare eksplodere. Hvis ingen af disse ting sker, vil jeg på et tidspunkt løbe tør for fødevarer og sulte ihjel.
Så ja, jeg er på skideren.

Dette er en bog, der foregår i fremtiden. Den er realistisk på den urealistiske måde. Det kan ikke ske i dag, men det kan måske ske om 20 år. Det er noget af dét, som er med til at gøre den spændende. Andy Weir har tænkt over tingene. Gjort det urealistiske realistisk.

Vi møder Mark Watney som er strandet på Mars. Han er helt alene, kan ikke komme hjem og kan ikke komme i kontakt med nogen. Hvordan skal han nogensinde kunne overleve? Det ved læseren ikke - og det gør Mark Watney bestemt heller ikke selv. Bogen er uforudsigelige, spændende og svært at lægge fra sig allerede fra første side. Som læser vil man følge hans rejse, vide hvad der kommer til at ske - og hjælpe med at redde ham.

Gennem bogen stifter vi bekendtskab med en del forskellige karakterer. Jeg sad som læser og ville møde dem alle sammen. Jeg ville se hvem de var, jeg ville møde Mark Watney, se ham i levende live og give ham et held og lykke med på vejen. Jeg havde ikke lyst til at slippe disse vidunderlige mennesker.

Weir har skrevet en bog, som indeholder en masse fede elementer, en masse fede fortællinger og en utrolig stærk karakter. Men han har også skrevet en bog, der kan virke utrolig langtrukken. Hele Watneys fortælling er skrevet i en dagbogsform, som, for mig, indeholder for mange ting, som man måske kunne have undladt. Og det er rigtig ærgerligt, fordi selve fortællingen i denne bog netop er så fed som den er.

Havde Weir kortet lidt af i Watneys dagbog, er jeg overbevist om, at bogen var strøget helt til tops ved mig. Jeg vil helt sikkert følge med hos Andy Weir - han har gjort mig nysgerrig!

Mit læsemål 2016

Årstallet siger nu 2016, vi har passeret 1. januar og dermed er et nyt år begyndt - det betyder også, at der er et nyt læsemål, der skal sættes. Sidste år satte jeg den til 50 bøger, og jeg endte med at komme et langt stykke over. Jeg endte på 87 bøger på trods af eksamener, studiestart og huskøb. Derfor har jeg i år også valgt at sige, at jeg dermed godt kan nå at læse 75 bøger. Jeg vil ikke sætte den højere, idet der jo også er et hus der skal laves, en skole der skal passes og en kæreste der skal laves mad til.

Det var en ret hurtig beslutning jeg tog, men jeg er ret sikker på, at  det er det helt rigtige. Jeg kan dermed have god samvittighed ved at tage det med ro. Når jeg har sat læsemålet til 75, betyder det jo så også, at jeg skal læse 6,25 bøger i måneden. Det kan lyde ret voldsomt, men så slemt er det jo faktisk heller ikke. Sidder man med en god bog i hænderne, så ved vi jo allesammen godt, at siderne næsten vender sig selv.

Har i sat jer et læsemål i år? Er det højere end sidste år?

Nytår 2015

I dag starter den første dag i året 2016. Det betyder også at der er en hel masse der skal samles op på, en hel masse der skal afsluttes og en hel masse der skal begyndes. Jeg vil bruge dette indlæg til at give en kort opsummering af mit år - og på at prøve at forudsige lidt af det næste der kommer.

Året begyndte med, at jeg startede denne blog op. Det er blevet en bogblog hvorigennem jeg har lært det dejligste mennesker at kende, jeg har lært noget om mig selv, jeg har lært noget om mine læsevaner - og jeg har lært noget om hvad det vil sige, at lave noget, som andre (og somme tider fremmede) mennesker læser. Det har været et stort vendepunkt i mit liv at gå igang med dette projekt. Jeg fortryder det på ingen måde og jeg er rigtig glad for det - det har bare ændret meget i min hverdag og i mine læsevaner.

Senere på året afsluttede jeg min HF og blev student. Det var kæmpestort for mig, for det har været en lang og sej kamp. Det var helt fantastisk og der kom mange glædestårer. Kort tid efter begyndte jeg på min uddannelse som pædagog, som jeg stadig er igang med. Det er en uddannelse jeg ikke bliver færdig med lige her rundt om hjørnet - men jeg glæder mig så meget til at komme igang med noget der interesserer mig!

I efteråret var jeg til bogbloggertræf. Det var en vild oplevelse for mig - både fordi jeg pludselig skulle stå blandt mange andre piger som jeg aldrig havde mødt, jeg skulle overvinde den angst jeg har for den slags begivenheder og jeg skulle stå på egne ben. Det var kæmpe stort - og vildt fantastisk. Jeg fortryder ikke et øjeblik at jeg tog afsted. Ikke længe efter bogbloggertræffet var det tid til Bogforum - og der var jeg selvfølgelig også at finde. Dette var mindst lige så fantastisk, og jeg er helt sikker på, at mange andre er enige her.

I slutningen af året, 15. december, overtog min kæreste og jeg selv nøglen til vores drømmehus. Vi er unge mennesker, 21 og 22 år, og stod pludselig med vores helt eget hus. Det er en kæmpe kærlighedserklæring til hinanden - og det var en kæmpe drøm der gik i opfyldelse. Det betyder at jeg har fået mit eget bibliotek og at vi har mere end dobbelt så meget plads som før.

Næste år kommer til at gå med uddannelse, bloggen, bøger og huset. Der er altså mange ting der kommer til at spille ind - men der bliver plads til det hele. Det skal der. Jeg vil ikke undvære nogen af delene.

Jeg håber at i har haft et lige så dejligt år som jeg har. Og jeg håber, at i vil være med i mit næste også.

"Jeg levede" af Gayle Forman

Jeg levede af Gayle Forman, 278 sider, Gyldendal, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Codys bedste veninde, Meg, bliver fundet helt alene på et motelværelse. Hun har begået selvmord, og Cody er knust. Hun og Meg delte alt - så hvordan kunne Cody undgå at se, hvor slemt det stod til?
Cody rejser til Megs college for at pakke hendes ting ned. Her finder hun efterhånden ud af, at der er meget, Meg aldrig har fortalt hende. Om hendes roommates - typer, som Cody aldrig ville være stødt på i den lille pæne by, hvor hun selv bor. Om Ben McCallister - en fyr med en guitar og en masse hemmeligheder. Og om den fil på Megs computer, som får Cody til at tvivle på alt, hvad hun nogensinde har vidst om Meg...

Rigtig mange af de bøger der er udkommet det sidste stykke tid har handlet om rigtig svære emner, som unge i vores moderne tid kan komme ud for, at skulle tackle. Mange af emnerne kan være rigtig svære at tale om - og ikke mindst skrive om. For hvordan sætter man sig ind i et teenage-hoved og prøver at forstå deres tanker om alle disse ting?

Det er ikke første gang Gayle Forman har kastet sig ud i nogle svære emner. Den sidste jeg læste af hende var jeg ikke stor fan af, men jeg må indrømme, at hun denne gang har gjort et indtryk på mig. Det virker, for mig, som om hun virkelig har givet sig tid til at skrive hvad hun ville - og hun er på den måde kommet langt bedre ud med budskabet. Det virker også langt mere troværdigt.

Gayman har skrevet bogen i et sprog der er forståeligt for langt de fleste. Hun har skrevet en bog, som efterlader tanker og spørgsmål - hun har skrevet en bog som fortæller en barsk sandhed. Og det er kun muligt, fordi hun netop skriver sandheden. Hun fortælle om de rigtige, og somme tider forfærdelige, følelser, man kan have som ung.

Når Gayman skriver noget som dette, så virker det som om hun ligger hele sin sjæl i projektet, og det kan virkelig mærkes i bogens indhold. Man kan næsten mærke Gayman hele vejen igennem - det virker ikke blot som en opdigtet fortælling.

Der er blevet gjort et godt stykke arbejde - både med karakterer, sprog og følelser inden for et emne, som er meget følsomt.