Bloggen er flyttet

Bloggen er flyttet. Det betyder, at du nu fremover skal finde bloggen her:

www.mitbogunivers.dk

Den fagre nye verden

Der er store ændringer på vej for bloggen. Det betyder, at der den næste uges tid vil være lidt stille herinde - måske med et enkelt indlæg eller 2, men det meste af min tid vil komme til at foregå med lidt arbejde på bloggen.

Det er sådan, at jeg længe har ønsket mig mit eget domæne, men har aldrig rigtig fået taget mig sammen til at gøre det. Jeg følte at det var kringlet, ikke nemt og jeg havde det måske bedre med at være et sted, hvor andre havde ansvaret.

Men nu er jeg altså igang med at flytte! Bloggen har fået sit eget domæne, og jeg er endnu i tvivl om, hvor lang tid det tager at flytte alle tingene over, og få tingene til at fungere korrekt. Jeg håber derfor i har tålmodighed med mig, og glæder jer lige så meget til at se det endelige resultat, som jeg selv gør.

Ruler of books tag

For ikke så længe siden, taggede Simone fra Boghjørnet mig i dette tag. Det er Ariel Bisset der startede det, og jeg har sådan glædet mig til at dele min svar med jer.

1. What book would you make everyone read?
Det er nok ikke den store overraskelse, men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at alle læste min yndlingsbog, Mig før dig af Jojo Moyes. Dette er nok ikke langt fra at være sket, da den er meget populær, men der er dog endnu nogle der hænger i (kan i så komme igang!). Jeg har en holdning om, at den bog er så vigtig. Den giver anledning til mange tanker og diskussioner omhandlende bogens emner, og det synes jeg bare er rigtig fint. Gennem bogen er man nogle gang nødsaget til at tage stilling til nogle ting, og det kan jeg godt lide i bøger.

2. What would you abolish in book construction?
Kender i de der bøger, hvor de er limet så dårligt sammen, at der pludselig falder 10 sider ud midt i bogen? Jep - og er der noget værre? Ikke nok med, at det er træls, fordi dermed er i stykker, men netop disse 10 sider har det også med at forsvinde. Og når de først er forsvundet,  ja, så kan jeg ikke læse bogen igen.

3. What author would you commission to write you any book?
Som så mange andre læseheste, har jeg engang haft en drøm om at blive forfatter. Og på trods af, at krimier den dag i dag er min favoritgenre, skrev jeg altid pladder-romantiske ungdoms-'bøger'. Og netop disse historier kunne jeg rigtig godt tænke mig at læse i en mere professionel format.

For nyligt har jeg opdaget Rainbow Rowell, som jeg virkelig mener skriver helt fantastisk. Jeg er vild med hendes måde at stille tingene op på - og måden hvorpå hun opbygger sine karakterer. Derfor kunne jeg helt sikkert godt tænke mig, at hun skrev et par af mine idéer ned til en bog.

4. What book would you demote to the library basement to make room for new books?
Åh, det er virkelig svært - for selvom der er nogle bøger, som jeg virkelig ikke bryder mig om, så er der jo altid nogle andre derude, som godt kan lide dem. Jeg må dog nok sige, at i al den tid jeg har haft denne blog, er de to bøger af Zoe Sugg de værste jeg har læst. Og jeg ved godt, at jeg ikke har min ryg dækket på denne, men jeg ser bare ikke helt deres mening. Så dem ville jeg nok sende ned i kælderen på biblioteket, for at få plads til nogle nye.

5. What cover artist would you commission to make a mural?
Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg på ingen måde har styr på cover-designere. Jeg kan synes, at et coveret er utroligt smuk, og have trangen til at eje en bog, blot på baggrund af coveret. Dette spørgsmål må jeg melde pas på, for jeg ved det helt ærligt ikke.

6. What characters face would you put on a coin?
Dødens instrumenter, Jace. Selvom jeg har set serien, og denne har ødelagt det en smule for mig, har jeg bare et billede af Jace som hammer-lækker og vildt charmerende. Hvis han var på en mønt ville jeg aldrig bruge penge, blot så jeg kunne have så mange af ham som muligt.

7. What book would you award the "Ruler of Books" 2016 Price to?
For ikke så længe siden læste jeg Bare en dag af Gayle Forman. Den var virkelig fantastisk og satte nogle vilde følelser igang hos mig. Jeg vidste allerede fra første kapitel, at denne bog skulle have fuld stjerne-sæt på Goodreads - det var lige som om, at jeg bare kunne mærke. Karaktererne er helt fantastiske og handlingen er så unik og følelsesladet. Har du derfor ikke læst den, så kan du bare komme igang!

Jeg tagger ikke nogen specifik, men har du lyst til at være med, så synes jeg da, at du skulle gøre det!

Søndagstanker #3: bogbloggernes univers

Jeg har efterhånden været bogblogger i 1 1/2 år. Det er ikke lang tid - der findes mange bogbloggere derude, som har været igang i noget længere tid end jeg har. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har lært en masse af dét at være bogblogger.

For hvad vil det egentlig sige, når man er bogblogger? For mit vedkommende betyder det, at jeg deler anmeldelser af alle de bøger jeg læser, med de læsere der er på min blog. Det betyder, at jeg konstant tænker over de små ting i bøgerne, lægger mærke til hvad der sker - og hvorfor det mon sker. Det betyder også, at jeg i min hverdag bruger meget tid på at tænke over kommende indlæg, korrekturlæse mine indlæg og forberede hvad jeg nu kan forberede. Forberedelserne kan fx være fotos, indlæg eller måske bare at skrive mine tanker hurtigt ned.

Da jeg begyndte som bogblogger, tænkte jeg egentlig ikke meget over, hvor meget tid det vil tage. Somme tider tager et indlæg ikke lang tid at skrive, mens det andre gange kan tage flere timer. Det er vigtigt for mig, at det grammatiske er på plads - og at sproget er flydende og forståeligt. Men samtidig skal det også være spændende og ikke for ensformigt. Og derudover tænkte jeg også meget over, ikke at komme til at efterligne nogle af de andre bogbloggere.

Det er svært at finde sin egen stil - i hvert fald hvis man spørger mig. Jeg føler hele tiden, at jeg får inspiration fra alle de andre bloggere, og kan nogle gange være i tvivl om, om jeg er kommet til at "stjæle" en idé. Det betyder også, at man måske skal skrive til nogle af de andre, og forhøre sig, om det er ok man låner lidt fra dem. Jeg har aldrig fået et nej, men det er altså bare rart at være på den sikre side.

Da jeg begyndte at bogblogge, tog jeg ikke mine egne billeder til anmeldelserne. Jeg troede ikke det betød det store, idet det ikke var billederne der var fokus på. Men efterhånden som jeg fulgte flere og flere af de andre bogbloggere, kunne jeg ret hurtigt mærke med mig selv, at jeg havde tendens til at vælge de anmeldelser, hvor bloggerne tog sine egne billeder. Og det betød, at jeg også begyndte på det.

Jeg ser dét at blogge på 2 måder. På den ene sider forsøger jeg at følge med strømmen, se hvad der hitter hos de andre og arbejde ud fra det. På den anden side forsøger jeg at komme med noget nyt og noget der viser min stil. Og det kan være svært. Der findes så mange derude, at det er svært at være nytænkende, for tit og ofte har det allerede været der

Det er altså ikke bare lige at være bogblogger - det føler jeg i hvert fald ikke. Jeg ligger rigtig meget tid og mange kræfter i det. Og det er hårdt - men samtidig nyder jeg det helt vildt. Jeg nyder at læse alle kommentarerne, jeg nyder at tænke over indlæggene og jeg nyder at skrive mine anmeldelser.

"Det du ikke ved" af Helle Perrier

Det du ikke ved af Helle Perrier, 172 sider, Gyldendal, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Kan man snyde andre til at blive forelsket? Kan man sælge hemmeligheder? Kan man lyve for sig selv? Kan man stole på sin familie? Kan man hade den, man elsker?

Sandheden gemmer sig lige under overfladen i 10 noveller af nogle af Danmarks mest anerkendte forfattere.

Denne bog var fuld af små historier, som alle var vidt forskellige, men alligevel havde det samme tema tilfælles. Det var virkelig en sjov følelse, at det på én måde overhovedet ikke hang sammen, men så alligevel gjorde.

Novellerne er skrevet af 10 forskellige forfattere, som på hver deres måde viser, hvad hemmeligheder kan være. Umiddelbart kendte jeg ikke nogle af forfatterne på forhånd, hvilket faktisk gjorde det lidt mere sjovt. Jeg havde ikke nogle forventninger til novellerne eller til skrivemåderne.

Jeg var ikke vild med alle novellerne. Jeg havde mine favoritter, men det har man vel altid. Og det gjorde egentlig ikke noget. For selvom jeg ikke brød mig om dem alene, så var deres helhed rigtig fin.

Normalt er jeg ikke meget til noveller. Ofte mangler jeg mere eller sidder tilbage med en lad følelse - det gjorde jeg dog ikke her. Og det var nok fordi helheden var så fin som den var.

Bogen viser, at hemmeligheder er mere end at undlade at sige noget. Og det er virkelig et vigtigt emne, synes jeg. Hvor ofte bliver der ikke skabt problemer på grund af disse hemmeligheder? Hvad gør de ved os? Kan det være noget godt at have disse hemmeligheder? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg stilte mig selv efter at have læst den.

Det er en rigtig fin novellesamling, som er rigtig god til de læsepauser, som vi allesammen har brug for somme tider. Eller måske bare til en pause fra hverdagen, til at give os et lille frirum eller måske bare en pause fra de hemmeligheder, som vi selv har.

Søndagstanker #2: Dem som vi alle kender

Der er de bøger, som vi selv har læst, men som ikke er så populære. Så er der de bøger som vi selv har læst, men som også alle andre har læst - og elsket, selvom vi ikke kan lide dem. Og så er der de bøger, som er læst og elsket af næsten alle. Hvordan? Hvad er det bøgerne kan, som gør, at alle som læser dem bliver rørt på den ene eller den anden måde? Jeg synes det er et svært spørgsmål.

Jeg har dog en teori - og den teori er, at de bøger som vi alle har læst og elsker, har en helt anden tilgang til de følelser, som vi allesammen kender. Enten kan vi sætte os ind i det, og virkelig forstå de følelser der kommer til udtryk - eller også er netop disse følelser så nye og spændende, at vi ikke kan slippe dem igen.

Mig før dig af Jojo Moyes har kæmpe store følelser i sig. Men udover de store følelser, så er der også nogle dilemmaer, som virkelig kan sætte nogle diskussioner igang. Personligt havde jeg nogle ret interessante diskussioner med min familie - og det var ret spændende, fordi det handler om etik. Og samtidig, fik jeg et helt andet syn på meget af det, ved netop at have læst denne bog.

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins indeholder følelser, som de fleste af os kan sætte os ind i. Det er følelser, som vi kender og højst sandsynligt har mødt - og så alligevel på et lidt højere niveau, end hvad virkligheden er. Men det gør os ikke noget, fordi det hele er så fantastisk.

En flænge i himlen af John Green var, for mig, oplysende og helt fantastisk. Det var et emne, som jeg ikke kendte til, og jeg kunne derfor ikke sætte mig ind i meget andet end kærligheden. Og det gjorde det spændende for mig - det var nyt, interessant og alligevel så genkendeligt.

Harry Potter af J.K. Rowling kender vi alle. Og min teori er, at serien indeholder alt, hvad der er værd at læse om, at det sjældent kan gå galt. Her har jeg dog også en anden teori der siger, at serien er så populær og hypet, at det næsten er svært, ikke at kunne lide den, fordi det hele på en eller anden måde bliver tvunget ned over hovedet på de nye læsere. "Du skal læse den her, for den er bare helt fantastisk!" siger hele omgangskredsen. Du læser den, synes egentlig ikke den er god - men kan du sige det, når alle siger det andet? Jeg ved det ikke, men kan det virkelig passe, at så stor en del af jordens befolkning elsker serien så meget?

Så hvad så? Man kan altid stille sig og have et kritisk blik på tingene. Skal vi have det. Skal vi undgå de bøger som alle andre elsker? Eller skal vi følge med og opdage vores kærlighed til bøgerne også. Hvad så hvis vi alle elsker de samme bøger - hvordan kommer vi frem til nogen andre bøger? Har de små, nyudgivne bøger nogen chance for at komme lige så højt op, og være kendt af os allesammen?

"Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn (Miss Peregrine’s Peculiar Children, #1)" af Ransom Riggs

Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn (Miss Peregrineøs Peculiar Children #1) af Ransom Riggs, 356 sider, Gyldendal, 2012

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Efter en grusom familietragedie drager den 16-årige Jacob ud på en rejse, der fører ham hen til en fjern ø ud for Wales. Her finder han ruinerne af Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, og det går efterhånden op for Jacob, at de tidligere beboere var meget mere end blot sælsomme. De var muligvis farlige. Og måske er de stadig i live.

Det er simpelthen umuligt ikke at få et førstehåndsindtryk af denne bog. Den er fuld af billeder og det hele er så gennemført - og det ser man, blot ved at kigge på den. Forsiden, bagsiden og hele vejen igennem bogen, er der så mange, fine, og specielle, billeder, som er med til at danne et mere udvidet billede af historien.

Da jeg startede på bogen, var jeg i tvivl om, hvilken genre jeg skulle sætte den i. Umiddelbart så den ud til at være en gyser, og det er ellers ikke mig, men jeg ville give den en chance, fordi den simpelthen er blevet rost så meget som den er.

Jacob er en speciel dreng. Han er en meget stille type, og jeg havde derfor somme tider svært ved at se ham gøre, som han gjorde. Men det gjorde egentlig ikke så meget, det synes jeg hurtigt at man glemmer, fordi bogen ellers er så velskrevet som den er.

Og netop dét med at den er velskrevet, det kan der virkelig ikke være nogen tvivl om. Den er så velskrevet, og veldokumenteret med alle billederne, at jeg simpelthen lå med mareridt om natten. Jeg ser det umiddelbart ikke som noget dårligt, men sammenligner det derimod med når man læser en kærlighedsroman og sidder med tårer i øjnene. Det er ens følelser der spiller ind og viser en modreaktion på det man læser. Og det er jeg helt vild med!

Jeg gad virkelig godt få muligheden for at fortælle Ransom Riggs om min oplevelse af bogen, fordi jeg synes det er en lidt voldsom reaktion på den. Om det bare er mig, skal jeg ikke kunne sige, men jeg har måttet takke nej til efterfølgeren fra forlaget, da jeg ikke mener der er nogen grund til at udsætte mig selv for flere mareridt. Men på trods af det, så mener jeg virkelig at han skal have en masse ros, for jeg er virkelig imponeret!

På trods af at jeg er så imponeret, må jeg dog også sige, at bogen til tider var en smule langtrukken. Der var nogle passager jeg godt mener kunne være udeladt - og så synes jeg, at den er en smule langsom om at komme igang. Det ødelægger dog ikke hele oplevelsen, men nævnes skal det.

Så mangler du en lidt uhyggelig bog, med fantastiske billeder og en unik fortælling, så er det helt sikkert denne du skal læse.