Efter dig af Jojo Moyes, 398 sider, Cicero, 2015
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Halvandet år efter at Lou er blevet forladt af Will, kæmper hun stadig for at komme videre i sit liv. Dagene tilbringer hun med at arbejde som servitrice i en trøstesløs lufthavnspub, og nætterne alene i sin triste, halvtomme lejlighed. Lige indtil den sene aften, hvor det ringer på hendes dør...
Jeg havde ret store forventninger til denne bog - jeg læste "Mig før dig" af Jojo Moyes (som jo også er forgængeren), og den gjorde et kæmpe indtryk på mig. Derfor glædede jeg mig til at se, om Moyes kunne leve op til hendes store forgænger, som satte store spor i jeg selv og mange andre.
Samtidig med at jeg glædede mig, var jeg også ret skeptisk. Jeg kunne ikke umiddelbart forestille mig en fortsættelse til en så vild bog som "Mig før dig", og slet ikke på grund af dens slutning. Men denne skulle nu alligevel have chancen.
Det er en rigtig fin historie der ligger i bogen. Den er sød og finurlig - Moyes har skrevet en dejlig kærlighedshistorie igen. Men samtidig har jeg svært ved at se denne som en fortsættelse. Jo, det var rart at møde Lou igen og høre om hendes liv - men det virker desværre som om, at Jojo Moyes har skrevet denne bog, for blot at gøre det. Der er for mange ting, der bare minder om den anden, og det er rigtig ærgerligt.
Jeg vil bedre kunne se denne bog som selvstændig - en ny historie og nye personer. Det er jeg sikker på ville have gjort bogen bedre. Jeg mener dog ikke, at denne bog er dårlig - men den lever bare ikke op til "Mig før dig", og jeg synes heller ikke rigtig, at den burde være blevet skrevet som en fortsættelse.
Sproget og følelserne i bogen er typisk Jojo Moyes. Det er nemt at fornemme, at det er denne fantastiske kvindelige forfatter, der har helt styr på, hvordan man skal prikke til folks følelser.
Men fordi at det virker som om at det er en fortsættelse, blot for at være det, giver jeg den kun 3 stjerner. Det ødelagde desværre en del af oplevelsen for mig. Men jeg er sikker på, at hvis bogen havde været skrevet som en selvstændig, så havde det været en helt anden, og måske mere følsom, oplevelse.
Viser opslag med etiketten Jojo Moyes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jojo Moyes. Vis alle opslag
onsdag den 28. oktober 2015
"Efter dig" af Jojo Moyes
søndag den 11. oktober 2015
"Mig før dig" af Jojo Moyes
Mig før dig af Jojo Moyes, 439 sider, Cicero, 2012
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Lou Clark ved en masse ting.
Hun ved, hvor mange skridt der er fra bussen og hjem. Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved, at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick så højt, som hun burde.
Hvad Lou ikke ved, er at hun lige om lidt mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt.
Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at leve.
Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen - og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden.
Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs.
Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for evigt.
Dette var en genlæsning af bogen. Jeg vidste altså hvad jeg kunne forvente og at jeg altid skulle sørge for at have Kleenex i nærheden. Men selvom jeg allerede kendte til indholdet, gjorde det mig ingenting at læse bogen igen, for jeg elskede elskede elskede den, da jeg læste den første gang.
Noget af det, der imponerer mig ved bogen er den realisme, der følger med hele vejen igennem. De to hovedpersoner, Lou og Will bliver ikke venner på et splitsekund. De skal lære hinanden at kende først - og lære hinandens grænser. Det synes jeg er rart at se, idet det ofte, i en bog, er sådan, at man springer meget hurtigt ud i tingene.
En helt anden ting, som gør bogen til noget ekstra for mig, er at den tager et tabu op. Og dette tabu-emne kan nemt skabe en debat. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvad det er, i frygt for at afsløre noget, for folk der endnu ikke har læst bogen. Men jeg synes det er et vigtigt emne at tage op - og så synes jeg, at det er helt fantastisk, at det kan blive gjort i denne enestående bog.
For begge personer, er der en personlig udvikling, der ikke er til at komme udenom. De udvikler sig med hjælp fra hinanden, og bliver begge mere modne og selvbevidste. Det er rart at se, at selvom man er et voksent menneske, kan man sagtens lære noget fra andre.
Nathans humor i bogen, er også en ting, der giver bogen et ekstra løft. På grund af tabu-emnet og hele handlingen i bogen, kan det hele godt blive lidt mørkt og dystert - men så kommer Nathan ind og løfter det hele op igen. Det fungerer rigtig godt, og jeg er sikker på, at jeg ville elske at snakke med Nathan.
Alt i alt kan jeg ikke sige andet, end at dette er en fantastisk bog. Den ligger helt sikkert på top 5 over alle de bøger jeg nogensinde har læst - jeg vil næsten gå så langt, som til at sige, at den ligger som nummer 1. Læs læs læs, hvis du endnu ikke har gjort det!
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Lou Clark ved en masse ting.
Hun ved, hvor mange skridt der er fra bussen og hjem. Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved, at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick så højt, som hun burde.
Hvad Lou ikke ved, er at hun lige om lidt mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt.
Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at leve.
Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen - og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden.
Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs.
Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for evigt.
Dette var en genlæsning af bogen. Jeg vidste altså hvad jeg kunne forvente og at jeg altid skulle sørge for at have Kleenex i nærheden. Men selvom jeg allerede kendte til indholdet, gjorde det mig ingenting at læse bogen igen, for jeg elskede elskede elskede den, da jeg læste den første gang.
Noget af det, der imponerer mig ved bogen er den realisme, der følger med hele vejen igennem. De to hovedpersoner, Lou og Will bliver ikke venner på et splitsekund. De skal lære hinanden at kende først - og lære hinandens grænser. Det synes jeg er rart at se, idet det ofte, i en bog, er sådan, at man springer meget hurtigt ud i tingene.
En helt anden ting, som gør bogen til noget ekstra for mig, er at den tager et tabu op. Og dette tabu-emne kan nemt skabe en debat. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvad det er, i frygt for at afsløre noget, for folk der endnu ikke har læst bogen. Men jeg synes det er et vigtigt emne at tage op - og så synes jeg, at det er helt fantastisk, at det kan blive gjort i denne enestående bog.
For begge personer, er der en personlig udvikling, der ikke er til at komme udenom. De udvikler sig med hjælp fra hinanden, og bliver begge mere modne og selvbevidste. Det er rart at se, at selvom man er et voksent menneske, kan man sagtens lære noget fra andre.
Nathans humor i bogen, er også en ting, der giver bogen et ekstra løft. På grund af tabu-emnet og hele handlingen i bogen, kan det hele godt blive lidt mørkt og dystert - men så kommer Nathan ind og løfter det hele op igen. Det fungerer rigtig godt, og jeg er sikker på, at jeg ville elske at snakke med Nathan.
Alt i alt kan jeg ikke sige andet, end at dette er en fantastisk bog. Den ligger helt sikkert på top 5 over alle de bøger jeg nogensinde har læst - jeg vil næsten gå så langt, som til at sige, at den ligger som nummer 1. Læs læs læs, hvis du endnu ikke har gjort det!
onsdag den 22. april 2015
"Det sidste brev fra din elsker" af Jojo Moyes
Det sidste brev fra din elsker af Jojo Moyes, 493 sider, Cicero, 2014
London 1960. Jennifer Stirling har været ude for en bilulykke, men hun kan intet huske fra ulykken eller tiden før. På hospitalet bliver hun besøgt af en mand som hun ikke kan genkende, hvilket viser sig at være hendes egen mand, som kalder hende ved hende navn som hun ikke engang reagerer på. Da hun bliver udskrevet og kommer hjem begynder jagten på spor, som kan hjælpe hende med at genopdage hendes fortid. Hun finder en gemt bog, med et lidenskabeligt brev underskrevet "B". "B" er en mand som hun tilsyneladende har været villig til at droppe alt for. Men hvem er han?
London 2003. Journalisten Ellie Haworth falder over et gammelt brev, hvori en mand bønfalder sin gifte elskerinde om at stikke af med ham. Ellies eget kærlighedsliv er mildest talt noget rod, og hun bliver nærmest besat af at finde ud af, hvad der skete med brevets to elskende. Hvis de levede lykkeligt til deres dages ende, er der måske også håb for hendes egen håbløse affære.
Som med de andre bøger jeg har læst af Jojo Moyes, glædede jeg mig rigtig meget til at komme igang med denne. Jeg synes hun er en rigtig god forfatter, og der skal ikke lægges låg på, hvor glad jeg er for at have opdaget hende.
Vi møder Jennifer og vi møder Ellie. Vi møder også 2 mænd, der ændrer begge kvinders hverdag - og vi følger med i de intriger og problemer der måtte opstå. Bogen er fuld af kærlighed og sammenhold - og dette er et stort plus for mig.
Bogen er, for mig at se, en typisk Jojo-bog. Jeg er positiv og glad. Jeg er fan. Behøver jeg næsten sige mere? Jeg tror i forstår hvad jeg mener med disse fine ord. For Jojo fortjener intet andet - og heller ikke med denne bog. Den er skrevet så superfin og helt anderledes end jeg faktisk havde regnet med.
Normalt er jeg ikke til bøger der foregår så langt tilbage i tiden som denne gør, men lige i dette tilfælde kunne jeg slet ikke lægge bogen fra mig - og jeg følte ikke, at der var noget jeg ikke forstod, eller noget jeg ikke kunne sætte mig ind i. Så det er altså rigtig godt lavet - ellers tror jeg, at jeg havde været mindre vild med bogen.
Jojo Moyes har altså gjort det igen. Tommel op!
London 1960. Jennifer Stirling har været ude for en bilulykke, men hun kan intet huske fra ulykken eller tiden før. På hospitalet bliver hun besøgt af en mand som hun ikke kan genkende, hvilket viser sig at være hendes egen mand, som kalder hende ved hende navn som hun ikke engang reagerer på. Da hun bliver udskrevet og kommer hjem begynder jagten på spor, som kan hjælpe hende med at genopdage hendes fortid. Hun finder en gemt bog, med et lidenskabeligt brev underskrevet "B". "B" er en mand som hun tilsyneladende har været villig til at droppe alt for. Men hvem er han?
London 2003. Journalisten Ellie Haworth falder over et gammelt brev, hvori en mand bønfalder sin gifte elskerinde om at stikke af med ham. Ellies eget kærlighedsliv er mildest talt noget rod, og hun bliver nærmest besat af at finde ud af, hvad der skete med brevets to elskende. Hvis de levede lykkeligt til deres dages ende, er der måske også håb for hendes egen håbløse affære.
Som med de andre bøger jeg har læst af Jojo Moyes, glædede jeg mig rigtig meget til at komme igang med denne. Jeg synes hun er en rigtig god forfatter, og der skal ikke lægges låg på, hvor glad jeg er for at have opdaget hende.
Vi møder Jennifer og vi møder Ellie. Vi møder også 2 mænd, der ændrer begge kvinders hverdag - og vi følger med i de intriger og problemer der måtte opstå. Bogen er fuld af kærlighed og sammenhold - og dette er et stort plus for mig.
Bogen er, for mig at se, en typisk Jojo-bog. Jeg er positiv og glad. Jeg er fan. Behøver jeg næsten sige mere? Jeg tror i forstår hvad jeg mener med disse fine ord. For Jojo fortjener intet andet - og heller ikke med denne bog. Den er skrevet så superfin og helt anderledes end jeg faktisk havde regnet med.
Normalt er jeg ikke til bøger der foregår så langt tilbage i tiden som denne gør, men lige i dette tilfælde kunne jeg slet ikke lægge bogen fra mig - og jeg følte ikke, at der var noget jeg ikke forstod, eller noget jeg ikke kunne sætte mig ind i. Så det er altså rigtig godt lavet - ellers tror jeg, at jeg havde været mindre vild med bogen.
Jojo Moyes har altså gjort det igen. Tommel op!
Etiketter:
boganmeldelse,
Det sidste brev fra din elsker,
Jojo Moyes
torsdag den 1. januar 2015
"Hvalernes sang" af Jojo Moyes
Hvalernes sang af Jojo Moyes, 304 sider, Cicero, 2014
Livet har ramt Liza McCullen hårdt, og med sin lille datter Hannah har hun nu søgt tilflugt på sin tantes hotel i den lille australske bugt Silver Bay.
Vi møder Liza McCullen, der lever et lidt specielt liv, afskåret fra resten af verden, ved Silver Bay. Her lever hun med sin datter og tante - og prøver egentlig at få et så normalt liv, som overhovedet muligt.
Da byggekonstruktøren Mike ankommer til bugten, bliver der pludselig vendt op og ned på, hvordan og hvad Liza foretager sig.
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at komme igang med at læse denne bog. Jeg har tidligere læst "Mig før dig", som jeg nød rigtig meget. Men denne gang skuffede Jojo Moyes mig.
Jeg havde rigtig svært ved at komme igang med bogen - og dette på trods af, at den kun er på 304 sider. De første 200 sider var, for mig, rigtig svære at læse, idet de var rigtig tunge. Men da jeg så først havde kæmpet mig igennem dem, fløj de sidste 100 sider bare afsted - jeg kunne næsten ikke stoppe med at læse igen.
Jeg var rigtig glad for det forhold der var mellem Liza og Mike. Jeg nød at læse om deres kærlighed og deres intriger, som Jojo Moyes har skrevet rigtig godt. Jeg sad ikke på noget tidspunkt og tænkte, at det var noget værre fis jeg læste.
Selvom jeg syntes bogen var rigtig svær at komme igennem, hælder jeg alligevel til at give bogen 3 stjerner - og det gør jeg fordi, at de sidste 100 sider netop var så fantastiske og medrivende. Netop de sider, trækker bogens karakter meget op for mig.
Livet har ramt Liza McCullen hårdt, og med sin lille datter Hannah har hun nu søgt tilflugt på sin tantes hotel i den lille australske bugt Silver Bay.
Vi møder Liza McCullen, der lever et lidt specielt liv, afskåret fra resten af verden, ved Silver Bay. Her lever hun med sin datter og tante - og prøver egentlig at få et så normalt liv, som overhovedet muligt.
Da byggekonstruktøren Mike ankommer til bugten, bliver der pludselig vendt op og ned på, hvordan og hvad Liza foretager sig.
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at komme igang med at læse denne bog. Jeg har tidligere læst "Mig før dig", som jeg nød rigtig meget. Men denne gang skuffede Jojo Moyes mig.
Jeg havde rigtig svært ved at komme igang med bogen - og dette på trods af, at den kun er på 304 sider. De første 200 sider var, for mig, rigtig svære at læse, idet de var rigtig tunge. Men da jeg så først havde kæmpet mig igennem dem, fløj de sidste 100 sider bare afsted - jeg kunne næsten ikke stoppe med at læse igen.
Jeg var rigtig glad for det forhold der var mellem Liza og Mike. Jeg nød at læse om deres kærlighed og deres intriger, som Jojo Moyes har skrevet rigtig godt. Jeg sad ikke på noget tidspunkt og tænkte, at det var noget værre fis jeg læste.
Selvom jeg syntes bogen var rigtig svær at komme igennem, hælder jeg alligevel til at give bogen 3 stjerner - og det gør jeg fordi, at de sidste 100 sider netop var så fantastiske og medrivende. Netop de sider, trækker bogens karakter meget op for mig.
Etiketter:
boganmeldelse,
Hvalernes sang,
Jojo Moyes
Abonner på:
Opslag (Atom)



