torsdag den 5. marts 2015

"Lola and the boy next door (Anna and the french kiss #2)" af Stephanie Perkins

Billedet er lånt af stephanieperkins.com
Lola and the boy next door (Anna and the French kiss #2) af Stephanie Perkins, 373 sider, Usborne, 2014

I have three simple wishes. The first is to attend the winter formal dressed liked Marie Antoinette. The second is for my parents to approve my boyfriend. And my third wish? To never ever ever see the Bell twins ever again. Ever.

Budding designer Lola Nolan doesn't believe in fashion ... she believes in costume. The more expressive the outfit - the more sparkly, the more wild - the better. And life is pretty close to perfect for Lola, especially with her hot rocker boyfriend.

That is, undtill the Bell twins, Calliope and Cricket, return to the neighbourhood and unearth a past of hurt that Lola thought was long buried. So when talented inventer Cricket steps out from his twin sister's shadow and back into Lola's life, she must finally face up to a lifetime of feelings for the boy next door.

Årh, hvor jeg glædede mig til at komme igang med denne bog. Jeg elskede "Anna and the French kiss" og håbede at fortsættelsen ville være lige så god. Jeg glædede mig virkelig til at opleve mere af denne fantastiske, unge kærlighed, som Stephanie Perkins er så fantastisk til at skrive.

Da jeg begyndte på at læse bogen, følte jeg ikke, at jeg havde et specielt forhold til Lola. Og det styrkedes ikke, da jeg begyndte at høre om de andre karakterer. Jeg følte faktisk lidt med Max, og syntes at Lola var mystisk - og at Cricket blandede sig for meget.
Først da det hele blev vendt på hovedet, syntes jeg at Cricket var helt igennem fantastisk og jeg kunne ikke længere slippe bogen.

Jeg havde håbet på at møde den samme fantastiske kærlighed som i den første bog, men dette skete ikke. Det var slet ikke den samme intense stemning, og jeg manglede virkelig at høre mere om både Anna og St. Clair. Jeg følte ikke, at jeg fik nok.
Alligevel synes jeg dog, at bogen er et naturstykke uden lige. Jeg er så glad for, at jeg fik anskaffet mig denne serie.

Kærligheden der er i denne bog er dog alligevel meget realistisk. Jeg kan sætte mig ind i Lola og hendes følelser; netop fordi Stephanie Perkins er en så fantastisk forfatter. Jeg er kæmpe fan, og som tingene ser ud, vil jeg blive ved med at være det.


Om eventyr og H.C. Andersen


Jeg har længe gået og overvejet, om jeg skulle prøve at kaste mig ud i en bog af H.C. Andersen. Selv ejer jeg ikke nogen af ham, så den mulighed har jeg ikke. Men da jeg sad og kiggede lidt rundt på e-reolen i går, faldt jeg over en af samlingerne af hans eventyr,
Det er den samling der ses på billedet, og beskrivelsen fortæller, at der vil være rigtig mange af hans eventyr deri.

Jeg har aldrig før læst eventyr som andet end oplæsning til børn, men der er et eller andet der trækker i mig, for at låne bogen. Jeg ved ikke om det er fordi jeg har så lidt kendskab til eventyr eller om det blot er fordi jeg er nysgerrig. Jeg ved bare, at jeg vil prøve at læse den.

Når jeg har tænkt mig at læse den, vil jeg ikke læse den, som jeg normalt læser en bog. Jeg vil ikke lade det hele køre ud i én. Jeg vil bruge den som "pause"-læsning - altså imens jeg læser andre bøger.
Det har jeg aldrig kunnet før, da jeg har det med at blande handlinger sammen, men jeg tror, at fordi dette er en samling af mange handlinger, kan jeg godt læse ét eventyr ad gangen, og stadig læse den anden bog, jeg nu er igang med.
Ja - jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg vil give det et skud.

Jeg kan huske H.C. Andersen fra folkeskolen, hvor vi analyserede flere af hans eventyr. Analyserne fik mig altid til at blive skuffet over eventyrerne, fordi de pludselig slet ikke handlede om dét, jeg troede de handlede om. Der var pludselig så mange gemte symboler og temaer i dem, at jeg ikke længere kunne følge med.
Men jeg tror, at nu hvor jeg er langt mere bevidst om hvad jeg læser og hvad der står skrevet mellem linjerne, vil jeg få meget mere ud af dem. Det håber jeg i hvert fald.

I de perioder hvor jeg selv skrev meget, var det ofte eventyr jeg skrev. Måske ikke ligefrem med "der var engang" og "de levede lykkeligt til deres dages ende", men jeg brugte tit mange eventyrtræk. Det er måske også dét, der er med at trække mig sådan hen imod bogen.

Læser i eventyr? Har i nogensinde læst en samling af H.C. Andersen?

tirsdag den 3. marts 2015

To be read... marts

Jeg har ofte store planer om, hvad jeg vil nå at læse i løbet af en måned - og marts er overhovedet ikke en undtagelse. Dog har jeg skruet forventninger lidt ned, da der er et par engelske bøger iblandt, som jeg ofte bruger lidt længere tid på at læse.


På billedet ses stakken med de bøger, jeg endnu ikke har læst, og som jeg ønsker at læse. De første to er fra "Uglies"-serien, som jeg købte på bogudsalg i Bog og Idé. De er på dansk, og dem kunne jeg rigtig godt tænke mig at få læst.
Den næste er "Everything I never told you" af Celeste NG, som jeg købte på Bookdepository for ikke så længe siden. Jeg fandt den på Goodreads og blev hurtigt enig med mig selv om, at denne måtte jeg bare eje - og så var det jo heldigt, at den var på tilbud.
De næste i rækken er "Anna and the French kiss"-serien, hvor jeg jo faktisk allerede har læst "Anna and the French kiss". Jeg er lige nu igang med "Lola and the boy next door", og jeg vil helt sikkert også læst den sidste; "Isla and the happily ever after".
Til sidst er der to bøger af John Green, som længe har stået på min hylde. Jeg har læst dem begge før, men jeg synes ikke jeg fik så meget ud af dem, som jeg gerne ville, og har derfor besluttet mig for at læse dem igen.

Hvis jeg får tid tilovers, vil jeg rigtig gerne have læst de sidste to bøger i "Harry Potter"-serien. Jeg begyndte på serien i uge 7, da jeg havde vinterferie, og slugte de første fem bøger lyn-hurtigt. Dog, da jeg havde læst den 5., kunne jeg godt mærke at jeg trængte til en pause, for ikke at køre død i det.

Desuden har jeg en del bøger på e-reolen, som jeg også gerne vil have læst. Det er bl.a. "Let it snow" af bl.a. John Green, "Dinosaurens fjer" af Sissel-Jo Gazan og "Divergent" af Veronica Roth.

Jeg er godt klar over at jeg ikke kan nå dem allesammen i denne måned, men jeg håber da på, at kunne nå en del af dem. Desuden er det jo snart tid til termins-prøver, påskeferie og så rejser skolen til København, hvor jeg har valgt at blive hjemme - så der skulle nok være tid til en masse læsning.

Har i læst nogen af de ovennævnte bøger? I så fald - hvilke(n) og hvad synes i om den/dem? Og hvad har i selv planlagt at skulle læse i marts måned?

søndag den 1. marts 2015

"[geim] (The game trilogi #1)" af Anders De La Motte


Billedet er lånt fra Goodreads
[geim] (The game trilogi #1) af Anders De La Motte, 367 sider, Klim, 2011

Man siger, at den hurtigste bevægelse, kroppen er i stand til at udføre, er et blink med øjnene.
Men det er ingenting i forhold til hjernens elektriske synapser.
"Ikke endnu!" var den tanke, der fór gennem hans hoved, da lysglimtet slog ham i møde.
Han mente selv, at det var ham, der havde ret. Der burde være mere tid tilbage, masser af tid - det havde de faktisk lovet ham. Han havde trods alt fulgt instrukserne til punkt og prikke og gjort nøjagtig hvad han var blevet bedt om.
Så det her burde ikke ske.
Ikke endnu!
Slet ikke!
Det var forståeligt for ikke at sige logisk, at det kom bag på ham. Overraskelsen blev i øvrigt hans sidste sanseindtryk i dette liv.
Et millisekund senere forvandlede eksplosionen ham til et forkullet puslespil, som det skulle tage politiets teknikere over en uge at få samlet. Lidt efter lidt. Det mindede om en makaber selskabsleg at få ham til at hænge nogenlunde sammen igen.
Men på det tidspunkt var Spillet for længst forbi.

Jeg blev positivt overrasket over denne bog. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg havde ikke regnet med, at den ligefrem var dårlig - men jeg tror bare ikke, at coveret sagde noget om, hvor meget handling der egentlig var i bogen.

Den første vi møder i bogen er Henrik, som finder en mobiltelefonen i metroen. Denne telefon vil have ham til at spille et spil - så det gør han. Det er det eneste hans liv drejer sig om, og det ender med bl.a. at gå ud over hans søster, som vi også møder.
Søsteren er livvagt, og står derfor steder, hvor man ikke altid er i sikkerhed. Dette opdager Henrik første gang, da det er for sent - og fra da af tager hans liv en drejning.

Bogen er fuld af overraskelser, overvejelser og til sidst et kæmpe stort svip med halen. Slutningen er overhovedet ikke som jeg havde forventet; jeg føler jeg er nødt til at læse de 2 andre også.

Mens jeg læste bogen, havde jeg en eller anden "Saw"-forestilling oppe i mit hoved - netop på grund af denne telefon, som får ham til at spille Spillet. Jeg havde en forestilling om hvordan tingene ville gå og hvad der skete med hvem; disse forestillinger viste sig at være forkerte, netop fordi Anders De La Motte har lavet disse tvist i historien. Ikke på et eneste tidspunkt, kunne jeg gætte mig til hvad der vil ske.

Jeg synes dog, at der var meget lidt handling på knap 400 sider. Selvom jeg ikke kunne gætte mig til indholdet eller følte at jeg kedede mig, synes jeg dog ikke, at der skete så meget nyt. Det var det samme hele vejen igennem og det synes jeg er ærgerligt.
For min skyld kunne der sagtens være blevet lagt mere vægt på søsteren eller en anden karakter i historien.

Der er ingen tvivl om at jeg skal læse de næste 2 bøger i serien på et tidspunkt; jeg skal bare lige have anskaffet mig dem.

Denne bog får 3 ud af 5 stjerner - den var ganske okay, og jeg skal, som skrevet, helt sikkert læse mere af Anders De La Motte.

lørdag den 28. februar 2015

Bogblik på... februar

Dette indlæg, er et indlæg jeg har tænkt mig at lave hver måned, den sidste dag i måneden, hvor jeg hurtigt vil køre igennem de bøger jeg har læst i den pågældende måned og min vurdering af bogen. Og da vi jo nu i morgen starter på marts måned, er det jo oplagt, at starte med februar, ikke?

I februar nåede jeg at læse ... bøger;

1. "Det sidste brev fra din elsker" af Jojo Moyes, 4/5 stjerner
2. "Will Grayson, Will Grayson" af John Green, 4/5 stjerner
3. "Harry Potter og de vise sten" af J.K. Rowling, 5/5 stjerner
4. "Harry Potter og hemmelighedernes kammer" af J.K. Rowling, 5/5 stjerner
5. "Harry Potter og fangen fra Azkaban" af J.K. Rowling, 5/5 stjerner
6. "Harry Potter og flammernes pokal" af J.K. Rowling, 5/5 stjerner
7. "Harry Potter og Fønixordenen" af J.K. Rowling, 5/5 stjerner
8. "Anna and the French kiss" af Stephanie Perkins, 5/5 stjerner

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, har jeg et splittet forhold til Harry Potter-serien. Jeg har lyst til at give dem 5 stjerner, og har også gjort det, fordi de er så fantastiske, fangende og godt skrevet - men selvom de er de eneste bøger med 5 stjerner i denne måned, er det ikke dem, jeg vil kalde min februar-favorit. Og det har jeg det stadig svært med.

Min februar-favorit viser sig nemlig at være "Anna and the French Kiss" af Stephanie Perkins, som jeg er blevet fuldstændig overvældet over. Jeg kunne slet ikke, da jeg havde vendt den sidste side, forstå at nu var bogen slut; der var ikke mere. Det kunne jeg slet ikke forholde mig til.
Denne bog var så realistisk, kærlig og overvældende, det er ubeskriveligt. Den er favoritten. Den er min all-time favorit. Det er den.

Hvad er jeres februar-favorit?

Om at blive forelsket i en karakter...

Billederne er lånt fra Tumblr
Kender i den der følelse af at blive fuldstændig plask-forelsket i en karakter? Det gør jeg - og jeg oplevede et så sent som tidligere på ugen, hvor jeg blev fuldstændig betaget af Étienne St. Clair fra "Anna and the French kiss".

Normalt skal der en del til ligefrem at blive "forelsket" for mit vedkommende. Ofte bliver jeg rigtig glad for en karakter, eller føler måske endda at jeg har en slags "venskab" med karakteren. Men i lige netop denne bog, faldt jeg direkte ned i asfalten, klar til at blive grebet af den skønne Étienne.

Når jeg bliver forelsket i en karakter, kan jeg slet ikke holde op med at fable om ham eller bogen. Alle på min vej, kommer til at lægge ører til min snakken og fortællen om hvor fantastisk det hele er. Og ofte får jeg også af vide, at jeg snakker for meget eller folk er ligeglade med hvad det er jeg snakker om - men det er jeg også ligeglad med, for jeg snakker alligevel. Og hvorfor? Fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

"Forelsket" er måske et stort ord at bruge, men jeg ved ikke hvilket ord jeg ellers ville bruge. Og sagen er jo den, at det kilder i min mave for at snakke om karakteren, for at anbefale bogen til hele verden og for at læse mere - eller blot læse bogen igen.

Har i nogensinde prøve at falde sådan for en karakter? I så fald - hvem?

torsdag den 26. februar 2015

"Anna and the French kiss (Anna the the French kiss #1)" af Stephanie Perkins

Billedet er lånt fra Stephanie Perkins
Anna and the French kiss (Anna and the French kiss #1) af Stephanie Perkins, 401 sider, Usborne, 2010

Here is everything I know about France: Amélie and Moulin Rouge. The Eiffel Tower and the Arc de Triomphe... And I'm moving to Paris for a year. To boarding school. Alone.

Anna had everything figured out - she was about to start senior year with her best friend, she had a great weekend job, and her huge work crush looked as if it might finally be going somewhere... Untill her dad decides to send her 4383 miles away to Paris. On her own.

But despite not speaking a word of French, Anna finds herself making new friends, Including Étienne St. Clair, the smart, beauriful boy from the floor above. But he's taken - and Anna might be too. Will a year of romantic near-misses end with the French kiss she's been waiting for?

Denne bog havde jeg glædet mig meget til at læse. Alle har snakket om den på booktube, Instagram og deres bogblogs - og nu har jeg også læst den.

Jeg har læst om den unge Anna der pludselig flytter til Paris, skal have sig nye venner og skal gå på en ny skole, hvor hun ovenikøbet skal lære fransk. Det er ikke nemt for hende - specielt ikke med den smukke St. Clair i nærheden.

Jeg var fuldstændig opslugt af denne bog, mens jeg læste den. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig, så jeg kunne komme ordentlig tid i seng eller blot putte med min kæreste på sofaen. Men den var så intens og fuld af kærlighed, at jeg var nødt til at læse den færdig - ikke for at se hvordan den endte, men for at få mere. Og nu, hvor jeg har vendt den sidste side, hungrer jeg stadig efter mere. Jeg har ikke fået nok - hvad sker der nu? Hvad bliver der af dem? Hvad er deres fremtid?

Jeg synes det er en helt fantastisk bog. Og så synes jeg at den er realistisk, på et sådan punkt at den slags kærlighed kender jeg til. Jeg synes ofte, når jeg læser kærligheds-bøger, at en del af det er for urealistisk og svært at sætte sig ind i. Men jeg kan med 100 % sikkerhed sige, at jeg ved hvordan Anna har det. Det gør jeg virkelig.

Jeg er kun blevet skuffet på ét punkt med denne bog - og det er ved slutningen. Det er ikke fordi slutningen er dårlig eller mangelfuld; historien er blot så fantastisk at jeg vil have mere. Jeg vil ikke være færdig med at læse om Anna endnu.

Jeg tør næsten ikke åbne den næste i serien, "Lola and the boy next door" i frygt for, at jeg ikke kommer til at høre noget om Anna.

Denne bog skal selvfølgelig have 5 stjerner. Intet mindre. 10 endda, hvis skalaen gik så højt. Jeg har lyst til at læse bogen igen med det samme, forelske mig først i Troph og dernæst i St. Clair. Jeg har lyst til at mærke hvordan Anna bliver fyldt op med kærlighed, glæde og gråd. Jeg vil ikke stoppe her.