Men i år har jeg gjort noget andet - jeg har for en gangs skyld sat mig et mål. For at jeg kan holde styr på det, er det igennem Goodreads jeg har gjort det.
Dette er altså status lige nu. Jeg er selvfølgelig lidt sent ude med dette indlæg, da det jo efterhånden er længe siden, at vi sagde 1. januar i kalenderen. Men skidt nu med det, det hele går jo nok.
Da jeg sad og skulle finde ud af, hvad mit egentlig mål skulle være, havde jeg ingen anelse om hvad jeg skulle gøre, for ikke at gøre det hele til en pligt for mig. Jeg gad ikke køre sur i det eller ende med at droppe det hele. Og derfor valgte jeg at vente med at sætte mit læsemål til sidst i januar - så var jeg sikker på ikke at gå helt galt i byen.
Da vi nåede en af de sidste dage i januar, var jeg oppe på 10 bøger - dette var en blanding af både tynde, tykke, letlæselige og de lidt hårdere bananer, og jeg valgte derfor et mål på 50 bøger i år. Når jeg "kun" har sat mit mål til 50, så er det fordi at jeg om et par måneder går på læseferie - og da dette er min sidste læseferie på HF, betyder det at jeg får min hue når læseferien er slut, og jeg vil derfor gerne gå derfra med karakterer jeg kan være stolt af. Når mit læsemål ikke er højere, betyder det jo så, at jeg kan tillade mig at tage den med ro i de 2 måneder.
Nu har jeg så sat mig det her mål. Regner jeg med at kunne klare det? Ja, uden tvivl. Der er så mange gode bøger i år, som jeg simpelthen er nødt til at få fingrene i og læse.
Har du sat dig et læsemål for 2015?
Har du sat dig et læsemål for 2015?
Åh, du er da i hvert fald kommet godt fra start! :D
SvarSletJeg har også sat læsemål til 50 bøger. Jeg er en 'langsom' læser, så det tager mig lidt længere tid at sluge bøger end de fleste læsere, jeg følger :)
Ja, jeg har også altid været en meget hurtig læser :)
SletJeg synes også, at 50 er et dejligt overskueligt mål. Lige omkring en bog om ugen :)
Fedt at du er kommet så godt fra start! :D
SvarSletJeg har selv sat mig et mål på 100 bøger, hvilket burde kunne lade sig gøre. Jeg læser forholdsvis hurtigt, og selvom det ikke er alle uger, jeg får læst helt så meget, så plejer jeg at komme ret godt efter det. Jeg har da også allerede læst 26 bøger i år, så det går ret godt :)
Wow, så er du sørme også selv godt igang! :D
SletHvis du holder tempoet, er det jo ingen problem med de 100. :)