Iskold død af Bernard Minier, 588 sider, Lindhardt og Ringhof, 2016
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
I Pyrenæerne gør et par arbejdsmænd en dag et grufuldt fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kratstation finder de et hestekadaver ophængt i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af.
Politikommissær Martin Servaz fra Toulouse undrer sig over, at han er kaldt ud for at undersøge et dødt dyr. Men det står hurtigt klart, at der er noget yderst foruroligende ved sagen: På hesten finder man dna fra en berygtet massemorder, som sidder sikkert bag lås og slå på en psykiatrisk sikringsanstalt i nærheden. Han kan umuligt være undsluppet sin celle, men bare få dage efter sker det første mord...
I et snedækket, koldt og svært fremkommeligt bjergland folder en mørk historie sig ud.
En krimi hvor ordet 'død' indgår i titlen, vi møder en død hest som det første og bogens omslag har blodpletter. Kan det egentlig blive mere spændende? Det var i hvert fald min tanke om bogen.
Bogen starter meget langsomt og forvirrende ud. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg flere gange overvejede, at lægge bogen fra mig. Jeg havde meget svært ved at fange stemningen - og jeg havde svært ved at følge med i alle de ting der skete. Det skyldes ikke, at der sker mange ting på én gang, men fordi det, for mig, var skrevet på en meget forvirrende måde.
Hele plottet med krimi-delen og den psykiatriske sikringsanstalt var noget der fangede mig. Jeg er vild med det psykologiske aspekt der er i bogen, fordi det giver læseren lidt mere, end bare den klassiske personbeskrivelse.
Selve handlingen er utrolig spændende. Der foregår en masse ting, og som læser prøver man tit og ofte at gætte med på, hvad der egentlig er sket, og hvem der kan have gjort det. Her er det bare rigtig ærgerligt, at det hele, for mig, også er meget langtrukkent. Bogen kunne i mine øjne godt have været kortere og på den måde mindre beskrivende.
Vores politikommissær er til tider meget typisk, mens han andre gange er helt rundforvirret. Det er en lidt sjov blanding, som jeg helt sikkert mener giver bogen lidt ekstra liv. Det fungerer rigtig godt.
Alt i alt er det en ganske okay bog. Handlingen er rigtig fin, dog lidt langtrukkent i det. Denne bog er mit første bekendtskab med Bernard Minier, så om dette blot er hans skrivestil skal jeg ikke kunne sige - og af samme grund vil jeg helt sikkert begive mig ud i den næste bog i serien, når den kommer på det danske marked.
torsdag den 11. februar 2016
"Iskold død" af Bernard Minier
Etiketter:
bernard minier,
boganmeldelse,
iskold død
mandag den 8. februar 2016
"Mig uden dig" af Kelly Rimmer
Mig uden dig af Kelly Rimmer, 349 sider, Lindhardt og Ringhof, 2016
Denne bog er et eksemplar fra Plusbog.
Hver dag tager Callum færgen fra storbyen hjem til Manly nordpå. Han arbejder for en stor pr- og marketingvirksomhed i Sydney. På færgen falder han en dag i snak med den engagerede jurisk og miljøforkæmper Lilah, og deres første møde udvikles hurtigt til en stormfuld forelskelse. Ingen af dem tror på kærlighed ved første blik, men de klikker bare. Lilah prøver at kæmpe imod med alle midler. Hun finder på den ene undskyldning efter den anden, for at følelserne ikke skal tage over. Til sidst må hun give efter, og lader kærligheden skylle ind over sig. Alt tegner lyst for dem, og deres forhold styrkes dag for dag. Men så en dag kan Lilah ikke længere ignorere de små sygdomstegn, hun har frygtet og holdt hemmelige for Callum...
Denne bog handler om kærlighed og indeholder klichéer i massevis. Samtidig indeholder den også noget ukendt og noget nyt, som gør bogen noget helt unikt. Bogen bliver mange steder sammenlignet med Jojo Moyes' 'Mig før dig', og det ser jeg helt bestemt meningen med. Mange kritiserer denne bog for at minde for meget om, mens jeg overhovedet ikke ser et problem i det. Det er så få bøger jeg har læst, som virkelig har rørt mig på den måde, som denne, og 'Mig før dig', har gjort.
Jeg har aldrig før læst noget af Kelly Rimmer, men med det samme jeg havde vendt sidste side i bogen, måtte jeg udforske lidt - og jeg kan tydeligt se, at jeg skal lære Kelly Rimmer meget bedre at kende fremover. Hun har skrevet en bog med nogle temaer, som ikke er nemme at håndtere - men hun gør det til noget håndterbart og virkelig følsomt.
Bogen her var gennem hele mit følelsesregister. Det var på nogle tidspunkter så surrealistisk. Og jeg vil klart sige, at er du meget følsom og kan fælde et par tårer til bøger, ja - så vil jeg anbefale dig et købe en pakke kleenex eller 3.
Handlingen i bogen var lidt langsom om at komme igang. Den første halvdel var meget langtrukken, og jeg følte ikke rigtig, at jeg kom nogle vegne. Men så var det som om, at Kelly Rimmer foretog en uvending - for efterfølgende, skete der pludselig en hel masse. Jeg havde altså en blandet følelse af at kede mig lidt, og samtidig ville have mere.
Kærlighedsromaner er normalt ikke nogen, der gør det helt store indtryk på mig. Men når vi kommer til noget der er i samme stil som Jojo Moyes - så fanger det mig! At have det talent, at kunne lege med læserens følelser på den måde, synes jeg er helt fantastisk. Man bliver draget med ind i historien på en helt anden måde end ellers, og man kan slet ikke slippe det igen. Man føler, at man får et forhold til karaktererne, og man har næsten lyst til selv at være med i det hele.
Kelly Rimmer har gjort et virkelig godt førstehåndsindtryk på mig - og hvis du er til Jojo Moyes, så vil hun også gøre et godt førstehåndsindtryk på dig!
Denne bog er et eksemplar fra Plusbog.
Hver dag tager Callum færgen fra storbyen hjem til Manly nordpå. Han arbejder for en stor pr- og marketingvirksomhed i Sydney. På færgen falder han en dag i snak med den engagerede jurisk og miljøforkæmper Lilah, og deres første møde udvikles hurtigt til en stormfuld forelskelse. Ingen af dem tror på kærlighed ved første blik, men de klikker bare. Lilah prøver at kæmpe imod med alle midler. Hun finder på den ene undskyldning efter den anden, for at følelserne ikke skal tage over. Til sidst må hun give efter, og lader kærligheden skylle ind over sig. Alt tegner lyst for dem, og deres forhold styrkes dag for dag. Men så en dag kan Lilah ikke længere ignorere de små sygdomstegn, hun har frygtet og holdt hemmelige for Callum...
Denne bog handler om kærlighed og indeholder klichéer i massevis. Samtidig indeholder den også noget ukendt og noget nyt, som gør bogen noget helt unikt. Bogen bliver mange steder sammenlignet med Jojo Moyes' 'Mig før dig', og det ser jeg helt bestemt meningen med. Mange kritiserer denne bog for at minde for meget om, mens jeg overhovedet ikke ser et problem i det. Det er så få bøger jeg har læst, som virkelig har rørt mig på den måde, som denne, og 'Mig før dig', har gjort.
Jeg har aldrig før læst noget af Kelly Rimmer, men med det samme jeg havde vendt sidste side i bogen, måtte jeg udforske lidt - og jeg kan tydeligt se, at jeg skal lære Kelly Rimmer meget bedre at kende fremover. Hun har skrevet en bog med nogle temaer, som ikke er nemme at håndtere - men hun gør det til noget håndterbart og virkelig følsomt.
Bogen her var gennem hele mit følelsesregister. Det var på nogle tidspunkter så surrealistisk. Og jeg vil klart sige, at er du meget følsom og kan fælde et par tårer til bøger, ja - så vil jeg anbefale dig et købe en pakke kleenex eller 3.
Handlingen i bogen var lidt langsom om at komme igang. Den første halvdel var meget langtrukken, og jeg følte ikke rigtig, at jeg kom nogle vegne. Men så var det som om, at Kelly Rimmer foretog en uvending - for efterfølgende, skete der pludselig en hel masse. Jeg havde altså en blandet følelse af at kede mig lidt, og samtidig ville have mere.
Kærlighedsromaner er normalt ikke nogen, der gør det helt store indtryk på mig. Men når vi kommer til noget der er i samme stil som Jojo Moyes - så fanger det mig! At have det talent, at kunne lege med læserens følelser på den måde, synes jeg er helt fantastisk. Man bliver draget med ind i historien på en helt anden måde end ellers, og man kan slet ikke slippe det igen. Man føler, at man får et forhold til karaktererne, og man har næsten lyst til selv at være med i det hele.
Kelly Rimmer har gjort et virkelig godt førstehåndsindtryk på mig - og hvis du er til Jojo Moyes, så vil hun også gøre et godt førstehåndsindtryk på dig!
onsdag den 3. februar 2016
"Lykken (After #4)" af Anna Todd
Lykken (After #4) af Anna Todd, 481 sider, People's Press, 2016
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Tessa og Hardins forhold har aldrig været en dans på roser. Alligevel har alle de uenigheder, de har overvundet, gjort deres kærlighed stærkere. Men nogle udfordringer kan vise sig at være for svære. Kan deres forhold bære en rystende afsløring om Hardins fortid, og at døden viser sit grimme ansigt i Tessas nærmeste familie?
De chokerende begivenheder afslører, at de to elskende ikke længere er så forskellige. Tessa er ikke den søde og uskyldige pige, hun var, da hun mødte Hardin - og han er ikke længere den hårdhudede dreng, som hun faldt pladask for. Tessa forstår Hardin bedre end nogen anden, og hun ved, at han har brug for hende.
Men jo mere klarhed, der kommer i forhold til Hardins fortid, des mere trækker han sig ind i skyggen og væk fra Tessa og vennerne. Tessa er ikke sikker på, at hun kan hjælpe ham mere. Men hun giver ikke op uden kamp. Spørgsmålet er bare, hvis kamp hun kæmper - Hardins eller sin egen?
Dette er den fjerde og sidste bog i serien om Tessa og Hardin. Som i de foregående bøger har vi at gøre med et par, som uden tvivl kæmper deres helt egne kampe. Vi får en blandet følelse af at de passer helt perfekt sammen, men samtidig at de burde holde sig virkelig langt fra hinanden. Disse poler er med til at give bogen den spænding, som holder den kørende.
Som jeg tidligere har skrevet i en anmeldelse af Anna Todd's serie, så er sproget i bogen ikke fantastisk. Jeg synes man mærker en form for uprofessionalitet. Der mangler, for mig, en større mening med bogen, end blot dette krælighedsforhold. På samme tid skal Anna Todd virkelig have ros - for selvom hun skriver en bog, hvor sproget og det professionelle ikke helt er på plads, så skriver hun også en bog, som fanger læseren fra første øjeblik.
Hele vejen igennem bogen sidder man som læser med en følelse af, ikke at kunne ligge bogen fra sig igen. Siderne vender sig selv og man kan slet ikke stoppe igen. Det er sjældent det sker for mig - og specielt med kærlighedsromaner - men i dette tilfælde er det altså, hvad der sker.
Bogen er omskrevet fra Anna Todds fanfiction om hende selv og One Direction. Det synes jeg på ingen måde man mærker i bogen - og dermed ødelægger det heller ikke noget. Jeg har aldrig været den store fan af fanfictions, og har derfor været ret skeptisk omkring det, hver gang jeg læste en bog i serien. Men hver gang har det vist sig slet ikke at spille nogen rolle.
Dette er den fjorde og sidste bog - og det her med at være kærester eller ikke at være, er ved at være ret langtrukkent. Fra den første bog og helt til denne, har det kørt på samme måde, og det bliver ikke helt ved med at give samme effekt. Det fanger stadig - men jeg kan tydeligt mærke, at jeg syntes, at den første bog var bedre.
På trods af den mindre gode skrivning og den manglende handling, så gør Anna Todd det virkelig godt. Spændingen er der - og man får en helt unik sympati for de her to hovedpersoner. De kæmper med hver deres ting og man føler virkelig med dem.
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Tessa og Hardins forhold har aldrig været en dans på roser. Alligevel har alle de uenigheder, de har overvundet, gjort deres kærlighed stærkere. Men nogle udfordringer kan vise sig at være for svære. Kan deres forhold bære en rystende afsløring om Hardins fortid, og at døden viser sit grimme ansigt i Tessas nærmeste familie?
De chokerende begivenheder afslører, at de to elskende ikke længere er så forskellige. Tessa er ikke den søde og uskyldige pige, hun var, da hun mødte Hardin - og han er ikke længere den hårdhudede dreng, som hun faldt pladask for. Tessa forstår Hardin bedre end nogen anden, og hun ved, at han har brug for hende.
Men jo mere klarhed, der kommer i forhold til Hardins fortid, des mere trækker han sig ind i skyggen og væk fra Tessa og vennerne. Tessa er ikke sikker på, at hun kan hjælpe ham mere. Men hun giver ikke op uden kamp. Spørgsmålet er bare, hvis kamp hun kæmper - Hardins eller sin egen?
Dette er den fjerde og sidste bog i serien om Tessa og Hardin. Som i de foregående bøger har vi at gøre med et par, som uden tvivl kæmper deres helt egne kampe. Vi får en blandet følelse af at de passer helt perfekt sammen, men samtidig at de burde holde sig virkelig langt fra hinanden. Disse poler er med til at give bogen den spænding, som holder den kørende.
Som jeg tidligere har skrevet i en anmeldelse af Anna Todd's serie, så er sproget i bogen ikke fantastisk. Jeg synes man mærker en form for uprofessionalitet. Der mangler, for mig, en større mening med bogen, end blot dette krælighedsforhold. På samme tid skal Anna Todd virkelig have ros - for selvom hun skriver en bog, hvor sproget og det professionelle ikke helt er på plads, så skriver hun også en bog, som fanger læseren fra første øjeblik.
Hele vejen igennem bogen sidder man som læser med en følelse af, ikke at kunne ligge bogen fra sig igen. Siderne vender sig selv og man kan slet ikke stoppe igen. Det er sjældent det sker for mig - og specielt med kærlighedsromaner - men i dette tilfælde er det altså, hvad der sker.
Bogen er omskrevet fra Anna Todds fanfiction om hende selv og One Direction. Det synes jeg på ingen måde man mærker i bogen - og dermed ødelægger det heller ikke noget. Jeg har aldrig været den store fan af fanfictions, og har derfor været ret skeptisk omkring det, hver gang jeg læste en bog i serien. Men hver gang har det vist sig slet ikke at spille nogen rolle.
Dette er den fjorde og sidste bog - og det her med at være kærester eller ikke at være, er ved at være ret langtrukkent. Fra den første bog og helt til denne, har det kørt på samme måde, og det bliver ikke helt ved med at give samme effekt. Det fanger stadig - men jeg kan tydeligt mærke, at jeg syntes, at den første bog var bedre.
På trods af den mindre gode skrivning og den manglende handling, så gør Anna Todd det virkelig godt. Spændingen er der - og man får en helt unik sympati for de her to hovedpersoner. De kæmper med hver deres ting og man føler virkelig med dem.
Etiketter:
After,
Anna Todd,
boganmeldelse,
lykken
lørdag den 30. januar 2016
Bogblik på... Januar
Januar er efterhånden slut og vi kan derfor også snart sige goddag til februar. Januar har for mig været en travl måned fuld af stress, flytning, renovering og eksamen. Der er rigtig mange ting der har spillet ind og gjort, at jeg måske ikke har fået læst nær så meget, som jeg godt kunne tænke mig. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har haft nogle gode læseoplevelser alligevel, for det har jeg.
I januar nåede jeg at læse 3 bøger:
1. "Mind Games" af Teri Terry, 5/5 stjerner
2. "Morder-Anders og hans venner" af Jonas Jonasson, 4/5 stjerner
3. "For alt i verden" af Martin Høybye, 3/5 stjerner
Som det kan ses på min karaktergiven, har jeg haft en vanvittig god oplevelse, en virkelig god oplevelse og en god oplevelse. Vi har haft et godt flow i månedens læsning - så jeg forventer også noget helt specielt af februar.
Jeg er lige nu igang med at læse "Mig uden dig" af Kelly Rimmer. Det er, indtil videre, en rigtig sød kærlighedsroman med nogle gode refleksioner i. Den virker til at ende med at blive helt fantastisk.
På grund af de få bøger jeg har fået læst i januar, er jeg også allerede 3 bøger bagud i min Goodreads-challenge. Jeg håber virkelig meget på at kunne få indhentet disse inden for kort tid, for jeg kan godt mærke at det stresser mig lidt. Men samtidig vil jeg ikke tvinge mig selv til noget på baggrund af nogle tal. Jeg skal finde mig en balance - og måske lade være med at kigge for meget på udfordringen.
Jeg håber at i allesammen har haft en god måned fyldt med gode læseoplevelser, ligesom jeg selv har. Og så håber jeg på, at i får en dejlig februar også!
I januar nåede jeg at læse 3 bøger:
1. "Mind Games" af Teri Terry, 5/5 stjerner
2. "Morder-Anders og hans venner" af Jonas Jonasson, 4/5 stjerner
3. "For alt i verden" af Martin Høybye, 3/5 stjerner
Som det kan ses på min karaktergiven, har jeg haft en vanvittig god oplevelse, en virkelig god oplevelse og en god oplevelse. Vi har haft et godt flow i månedens læsning - så jeg forventer også noget helt specielt af februar.
Jeg er lige nu igang med at læse "Mig uden dig" af Kelly Rimmer. Det er, indtil videre, en rigtig sød kærlighedsroman med nogle gode refleksioner i. Den virker til at ende med at blive helt fantastisk.
På grund af de få bøger jeg har fået læst i januar, er jeg også allerede 3 bøger bagud i min Goodreads-challenge. Jeg håber virkelig meget på at kunne få indhentet disse inden for kort tid, for jeg kan godt mærke at det stresser mig lidt. Men samtidig vil jeg ikke tvinge mig selv til noget på baggrund af nogle tal. Jeg skal finde mig en balance - og måske lade være med at kigge for meget på udfordringen.
Jeg håber at i allesammen har haft en god måned fyldt med gode læseoplevelser, ligesom jeg selv har. Og så håber jeg på, at i får en dejlig februar også!
onsdag den 27. januar 2016
"For alt i verden" af Martin Høybye
For alt i verden af Martin Høybye, 160 sider, Songcrafter, 2016
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
For alt i verden handler om svigt, psykopater og brændende kirker og ulykkelig kærlighed. Men også om landskaber, venskaber, indsigter og livgivende møder mellem mennesker.
Vi følger Thøger, der vokser op i provinsen i 70'erne. Kernefamilien går i opløsning, og han ender på et socialpædagogisk opholdssted, der er en Pandoras æske af skæbner. Blandt andet gør en psykopatisk bofælle et uafrysteligt indtryk, ligesom forstanderparrets datter ikke sådan er at glemme igen. Men her begynder Thøger også at spille musik, og musikken bliver en kompasnål, efter en voldsom hændelse sender ham ud på en spontan dannelsesrejse med guitaren i hånden.
Sværdslagene med kærligheden lægger sig som et underliggende eksistentielt spor, mens Thøger lidt efter lidt finder sin stemme som sangskriver, og ringen endelig sluttes på den anden side af Atlanten. I periferien tegnes et billede af det danske samfund op gennem 70'erne, 80'erne og 90'erne.
Mit møde med denne bog var helt specielt. Bogen er skrevet af sangskriveren Martin Høybye og i forbindelse med at bogen er udkommet, er der også udkommet en CD. De hænger sammen - og de kan være hver for sig. Jeg valgte at tage bogen alene og sætte mig ned med musikken bagefter og på den måde få en samlet oplevelse.
Det virker som en meget realistisk fortælling. Man får en fornemmelse af, at Høybye selv har oplevet mange af de ting, der er skrevet om i bogen. Om dét er tilfældet skal jeg ikke kunne sige, men det er en meget sjov fornemmelse at sidde med.
Hele vejen igennem bogen, er vi i Horsens og omegn - somme tider også andre steder. Men idet jeg selv er fra Horsens, var det en meget sjov oplevelse at kende de steder der bliver skrevet om. Det har jeg ikke prøvet før, så det var helt sikkert noget jeg bed mærke i.
Bogen er inddelt på en ret speciel måde. Den er inddelt i kapitler, som er relativt korte - det giver en effekt af en stor helhed, samtidig med at hvert kapitel fungerer som en individuel novelle. Det er en speciel sammensætning, og jeg ved ikke, om det har været planen med inddelingen. Men det er dén effekt det giver mig - og det giver helt sikkert nogle pluspoint.
Hele bogens handling er meget sød og alvorlig på samme tid. Vi er inde på nogle emner som er set før, men på en anden måde. Høybyes fortælling er fangene og skrevet på en måde som gør, at det ikke betyder noget, at bogen er så kort som den er.
Jeg kunne godt mangle lidt spænding, som ville holde mine hænder limet fast til bogen. Men det er lige så meget fordi det tit og ofte er noget jeg forventer af en bog. Det behøves ikke være et mord eller en kidnapning - bare noget der ændrer vores hovedpersons liv så drastisk, at man er nødt til at vide hvad der sker.
Høybye skal have ros for den fine roman. Det hele hænger sammen og er meget virkelighedstro. Musikken fungerer sammen med bogen og giver den helt rette stemning.
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
For alt i verden handler om svigt, psykopater og brændende kirker og ulykkelig kærlighed. Men også om landskaber, venskaber, indsigter og livgivende møder mellem mennesker.
Vi følger Thøger, der vokser op i provinsen i 70'erne. Kernefamilien går i opløsning, og han ender på et socialpædagogisk opholdssted, der er en Pandoras æske af skæbner. Blandt andet gør en psykopatisk bofælle et uafrysteligt indtryk, ligesom forstanderparrets datter ikke sådan er at glemme igen. Men her begynder Thøger også at spille musik, og musikken bliver en kompasnål, efter en voldsom hændelse sender ham ud på en spontan dannelsesrejse med guitaren i hånden.
Sværdslagene med kærligheden lægger sig som et underliggende eksistentielt spor, mens Thøger lidt efter lidt finder sin stemme som sangskriver, og ringen endelig sluttes på den anden side af Atlanten. I periferien tegnes et billede af det danske samfund op gennem 70'erne, 80'erne og 90'erne.
Mit møde med denne bog var helt specielt. Bogen er skrevet af sangskriveren Martin Høybye og i forbindelse med at bogen er udkommet, er der også udkommet en CD. De hænger sammen - og de kan være hver for sig. Jeg valgte at tage bogen alene og sætte mig ned med musikken bagefter og på den måde få en samlet oplevelse.
Det virker som en meget realistisk fortælling. Man får en fornemmelse af, at Høybye selv har oplevet mange af de ting, der er skrevet om i bogen. Om dét er tilfældet skal jeg ikke kunne sige, men det er en meget sjov fornemmelse at sidde med.
Hele vejen igennem bogen, er vi i Horsens og omegn - somme tider også andre steder. Men idet jeg selv er fra Horsens, var det en meget sjov oplevelse at kende de steder der bliver skrevet om. Det har jeg ikke prøvet før, så det var helt sikkert noget jeg bed mærke i.
Bogen er inddelt på en ret speciel måde. Den er inddelt i kapitler, som er relativt korte - det giver en effekt af en stor helhed, samtidig med at hvert kapitel fungerer som en individuel novelle. Det er en speciel sammensætning, og jeg ved ikke, om det har været planen med inddelingen. Men det er dén effekt det giver mig - og det giver helt sikkert nogle pluspoint.
Hele bogens handling er meget sød og alvorlig på samme tid. Vi er inde på nogle emner som er set før, men på en anden måde. Høybyes fortælling er fangene og skrevet på en måde som gør, at det ikke betyder noget, at bogen er så kort som den er.
Jeg kunne godt mangle lidt spænding, som ville holde mine hænder limet fast til bogen. Men det er lige så meget fordi det tit og ofte er noget jeg forventer af en bog. Det behøves ikke være et mord eller en kidnapning - bare noget der ændrer vores hovedpersons liv så drastisk, at man er nødt til at vide hvad der sker.
Høybye skal have ros for den fine roman. Det hele hænger sammen og er meget virkelighedstro. Musikken fungerer sammen med bogen og giver den helt rette stemning.
Etiketter:
boganmeldelse,
For alt i verden,
Martin Høybye
fredag den 22. januar 2016
"Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)" af Jonas Jonasson
Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to) af Jonas Jonasson, 299 sider, Modtryk, 2015
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Johanna Kjellander forlader prædikestolen for evigt, mens sognebørnene kaster salmebøger efter hende. Nå, men hendes erhvervsvalg var alligevel aldrig noget valg. Hendes far, en inkarneret modstander af kvindelige præster, tvang hende ind i præsteriet.
Per Persson lever et tarveligt liv, efter at hans farfar formøblede den formue, som retteligt burde have været hans. Farfaren døde ludfattig, sparket ihjel af sin sidste hest, og Per er nu en usselt betalt receptionist på et af Sveriges allerbedrøvkedeligste hoteller.
Præsten og receptionisten møder tilfældigt hinanden på en parkbænk, og snart krydser en lige så farlig som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men inden længe kender hele Sverige ham som Morder-Anders.
Trioen danner en uhellig alliance og kaster sig ud i erhvervsvirksomheder med meget mådelig moralsk beskaffenhed. Alt havde dog kunnet gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig.
Dette er ikke Jonas Jonassons første bog. Han har fået meget ros, og derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville møde ham på et tidspunkt. Det er ikke blevet til noget før end nu - men her er den så! Jeg er startet ud med denne bog om en præst, en receptionist og en morder. Allerede her starter komikken lidt, ikke?
Vi har at gøre med en bog, som er fuld af humor og sjove indslag. Karaktererne i sig selv er så unikke, klumsede og fulde af "gode" (og læg her mærke til gåseøjnene) idéer. Disse gode idéer gør deres fælles liv helt tosset - og man kan, som læser, blive helt rundt på gulvet, på den gode måde, over alle de ting, de har gang i.
Receptionisten, Per Persson, er en meget stille og indadvendt type. Igennem hans baggrundshistorie får vi også snerten af, at han måske endda ikke helt har sluppet farfarens fiasko. På samme måde med præsten - hun har stadig en vis vrede over farens meget ukærlige måde at være over for hende på. Og Morder-Anders... Ja, han er bare Morder-Anders. Det er en helt perfekt trio, på den helt koksede måde. De er på én og samme tid det perfekte og værste makkerpar.
Jonas Jonasson har skrevet en hylemorsom bog, hvor man er sikret et grin eller hundrede. Den er så fuld af humor, at jeg næsten har lyst til at sætte mig ned og læse den igen, bare for at få oplevelsen. Jonasson har gjort et rigtig godt stykke arbejde.
Selve handlingen vil jeg ikke lægge så meget i. Det er en rigtig fin historie, men jeg mener ikke, at den er meget mere end det. Jeg kunne godt have brugt en smule mere spænding, da den til tider godt kunne være lidt ensformig. Meget af humoren tog dog lidt af kedsomheden - men lidt var der altså.
Det er helt klart ikke den sidste bog jeg læser af Jonasson. Er der lige så meget humor i de andre bøger, så skal de altså også hjem til mig! Jeg kan virkelig ikke komme mig over Jonassons skrivestil. Det er ikke en stil jeg er stødt på førhen - og det er nok også noget af det, der er med til at gøre historien helt unik.
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Johanna Kjellander forlader prædikestolen for evigt, mens sognebørnene kaster salmebøger efter hende. Nå, men hendes erhvervsvalg var alligevel aldrig noget valg. Hendes far, en inkarneret modstander af kvindelige præster, tvang hende ind i præsteriet.
Per Persson lever et tarveligt liv, efter at hans farfar formøblede den formue, som retteligt burde have været hans. Farfaren døde ludfattig, sparket ihjel af sin sidste hest, og Per er nu en usselt betalt receptionist på et af Sveriges allerbedrøvkedeligste hoteller.
Præsten og receptionisten møder tilfældigt hinanden på en parkbænk, og snart krydser en lige så farlig som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men inden længe kender hele Sverige ham som Morder-Anders.
Trioen danner en uhellig alliance og kaster sig ud i erhvervsvirksomheder med meget mådelig moralsk beskaffenhed. Alt havde dog kunnet gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig.
Dette er ikke Jonas Jonassons første bog. Han har fået meget ros, og derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville møde ham på et tidspunkt. Det er ikke blevet til noget før end nu - men her er den så! Jeg er startet ud med denne bog om en præst, en receptionist og en morder. Allerede her starter komikken lidt, ikke?
Vi har at gøre med en bog, som er fuld af humor og sjove indslag. Karaktererne i sig selv er så unikke, klumsede og fulde af "gode" (og læg her mærke til gåseøjnene) idéer. Disse gode idéer gør deres fælles liv helt tosset - og man kan, som læser, blive helt rundt på gulvet, på den gode måde, over alle de ting, de har gang i.
Receptionisten, Per Persson, er en meget stille og indadvendt type. Igennem hans baggrundshistorie får vi også snerten af, at han måske endda ikke helt har sluppet farfarens fiasko. På samme måde med præsten - hun har stadig en vis vrede over farens meget ukærlige måde at være over for hende på. Og Morder-Anders... Ja, han er bare Morder-Anders. Det er en helt perfekt trio, på den helt koksede måde. De er på én og samme tid det perfekte og værste makkerpar.
Jonas Jonasson har skrevet en hylemorsom bog, hvor man er sikret et grin eller hundrede. Den er så fuld af humor, at jeg næsten har lyst til at sætte mig ned og læse den igen, bare for at få oplevelsen. Jonasson har gjort et rigtig godt stykke arbejde.
Selve handlingen vil jeg ikke lægge så meget i. Det er en rigtig fin historie, men jeg mener ikke, at den er meget mere end det. Jeg kunne godt have brugt en smule mere spænding, da den til tider godt kunne være lidt ensformig. Meget af humoren tog dog lidt af kedsomheden - men lidt var der altså.
Det er helt klart ikke den sidste bog jeg læser af Jonasson. Er der lige så meget humor i de andre bøger, så skal de altså også hjem til mig! Jeg kan virkelig ikke komme mig over Jonassons skrivestil. Det er ikke en stil jeg er stødt på førhen - og det er nok også noget af det, der er med til at gøre historien helt unik.
onsdag den 20. januar 2016
"Mind Games" af Teri Terry
Mind Games af Teri Terry, 351 sider, Nyt Nordisk forlag, 2015
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Luna er anderledes. Hun har en hemmelighed, som ingen må opdage. Hvis de gør, kan det koste hende livet. Hun bliver nødt til at spille med i deres spil, på deres præmisser, ellers risikerer hun alt.
Denne bog er det første jeg læser af Teri Terry. Hun er blevet rost af de andre bogbloggere, og så måtte jeg altså bare komme igang! Bogens genre er, for mig, ret ny og jeg bevægede mig derfor på dybt vand, da jeg begyndte på den. Jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente af bogen, eller hvordan handlingen egentlig skulle udstrække sig.
Vi har at gøre med et fremtidigt univers. Til at begynde med vidste jeg, som læser, ikke helt hvor vi var, hvordan det hang sammen, eller hvorfor tingene var som de var. Teri Terry præsterede at gøre dette element af uvidenhed til en rigtig fed detalje, så man på intet tidspunkt sad og følte, at man manglede noget.
Og så viser det sig, at Luna jo faktisk er anderledes. Vi følger hendes historie om at skulle løse et mysterium, hvor man som læser ikke har så meget at kunne gøre for at hjælpe. Vi befinder os i et univers, som vi ikke rigtig kender til - og netop derfor er alle handlingerne også overraskende og helt på sin plads.
Bogen er spændende og den fangede mig fra allerførste side. Jeg havde svært ved at stoppe igen - og jeg havde overhovedet ikke lyst til at lægge bogen fra mig. Om det skyldtes det ukendte eller selve mysteriet skal jeg ikke kunne sige. Det eneste jeg ved er, at alle elementerne i bogen supplerede hinanden vanvittig godt.
Sproget er nemt og ligetil. Forsiden er lækker og fangende. Bagsideteksten er kort og fungerer som en rigtig god teaser. Jeg kan faktisk slet ikke sætte en finger på noget i denne bog. Det hele fungerer bare - og så er selve historien virkelig velskrevet og velovervejet.
Der er ingen tvivl om, at jeg nu vil ud og undersøge 'Slettet'-trilogien, som også er skrevet af Teri Terry. For er den bare mindst lige så god som denne bog, så er Teri Terry en ny stjerne.
Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Luna er anderledes. Hun har en hemmelighed, som ingen må opdage. Hvis de gør, kan det koste hende livet. Hun bliver nødt til at spille med i deres spil, på deres præmisser, ellers risikerer hun alt.
Denne bog er det første jeg læser af Teri Terry. Hun er blevet rost af de andre bogbloggere, og så måtte jeg altså bare komme igang! Bogens genre er, for mig, ret ny og jeg bevægede mig derfor på dybt vand, da jeg begyndte på den. Jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente af bogen, eller hvordan handlingen egentlig skulle udstrække sig.
Vi har at gøre med et fremtidigt univers. Til at begynde med vidste jeg, som læser, ikke helt hvor vi var, hvordan det hang sammen, eller hvorfor tingene var som de var. Teri Terry præsterede at gøre dette element af uvidenhed til en rigtig fed detalje, så man på intet tidspunkt sad og følte, at man manglede noget.
Og så viser det sig, at Luna jo faktisk er anderledes. Vi følger hendes historie om at skulle løse et mysterium, hvor man som læser ikke har så meget at kunne gøre for at hjælpe. Vi befinder os i et univers, som vi ikke rigtig kender til - og netop derfor er alle handlingerne også overraskende og helt på sin plads.
Bogen er spændende og den fangede mig fra allerførste side. Jeg havde svært ved at stoppe igen - og jeg havde overhovedet ikke lyst til at lægge bogen fra mig. Om det skyldtes det ukendte eller selve mysteriet skal jeg ikke kunne sige. Det eneste jeg ved er, at alle elementerne i bogen supplerede hinanden vanvittig godt.
Sproget er nemt og ligetil. Forsiden er lækker og fangende. Bagsideteksten er kort og fungerer som en rigtig god teaser. Jeg kan faktisk slet ikke sætte en finger på noget i denne bog. Det hele fungerer bare - og så er selve historien virkelig velskrevet og velovervejet.
Der er ingen tvivl om, at jeg nu vil ud og undersøge 'Slettet'-trilogien, som også er skrevet af Teri Terry. For er den bare mindst lige så god som denne bog, så er Teri Terry en ny stjerne.
Abonner på:
Opslag (Atom)





