Viser opslag med etiketten Gayle Forman. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gayle Forman. Vis alle opslag

tirsdag den 29. december 2015

"Jeg levede" af Gayle Forman

Jeg levede af Gayle Forman, 278 sider, Gyldendal, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Codys bedste veninde, Meg, bliver fundet helt alene på et motelværelse. Hun har begået selvmord, og Cody er knust. Hun og Meg delte alt - så hvordan kunne Cody undgå at se, hvor slemt det stod til?
Cody rejser til Megs college for at pakke hendes ting ned. Her finder hun efterhånden ud af, at der er meget, Meg aldrig har fortalt hende. Om hendes roommates - typer, som Cody aldrig ville være stødt på i den lille pæne by, hvor hun selv bor. Om Ben McCallister - en fyr med en guitar og en masse hemmeligheder. Og om den fil på Megs computer, som får Cody til at tvivle på alt, hvad hun nogensinde har vidst om Meg...

Rigtig mange af de bøger der er udkommet det sidste stykke tid har handlet om rigtig svære emner, som unge i vores moderne tid kan komme ud for, at skulle tackle. Mange af emnerne kan være rigtig svære at tale om - og ikke mindst skrive om. For hvordan sætter man sig ind i et teenage-hoved og prøver at forstå deres tanker om alle disse ting?

Det er ikke første gang Gayle Forman har kastet sig ud i nogle svære emner. Den sidste jeg læste af hende var jeg ikke stor fan af, men jeg må indrømme, at hun denne gang har gjort et indtryk på mig. Det virker, for mig, som om hun virkelig har givet sig tid til at skrive hvad hun ville - og hun er på den måde kommet langt bedre ud med budskabet. Det virker også langt mere troværdigt.

Gayman har skrevet bogen i et sprog der er forståeligt for langt de fleste. Hun har skrevet en bog, som efterlader tanker og spørgsmål - hun har skrevet en bog som fortæller en barsk sandhed. Og det er kun muligt, fordi hun netop skriver sandheden. Hun fortælle om de rigtige, og somme tider forfærdelige, følelser, man kan have som ung.

Når Gayman skriver noget som dette, så virker det som om hun ligger hele sin sjæl i projektet, og det kan virkelig mærkes i bogens indhold. Man kan næsten mærke Gayman hele vejen igennem - det virker ikke blot som en opdigtet fortælling.

Der er blevet gjort et godt stykke arbejde - både med karakterer, sprog og følelser inden for et emne, som er meget følsomt.


tirsdag den 24. marts 2015

"Hvis jeg bliver" af Gayle Forman

Hvis jeg bliver af Gayle Forman, 179 sider, Gyldendal, 2014

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Der er heldigvis stadig et halvt år, til Mia er færdig med skolen, så hun har endnu tid til at overveje, hvad hun vil. Men en morgen i februar, da Mia og hendes familie er ude at køre, sker der noget. Noget der er så stort og alvorligt, at Mia pludselig kun har et eneste valg tilbage. Et valg, der overskygger alle andre. Et valg, der handler om liv eller død.

Hvad ville du vælge, hvis det var dig?

Inden jeg begyndte på bogen, havde jeg set den et par steder på Goodreads og havde egentlig også sat den på min "To read"-liste. Jeg fik bare aldrig gjort noget ved det, jeg ved ikke hvorfor. Men da Gyldendal så skrev til mig på Twitter at den skulle jeg da læse, og endda også sendte mig et eksemplar, gik jeg i kast med den, med det samme den ankom i postkassen.

Vi møder Mia og hendes familie, der alle kommer slemt til skade i en bilulykke. Dernæst følger vi Mia i et døgn på hospitalets triste og stille stue. Meget mere handling kan jeg ikke fortælle om, da jeg så vil komme til at afsløre hele essensen i bogen - og det ville der jo ikke være meget ved.

Til at begynde med, var jeg fanget af bogen og ville have mere for hver linje jeg læste. Jeg var overbevist om, at lige om lidt ville der ske noget. Men sådan var det ikke helt - for selvom bogen var ganske udmærket, blev jeg lidt skuffet over selve handlingsforløbet. Vi får en masse flashbacks til Mias ungdom, men jeg synes nu alligevel der mangler noget mere fra hospitalstiden. Det er som om at der er langt mere fokus på Mias liv som helhed, end på det, der egentlig er sket. Jeg ville faktisk nok ønske, at bogen havde været lidt længere, så der var mere plads at udfolde sig på.

På trods af, at vi ikke hører så meget fra selve hospitalstiden, er bogen alligevel meget intens omkring det, idet vi kun følger hende i et døgn. Vi følger Mia gennem en rejse - og folk der har let til tårer, ville nok også kunne komme til at fælde et par stykker igennem den.

Sproget i bogen er letlæselig og side-antallet gør også, at man hurtigt kommer igennem bogen. For mig var det en rigtig hygge-bog, der ikke krævede min fulde opmærksomhed, som nogen andre bøger gør, hvis i forstår hvad jeg mener.

Alt i alt synes jeg bogen var okay - jeg er ikke imponeret, men heller ikke skræmt eller kedet. Jeg hyggede mig med den, men det er nok ikke en af de bøger, der vil blive siddende i min hukommelse.