torsdag den 30. juni 2016

Bloggen er flyttet

Bloggen er flyttet. Det betyder, at du nu fremover skal finde bloggen her:

Den fagre nye verden

Der er store ændringer på vej for bloggen. Det betyder, at der den næste uges tid vil være lidt stille herinde - måske med et enkelt indlæg eller 2, men det meste af min tid vil komme til at foregå med lidt arbejde på bloggen.

Det er sådan, at jeg længe har ønsket mig mit eget domæne, men har aldrig rigtig fået taget mig sammen til at gøre det. Jeg følte at det var kringlet, ikke nemt og jeg havde det måske bedre med at være et sted, hvor andre havde ansvaret.

Men nu er jeg altså igang med at flytte! Bloggen har fået sit eget domæne, og jeg er endnu i tvivl om, hvor lang tid det tager at flytte alle tingene over, og få tingene til at fungere korrekt. Jeg håber derfor i har tålmodighed med mig, og glæder jer lige så meget til at se det endelige resultat, som jeg selv gør.

torsdag den 23. juni 2016

Ruler of books tag

For ikke så længe siden, taggede Simone fra Boghjørnet mig i dette tag. Det er Ariel Bisset der startede det, og jeg har sådan glædet mig til at dele min svar med jer.

1. What book would you make everyone read?
Det er nok ikke den store overraskelse, men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at alle læste min yndlingsbog, Mig før dig af Jojo Moyes. Dette er nok ikke langt fra at være sket, da den er meget populær, men der er dog endnu nogle der hænger i (kan i så komme igang!). Jeg har en holdning om, at den bog er så vigtig. Den giver anledning til mange tanker og diskussioner omhandlende bogens emner, og det synes jeg bare er rigtig fint. Gennem bogen er man nogle gang nødsaget til at tage stilling til nogle ting, og det kan jeg godt lide i bøger.



2. What would you abolish in book construction?
Kender i de der bøger, hvor de er limet så dårligt sammen, at der pludselig falder 10 sider ud midt i bogen? Jep - og er der noget værre? Ikke nok med, at det er træls, fordi dermed er i stykker, men netop disse 10 sider har det også med at forsvinde. Og når de først er forsvundet,  ja, så kan jeg ikke læse bogen igen.

3. What author would you commission to write you any book?
Som så mange andre læseheste, har jeg engang haft en drøm om at blive forfatter. Og på trods af, at krimier den dag i dag er min favoritgenre, skrev jeg altid pladder-romantiske ungdoms-'bøger'. Og netop disse historier kunne jeg rigtig godt tænke mig at læse i en mere professionel format.

For nyligt har jeg opdaget Rainbow Rowell, som jeg virkelig mener skriver helt fantastisk. Jeg er vild med hendes måde at stille tingene op på - og måden hvorpå hun opbygger sine karakterer. Derfor kunne jeg helt sikkert godt tænke mig, at hun skrev et par af mine idéer ned til en bog.

4. What book would you demote to the library basement to make room for new books?
Åh, det er virkelig svært - for selvom der er nogle bøger, som jeg virkelig ikke bryder mig om, så er der jo altid nogle andre derude, som godt kan lide dem. Jeg må dog nok sige, at i al den tid jeg har haft denne blog, er de to bøger af Zoe Sugg de værste jeg har læst. Og jeg ved godt, at jeg ikke har min ryg dækket på denne, men jeg ser bare ikke helt deres mening. Så dem ville jeg nok sende ned i kælderen på biblioteket, for at få plads til nogle nye.



5. What cover artist would you commission to make a mural?
Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg på ingen måde har styr på cover-designere. Jeg kan synes, at et coveret er utroligt smuk, og have trangen til at eje en bog, blot på baggrund af coveret. Dette spørgsmål må jeg melde pas på, for jeg ved det helt ærligt ikke.

6. What characters face would you put on a coin?
Dødens instrumenter, Jace. Selvom jeg har set serien, og denne har ødelagt det en smule for mig, har jeg bare et billede af Jace som hammer-lækker og vildt charmerende. Hvis han var på en mønt ville jeg aldrig bruge penge, blot så jeg kunne have så mange af ham som muligt.

7. What book would you award the "Ruler of Books" 2016 Price to?
For ikke så længe siden læste jeg Bare en dag af Gayle Forman. Den var virkelig fantastisk og satte nogle vilde følelser igang hos mig. Jeg vidste allerede fra første kapitel, at denne bog skulle have fuld stjerne-sæt på Goodreads - det var lige som om, at jeg bare kunne mærke. Karaktererne er helt fantastiske og handlingen er så unik og følelsesladet. Har du derfor ikke læst den, så kan du bare komme igang!

Jeg tagger ikke nogen specifik, men har du lyst til at være med, så synes jeg da, at du skulle gøre det!

søndag den 19. juni 2016

Søndagstanker #3: bogbloggernes univers

Jeg har efterhånden været bogblogger i 1 1/2 år. Det er ikke lang tid - der findes mange bogbloggere derude, som har været igang i noget længere tid end jeg har. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har lært en masse af dét at være bogblogger.

For hvad vil det egentlig sige, når man er bogblogger? For mit vedkommende betyder det, at jeg deler anmeldelser af alle de bøger jeg læser, med de læsere der er på min blog. Det betyder, at jeg konstant tænker over de små ting i bøgerne, lægger mærke til hvad der sker - og hvorfor det mon sker. Det betyder også, at jeg i min hverdag bruger meget tid på at tænke over kommende indlæg, korrekturlæse mine indlæg og forberede hvad jeg nu kan forberede. Forberedelserne kan fx være fotos, indlæg eller måske bare at skrive mine tanker hurtigt ned.

Da jeg begyndte som bogblogger, tænkte jeg egentlig ikke meget over, hvor meget tid det vil tage. Somme tider tager et indlæg ikke lang tid at skrive, mens det andre gange kan tage flere timer. Det er vigtigt for mig, at det grammatiske er på plads - og at sproget er flydende og forståeligt. Men samtidig skal det også være spændende og ikke for ensformigt. Og derudover tænkte jeg også meget over, ikke at komme til at efterligne nogle af de andre bogbloggere.

Det er svært at finde sin egen stil - i hvert fald hvis man spørger mig. Jeg føler hele tiden, at jeg får inspiration fra alle de andre bloggere, og kan nogle gange være i tvivl om, om jeg er kommet til at "stjæle" en idé. Det betyder også, at man måske skal skrive til nogle af de andre, og forhøre sig, om det er ok man låner lidt fra dem. Jeg har aldrig fået et nej, men det er altså bare rart at være på den sikre side.

Da jeg begyndte at bogblogge, tog jeg ikke mine egne billeder til anmeldelserne. Jeg troede ikke det betød det store, idet det ikke var billederne der var fokus på. Men efterhånden som jeg fulgte flere og flere af de andre bogbloggere, kunne jeg ret hurtigt mærke med mig selv, at jeg havde tendens til at vælge de anmeldelser, hvor bloggerne tog sine egne billeder. Og det betød, at jeg også begyndte på det.

Jeg ser dét at blogge på 2 måder. På den ene sider forsøger jeg at følge med strømmen, se hvad der hitter hos de andre og arbejde ud fra det. På den anden side forsøger jeg at komme med noget nyt og noget der viser min stil. Og det kan være svært. Der findes så mange derude, at det er svært at være nytænkende, for tit og ofte har det allerede været der

Det er altså ikke bare lige at være bogblogger - det føler jeg i hvert fald ikke. Jeg ligger rigtig meget tid og mange kræfter i det. Og det er hårdt - men samtidig nyder jeg det helt vildt. Jeg nyder at læse alle kommentarerne, jeg nyder at tænke over indlæggene og jeg nyder at skrive mine anmeldelser.

torsdag den 16. juni 2016

"Det du ikke ved" af Helle Perrier

Det du ikke ved af Helle Perrier, 172 sider, Gyldendal, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Kan man snyde andre til at blive forelsket? Kan man sælge hemmeligheder? Kan man lyve for sig selv? Kan man stole på sin familie? Kan man hade den, man elsker?

Sandheden gemmer sig lige under overfladen i 10 noveller af nogle af Danmarks mest anerkendte forfattere.

Denne bog var fuld af små historier, som alle var vidt forskellige, men alligevel havde det samme tema tilfælles. Det var virkelig en sjov følelse, at det på én måde overhovedet ikke hang sammen, men så alligevel gjorde.

Novellerne er skrevet af 10 forskellige forfattere, som på hver deres måde viser, hvad hemmeligheder kan være. Umiddelbart kendte jeg ikke nogle af forfatterne på forhånd, hvilket faktisk gjorde det lidt mere sjovt. Jeg havde ikke nogle forventninger til novellerne eller til skrivemåderne.

Jeg var ikke vild med alle novellerne. Jeg havde mine favoritter, men det har man vel altid. Og det gjorde egentlig ikke noget. For selvom jeg ikke brød mig om dem alene, så var deres helhed rigtig fin.

Normalt er jeg ikke meget til noveller. Ofte mangler jeg mere eller sidder tilbage med en lad følelse - det gjorde jeg dog ikke her. Og det var nok fordi helheden var så fin som den var.

Bogen viser, at hemmeligheder er mere end at undlade at sige noget. Og det er virkelig et vigtigt emne, synes jeg. Hvor ofte bliver der ikke skabt problemer på grund af disse hemmeligheder? Hvad gør de ved os? Kan det være noget godt at have disse hemmeligheder? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg stilte mig selv efter at have læst den.

Det er en rigtig fin novellesamling, som er rigtig god til de læsepauser, som vi allesammen har brug for somme tider. Eller måske bare til en pause fra hverdagen, til at give os et lille frirum eller måske bare en pause fra de hemmeligheder, som vi selv har.


mandag den 13. juni 2016

Søndagstanker #2: Dem som vi alle kender

Der er de bøger, som vi selv har læst, men som ikke er så populære. Så er der de bøger som vi selv har læst, men som også alle andre har læst - og elsket, selvom vi ikke kan lide dem. Og så er der de bøger, som er læst og elsket af næsten alle. Hvordan? Hvad er det bøgerne kan, som gør, at alle som læser dem bliver rørt på den ene eller den anden måde? Jeg synes det er et svært spørgsmål.

Jeg har dog en teori - og den teori er, at de bøger som vi alle har læst og elsker, har en helt anden tilgang til de følelser, som vi allesammen kender. Enten kan vi sætte os ind i det, og virkelig forstå de følelser der kommer til udtryk - eller også er netop disse følelser så nye og spændende, at vi ikke kan slippe dem igen.

Mig før dig af Jojo Moyes har kæmpe store følelser i sig. Men udover de store følelser, så er der også nogle dilemmaer, som virkelig kan sætte nogle diskussioner igang. Personligt havde jeg nogle ret interessante diskussioner med min familie - og det var ret spændende, fordi det handler om etik. Og samtidig, fik jeg et helt andet syn på meget af det, ved netop at have læst denne bog.

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins indeholder følelser, som de fleste af os kan sætte os ind i. Det er følelser, som vi kender og højst sandsynligt har mødt - og så alligevel på et lidt højere niveau, end hvad virkligheden er. Men det gør os ikke noget, fordi det hele er så fantastisk.

En flænge i himlen af John Green var, for mig, oplysende og helt fantastisk. Det var et emne, som jeg ikke kendte til, og jeg kunne derfor ikke sætte mig ind i meget andet end kærligheden. Og det gjorde det spændende for mig - det var nyt, interessant og alligevel så genkendeligt.

Harry Potter af J.K. Rowling kender vi alle. Og min teori er, at serien indeholder alt, hvad der er værd at læse om, at det sjældent kan gå galt. Her har jeg dog også en anden teori der siger, at serien er så populær og hypet, at det næsten er svært, ikke at kunne lide den, fordi det hele på en eller anden måde bliver tvunget ned over hovedet på de nye læsere. "Du skal læse den her, for den er bare helt fantastisk!" siger hele omgangskredsen. Du læser den, synes egentlig ikke den er god - men kan du sige det, når alle siger det andet? Jeg ved det ikke, men kan det virkelig passe, at så stor en del af jordens befolkning elsker serien så meget?

Så hvad så? Man kan altid stille sig og have et kritisk blik på tingene. Skal vi have det. Skal vi undgå de bøger som alle andre elsker? Eller skal vi følge med og opdage vores kærlighed til bøgerne også. Hvad så hvis vi alle elsker de samme bøger - hvordan kommer vi frem til nogen andre bøger? Har de små, nyudgivne bøger nogen chance for at komme lige så højt op, og være kendt af os allesammen?

torsdag den 9. juni 2016

"Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn (Miss Peregrine’s Peculiar Children, #1)" af Ransom Riggs

Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn (Miss Peregrineøs Peculiar Children #1) af Ransom Riggs, 356 sider, Gyldendal, 2012

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Efter en grusom familietragedie drager den 16-årige Jacob ud på en rejse, der fører ham hen til en fjern ø ud for Wales. Her finder han ruinerne af Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, og det går efterhånden op for Jacob, at de tidligere beboere var meget mere end blot sælsomme. De var muligvis farlige. Og måske er de stadig i live.

Det er simpelthen umuligt ikke at få et førstehåndsindtryk af denne bog. Den er fuld af billeder og det hele er så gennemført - og det ser man, blot ved at kigge på den. Forsiden, bagsiden og hele vejen igennem bogen, er der så mange, fine, og specielle, billeder, som er med til at danne et mere udvidet billede af historien.

Da jeg startede på bogen, var jeg i tvivl om, hvilken genre jeg skulle sætte den i. Umiddelbart så den ud til at være en gyser, og det er ellers ikke mig, men jeg ville give den en chance, fordi den simpelthen er blevet rost så meget som den er.

Jacob er en speciel dreng. Han er en meget stille type, og jeg havde derfor somme tider svært ved at se ham gøre, som han gjorde. Men det gjorde egentlig ikke så meget, det synes jeg hurtigt at man glemmer, fordi bogen ellers er så velskrevet som den er.

Og netop dét med at den er velskrevet, det kan der virkelig ikke være nogen tvivl om. Den er så velskrevet, og veldokumenteret med alle billederne, at jeg simpelthen lå med mareridt om natten. Jeg ser det umiddelbart ikke som noget dårligt, men sammenligner det derimod med når man læser en kærlighedsroman og sidder med tårer i øjnene. Det er ens følelser der spiller ind og viser en modreaktion på det man læser. Og det er jeg helt vild med!

Jeg gad virkelig godt få muligheden for at fortælle Ransom Riggs om min oplevelse af bogen, fordi jeg synes det er en lidt voldsom reaktion på den. Om det bare er mig, skal jeg ikke kunne sige, men jeg har måttet takke nej til efterfølgeren fra forlaget, da jeg ikke mener der er nogen grund til at udsætte mig selv for flere mareridt. Men på trods af det, så mener jeg virkelig at han skal have en masse ros, for jeg er virkelig imponeret!

På trods af at jeg er så imponeret, må jeg dog også sige, at bogen til tider var en smule langtrukken. Der var nogle passager jeg godt mener kunne være udeladt - og så synes jeg, at den er en smule langsom om at komme igang. Det ødelægger dog ikke hele oplevelsen, men nævnes skal det.

Så mangler du en lidt uhyggelig bog, med fantastiske billeder og en unik fortælling, så er det helt sikkert denne du skal læse.


søndag den 5. juni 2016

Søndagstanker #1: opstart

Som jeg beskrev i mit tilbageblik på maj måned, kunne jeg rigtig godt tænke mig at komme igang med at skrive et fast ugentligt indlæg. Jeg har i et godt stykke tid nu, gået og overvejet, hvad det skulle være og hvordan det skulle fungere. Jeg er kommet frem til titlen 'Søndagstanker'. Det betyder, at jeg hver søndag vil udgive et indlæg, om et bestemt emne. Det kunne være tykke bøger, smukke covers, engelske bøger, dét at være bogblogger og meget meget andet.

Præcist hvordan det bliver sat op, er jeg endnu ikke helt sikker på, men nu har jeg en uge til at finde ud af det, for i dag starter vi!

Jeg glæder mig rigtig meget til det, og håber også, at det er noget, som i vil synes er sjovt. Jeg vil selvfølgelig forsøge at komme på emner, som også er relevante for andre end blot jeg selv eller andre bogbloggere. Jeg vil forsøge at gøre det nutidigt og måske endda forsøge at kunne starte en diskussion på. For en diskussion behøver ikke være noget negativt - det kan virkelig være godt, at få sine meninger og holdninger ud om et bestemt emne, og somme tider kan man få et nyt syn på tingene gennem en diskussion.- Det er altså sundt.

Jeg har derfor en forespørgsel til jer, søde læsere. Har i nogle idéer til indlæg, så hører jeg meget gerne om dem!

Jeg håber i har haft en skøn weekend og er klar til en ny uge.

onsdag den 1. juni 2016

Bogblik på... maj

Maj måned er slut. Det har været en hård måned med afslutning af praktik, eksamen og alt for meget varme i forhold til hvad denne blogger kan holde til. Og igen i denne måned har bloggen derfor stået lidt stille. Jeg har haft svært ved at komme ind i rytmen med bloggen, rytmen med at få skrevet anmeldelser og hvad der ellers hører til - men det betyder derfor også, at der nu ligger en masse anmeldelser klar, som kun venter på at komme ud på bloggen.

Derudover har jeg også gjort mig nogle tanker om nogle faste indlæg. Jeg har set konceptet hos flere andre bogbloggere - dette kan fx være tema tirsdag, eller blot refleksioner over et bestemt emne. Og det vil jeg rigtig gerne starte op på bloggen. Hvordan det skal komme til at foregå, det ved jeg endnu ikke, så har du nogle idéer, så hører jeg dem gerne!

MEN! Selvom bloggen har stået lidt stille i en periode, så er der altså blevet læst noget alligevel. Selvom jeg ikke selv føler, at det er særlig meget, så siger Goodreads noget andet.

I maj nåede jeg at læse 6 bøger:
1. "Girl Online på tourné (Girl Online #2)" af Zoe Sugg, 1/5 stjerner
2. "Alkymisten" af Paulo Coelho, 2/5 stjerner
3. "Lake House" af Kate Morton, 3/5 stjerner
4. "Englenes by (Dødens Instrumenter #3)" af Cassandra Clare, 5/5 stjerner
5. "Dronningen af Tearling" af Erika Johansen, 2/5 stjerner
6. "Fanden på væggen" af Palle Schmidt, 4/5 stjerner

Det har altså været en blanding af flere genrer. Nogle som jeg normalt ikke læser, og andre som jeg har fået en nyopdaget kærlighed for.

Jeg var så heldig at få besøg af Alkymisten. Det er et projekt som Simone har sat igang. Bogen er på rundtur blandt danske bogbloggere, bookstagrammere og booktubere. Det var en rigtig sjov oplevelse, da det normalt ikke ville være en bog, som jeg ville have læst, og jeg mener faktisk at have fået en hel del ud af den - i kan godt glæde jer til at læse den kommende anmeldelse!

Jeg håber i har haft en lige så dejlig måned som jeg selv har. Nu glæder jeg mig til at det er sommertid med sommervejr og læsning på terassen. Pt er jeg igang med at overtale min kommende mand til at købe mig en hængekøje - for hvad er hyggeligere end at ligge i hængekøjen i haven og læse en god bog? Ja, jeg ved det i hvert fald ikke!

mandag den 30. maj 2016

"Helt ude i hampen: -En skrøne" af Mads-Peder Søby Winther


Helt ude i hampen: -En skrøne af Mads-Peder Søby Winther, 112 sider, Books on Demand, 2016

Bogen er et eksemplar fra forfatteren.

Fem venner skal på langtur til Polen efter svinekød. Anders L. Kjeldsen, den uformelle leder af denne gruppe mænd, har blæst til kamp mod et komplot. Et komplot af svinestreger der implicerer alle fra "bonde til de onde". På vejen mod missionen bliver det pinagtigt, grinagtigt og krampagtigt, før vennerne forventer noget saftigt...

Forviklingerne er mange, og ruten er af omveje. De fem venner udsættes for adskillige strabadser. Det er en (næsten) sanddru, grotesk og til tider morsom beretning fra overdrevet. Det er en kærlighedserklæring til landsbysamfundet. Det er en kærlighedserklæring til al egenart.

Denne bog er noget for sig selv. Jeg har ikke før læst noget der minder om - der er forsøgt at spille på ægte jysk humor, der er nogle stereotyper der også bliver spillet på. Det er en sød, kort bog, som lynhurtig er læst.

I bogen kommer vi igennem nogle af de typiske små byer i Jylland, vi møder ægte sort humor - og fem venner, hvor jeg sad tilbage med tanken om, om de egentlig er venner. Det er en fin kombination, som giver bogen en helt ny historie.

Bogen er ikke noget for mig. Om det er fordi jeg ikke helt fanger humoren, eller blot ikke kan se det sjove i det, skal jeg ikke kunne sige. Jeg er ikke fan af historien, ser ikke den store mening med den, og mangler faktisk en dybere mening med det hele.

Vores hovedpersoner er noget for sig - de er fem vidt forskellige personligheder, samtidig med, at man somme tider kan se lighederne mellem dem, der gør, at de holder sammen. Det er en lidt sjov kombination, og somme tider krævede deres venskaber lige en ekstra tanke.


tirsdag den 24. maj 2016

"Som ulve er færrest og får er flest" af Palle Vibe

Som ulve er færrest og får er flest af Palle Vibe, 56 sider, Peewit, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forfatteren.

Lille satirisk bog om kønnenes kamp for hinanden og med hinanden i ulve- og fåreklæ'r og glimt i øjet. Det er med ulve som med får, at skønt forskellige som dag og nat, kan de ikke leve uden hinanden. Men hvad der for ulve er uomtvistelig logik, er for får kun én mulighed blandt flere. Og hvad der for får er den eneste sandhed, er for ulve at finde mellem denne verdens største gåder. Så læs om de forskelle og udfordringer, som ulve og får står overfor i kampen med hinanden og for hinanden i forsøg på at indgå i det vanskelige parfårhold og få et helt nyt syn på kønnenes roller.

Da forfatteren kontaktede mig og spurgte om jeg ville læse hans bog, blev jeg først meget skeptisk. Var det mon en bog for mig? Men den skulle være fuld af humor, så jeg takkede ja, og glædede mig meget til at modtage den.

Det er en lille sød og meget kort bog, og man skulle derfor tro, at det var en bog, som man hurtigt kom igennem. Det var dog ikke helt tilfældet - i hvert fald ikke for mig. For på grund af sprog-spillet i bogen, skulle der lidt ekstra tanker til igennem læsningen. Det gjorde dog ikke noget, for det var rigtig hyggeligt.

Hele vejen igennem bogen sad jeg med et smil på læben. Der er lagt en masse humor i bogen, og det fungerer bare rigtig fint. Bogen giver et billede af de moderne parforhold - eller måske skal jeg sige par'får'hold. Og udover, at bogen giver et billede af hvordan parforhold ser ud i den moderne verden, stiller den også nogle spørgsmål og tager nogle af de problematikker der findes på også.

Palle Vibe har skrevet en bog der fungerer. Jeg ser den ikke som en decideret historie, men mere som underholdning. Og det gør slet ikke noget, for det fungerer!



fredag den 20. maj 2016

"Død mand stå" af Conrad Fields

Død mand stå, Conrad Fields, 230 sider, Gyldendal, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

"Du er en køn dreng" siger hun, inden hun åbner døren. Som om det kan forklare noget. "Det er altid jer, der kommer mest galt afsted. Alting kommer lettere til jer, og så ender det tit med, at i tror, i er udødelige."
Hun lukker forsigtigt døren efter sig. Mørket omslutter ham helt og aldeles. Han er fuldstændig alene.

Sebastian går i 2.g, men det er drømmen om de hurtige penge, der driver ham. To tusind for en iPhone, fire tusind for en mountainbike ... en computer, tre par Ray Bans og en iPad. Varerne bliver solgt uden problemer. I weekenden skal den have fuld gas. Damer, drinks og stjålne biler. Ingen overvejelser. Ingen konsekvenser.

Men et enkelt øjeblik ændrer alt.

Og da virkeligheden rammer, er der ingen vej tilbage ...

Denne bog er en del af Gyldendals serie om store historier, der er kort fortalt. Jeg har læst én anden bog i serien, og den var jeg meget begejstret for. Konceptet synes jeg er rigtig fint. Det giver alle typer af læsere muligheden for at kunne være med - bøgerne er hurtigt læst, men alligevel får man en stor historie ud af det.

Jeg må dog være ærlig at sige, at jeg ikke var nær så begejstret for denne, som jeg var for den tidligere. Jeg mener ikke, at denne har det samme potentiale til at være en 'stor' historie. Det er måske bare fordi jeg ikke kan se det realistiske i handlingen - jovist, der er da nogle ting, som er realistiske, men jeg føler ikke, at den hele handling er noget, jeg kan sætte mig ind i eller se for mig. Samtidig tror jeg dog også, at denne er til en lidt yngre aldersgruppe end jeg selv.

Vores hovedperson Sebastian er en meget speciel dreng. Jeg ser ham som meget selvoptaget og egoistisk, og jeg kunne slet ikke lide ham til at begynde med. Efterhånden som handlingen skred frem, begyndte jeg alligevel at kunne lide ham lidt bedre, men jeg sad tilbage med en følelse af, at han ikke helt var min kop te, da jeg havde læst bogen færdig.

Jeg har ikke før læst noget af Conrad Fields, men jeg kan rigtig godt lide måden han skriver på. Selvom bogen ikke var noget for mig, og jeg ikke kunne lide hovedpersonen, så formåede han at skrive på en måde, som fangede mig.

Jeg håber virkelig, at Gyldendal kommer med mange flere bøger i denne serie, for det er noget der fungerer rigtig godt. Jeg er virkelig fan.


tirsdag den 10. maj 2016

"Den tavse by (Dødens instrumenter #2)" af Cassandra Clare

Den tavse by (Dødens instrumenter #2) af Cassandra Clare, 490 sider, Borgens forlag, 2015

Denne bog er læst på Mofibo.

16-årige Clary Fray ønsker bare at hendes liv ville blive normalt igen. Men det er der vist ikke mange chancer for. For hun kan ikke komme udenom at hun nu er blevet is tand til at se vampyrer og varulve. Og at hun er blevet indlemmet i en verden af skyggejægere på jagt efter dæmoner. Samt at hendes mor ligger i en alvorlig magisk påført koma. Der er meget, der skal gøres i Clarys liv. For at hjælpe sin mor må hun prøve at komme i kontakt med den onde Skyggejæger Valentine, som siges også at være vanvittig - og hendes far.

Jeg glædede mig så meget til at komme igang med denne efterfølger. Efter at have læst den første bog, var det som om, at jeg slet ikke kunne slippe universet. Jeg hungrede efter mere, og det fik jeg endelig.

Clary og Jace er lige så fantastiske som før, Simon er lige så betænksom, Valentine er en djævel og Luke er en rigtig hygge-onkel. Alle karaktererne er som de plejer, men alligevel ikke helt. De har udviklet sig, er kommet videre og har fået nye problemer der skal løses - samtidig med, at de endnu har nogle gamle problemer de skal slås med.

Som med den første bog er jeg meget begejstret. En bog (eller serie) som denne, er grunden til, at jeg er begyndt at elske fantasy. Førhen har jeg virkelig ikke været den store fantasy-læser, for jeg har haft rigtig svært ved at se det fantastiske i genren. Jeg har haft svært ved ikke at ryste på hovedet, fordi jeg ikke kunne se en mening med det - men det kan jeg nu.

Clary og Jace er helt fantastiske. De lever i dette fantastiske univers, som virkelig har fanget mig. Cassandra Clare er endnu mere fantastisk, fordi hun har præsteret at skrive en serie, hvor jeg ikke bare føler, at jeg er fanget i endnu et teenage-drama, der tilfældigvis sker i et univers med overnaturlige væsner.

Jeg glæder mig så meget til at komme videre i serien - jeg kan slet ikke vente!



søndag den 8. maj 2016

"Berørte Katrine" af Kim Fupz Aakeson

Berørte Katrine af Kim Fupz Aakeson, 109 sider, Gyldendal, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Jeg prøvede at lave en liste med plusser og minusser. Minus var at jeg var 16. Goodbye ungdom. Minus var også at vi ikke var kærester, mig og Markus. Og stort minus at jeg ikke anede hvad jeg ville, de andre gik ligesom på gymnasiet og tænkte ting om fremtiden.

Katrine bor hjemme hos sin mor. Hun arbejder i Wienerbageren i centeret. Og hun er gravid med Markus.

Denne bog er en del af Gyldendals serie for unge - og som er store historier, kort fortalt. Og det må jeg give dem ret i. Det er en rigtig fin ungdomsbog, der er kort og overskuelig, så alle kan være med - og så er det en meget stor historie. Først var jeg ret skeptisk omkring, at en historie om en 16-årig, gravid pige skulle kunne fortælles på omkring 100 sider. Men det fungerede.

Sproget i bogen er let og ligetil - det betyder rigtig meget, når det nu er en bog for det yngre publikum. Det betyder, at man har lyst til at fortsætte med at læse, og ikke bliver stoppet, fordi sproget er for kompliceret. Jeg tror at vi alle kender til dén oplevelse - og den er bare ikke særlig god.

Selve emnet synes jeg er ret spændende. Jeg mindes ikke at have læst en bog med samme emne før, og derfor var det en anderledes, men bestemt god, oplevelse. En så ung gravid pige må have så mange tanker inde i hovedet, det er nok slet ikke til at forestille sig, men denne bog giver et godt billede af det. Den opfordrer ikke til at man selv skal stå i samme situation, men den virker bestemt heller ikke til at være skrevet for at skræmme - mere for at oplyse og underholde (hvis man da kan bruge det ord).

Jeg er meget imponeret over bogen - og jeg vil helt sikkert læse nogle flere i denne serie. Jeg synes det er så fint, at det er store historier, kort fortalt, for det giver mere overskuelighed - og lysten til liiiige at klemme den ind en aften, hvor man ikke har lyst til at begynde på den næste store roman.




lørdag den 30. april 2016

Bogblik på... april

April måned er slut. April har været fuld af sygdom, en mindre, og ikke planlagt, pause fra bloggen og læsningen. Men selvom der har været denne pause, har jeg faktisk fået læst en hel del - mere end jeg føler at have gjort.

I april læste jeg 7 bøger:

1. "Berørte Katrine" af Kim Fupz Aakeson, 4/5 stjerner
2. "Den tavse by (Dødens instrumenter #2)" af Cassandra Clare, 5/5 stjerner
3. "Som ulve er færrest og får er flest" af Palle Vibe, 4/5 stjerner
4. "Død mand stå" af Conrad Fields, 2/5 stjerner
5. "Helt ude i hampen: en skrøne" af Mads-Peder Winther Søby 1/5 stjerner
6. "Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn (Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn #1)" af Ransom Riggs, 3/5 stjerner
7. "Det du ikke ved" af Helle Perrier, 4/5 stjerner

Som det ses på antal stjerner, har jeg haft en meget blandet oplevelse. Min absolutte favorit har været anden bogen i serien om Dødens instrumenter. Derudover nød jeg også bogen om Frøken Peregrine rigtig meget. Jeg ville rigtig gerne have givet den flere stjerner, men jeg er nødt til at indrømme, at efter at have lagt med mareridt 3 nætter i stræk, kunne jeg samtidig ikke give den de sidste. Selvom en bog helt klart jo næsten er perfekt, når den rører mig så dubt, så er der bare et eller andet over det med, at det er mareridt. Jeg har tygget lidt på det, og det kan muligvis også ske, at jeg ændrer på karakteren igen.

I april har jeg også nået at indhente lidt at min læsemål på Goodreads. Jeg har faktisk næsten været bagud siden begyndelsen, men jeg er begyndt at indhente det lidt.

I april har jeg også modtaget en masse anmeldereksemplarer. Der er så mange nye, flotte bøger, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse - og jeg glæder mig rigtig meget til at dele anmeldelserne med jer. Jeg elsker virkelig at give jer inspiration til ny læsning.

Jeg håber, at i har haft en lige så dejlig måned som jeg selv har. Har i læst nogle ekstra gode bøger i april måned?

tirsdag den 26. april 2016

The Currently Reading Tag

Malene fra Wondrous Bibliophile har tagget mig i The Currently Reading Tag. Jeg elsker tag-lege, og derfor var der selvfølgelig ingen tvivl om, at jeg skulle være med. I Malenes besvarelse var alle spørgsmålene skrevet i regnbuens farver, og det synes jeg ser så fint ud, så det har jeg selvfølgelig også gjort!



1. Hvor mange bøger læser du ad gangen?
Jeg læser kun én bog ad gangen. Hvis jeg læser mere en én, kan jeg have rigtig svært ved at adskille historierne fra hinanden. Når jeg en sjælden gang imellem læser mere end én, så er det 2 vidt forskellige bøger. Det kunne fx være en fantasy-roman og en digtsamling.

2. Hvis du læser mere end én bog, hvordan bestemmer du så hvornår du skal skifte mellem de pågældende bøger?
Det kommer meget af sig selv. Det afhænger 100 % af mit humør og hvad jeg har lyst til. Det samme gælder når jeg afslutter en bog, og skal igang med en ny.

3. Skifter du bogmærke undervejs i en bog?
Nej. Jeg bruger det samme bogmærke hele vejen igennem en bog - og ofte faktisk også det samme bogmærke hver gang jeg læser en bog. Selvom jeg storsamler på fine og finurlige bogmærker, skifter jeg sjældent imellem dem.

4. Hvordan opbevarer du bøgerne du er i gang med at læse?
Jeg opbevarer dem ikke rigtigt. Jeg har min igangværende bog med mig alle steder. Så enten er den i bilen, i tasken, ved siden af sengen, i sofaen eller andre sjove steder.

5. Hvad tid på dagen bruger du mest tid på at læse?
Det skifter meget. I hverdagene er det oftest lige når jeg er kommet hjem fra arbejde/skole og lige før sengetid. I weekenderne er det gerne om morgenen, indtil min kæreste vågner, og så igen inden sengetid.

6. Hvor længe læser du typisk ad gangen?
Åh, det er meget skiftende. Når jeg læser før sengetid er det 1/2-1 time og det samme om morgenen. Læser jeg om eftermiddagen kan det være i helt op til flere timer. Det kommer også helt an på bogen og hvor spændende den er.

7. Læser du indbundne bøger med eller uden smudsomslag?
Uden. Jeg tager det af med det samme bogen kommer ned fra reolen. Det er virkelig upraktisk at læse med smudsomslaget på, og så er jeg virkelig bange for at komme til at krølle eller ødelægge det.

8. Hvilken stilling læser du oftest i?
Jeg vil så gerne sige at jeg læser alle steder, men oftest bliver det altså bare i sengen. Når det er inden sengetid, så er det altså bare mest praktisk, så jeg nemt kan lægge mig til at sove, når øjnene ikke kan holde sig åbne længere. Læser jeg derimod om eftermiddagen, så er det gerne i sofaen eller i min lænestol på mit hjemmebibliotek.

9. Tager du bogen/bøgerne du læser med dig, når du skal noget?
Ja! Som tidligere nævnt har jeg altid bogen med mig - også på trods af, at jeg ofte godt er klar over, at jeg ikke får mulighed for at læse i den.

10. Hvor ofte opdaterer du din Goodreads-status på bøger du er ved at læse?
Virkelig sjældent! Når jeg går igang med den og er færdig med den igen. Engang var jeg rigtig god til at huske at få opdateret, men det holder bare ikke rigtigt længere.

11. Hvem er den/de næste til at lave dette tag?
Jeg tagger Simone fra Boghjørnet og Luna fra Lunas Kaffekrog.

lørdag den 23. april 2016

Dewey's readathon - forår 2016

Dewey's readathon begynder om få minutter efterhånden. Det har, siden jeg startet bloggen op, været en begivenhed, som jeg har deltaget i. Denne gang er jeg dog nødt til at springe over på grund af manglende planlægning og tid. Det betyder dog ikke, at jeg slet ikke har tænkt mig at læse. Men at være aktiv deltagende er desværre ikke en mulighed.


Det har været en begivenhed, som jeg har glædet mig rigtig meget til de sidste gange jeg har været med. Jeg har på forhånd planlagt snacks og fundet den læsestak, som jeg mente passede perfekt til mig. Jeg har gået og nusset om de omgivelser der skulle være: vasket tæppet til lænestolen, skiftet sengetøj, bagt kage og boller og måske endda købt lidt snoller.

Denne gang glæder jeg mig allermest til at følge med hos alle de andre. Jeg glæder mig til at læse om alle jeres læseoplevelser, jeres måske nye bekendtskabet - og så glæder jeg mig rigtig meget til at se alle jeres billeder. Jeg vil være uofficiel heppepige på Instagram (@mitbogunivers) og på de forskellige blogs.

Jeg håber, at i allesammen får et fantastisk læsedøgn!

tirsdag den 19. april 2016

"Rød dronning (Rød dronning #1)" af Victoria Aveyard

Rød dronning (Rød dronning #1) af Victoria Aveyard, 392 sider, Gyldendal, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund - den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite, der har overmenneskelige egenskaber.

En dag ender Mare ved et tilfælde ved Sølver-hoffet. Foran kongen, prinserne og alle de adelige opdager hun, at også hun har overmenneskelige evner. Men det er umuligt for en Rød. For at skjule denne umulighed og forhindre rød opstand tvinger kongen Mare til at spille rollen som en fortabt adelig datter, der nu skal giftes med en af prinserne.

Mare trækkes hurtigt ind i Sølver-verdenen og begynder at få følelser for sin prins. Alligevel risikerer hun alt ved at hjælpe oprørsgruppen Den Højrøde Garde. Ét forkert træk vil betyde hendes død, og kun én ting ved hun med sikkerhed: Alle kan bedrage alle.

Efter at have fulgt med på YouTube og set de mange gode anmeldelser, jublede jeg af glæde, da denne bog landede i postkassen. Jeg var så klar på at læse den - og læste den også på ingen tid. Jeg var så spændt og nysgerrig på, hvad der kunne ligge til grund for alle de gode anmeldelser.

Dette er den første bog i serien, og vi får derfor præsenteret vores hovedperson. Mare er en pige som kommer fra nogle ikke så gode forhold og skal pludselig op i det allerhøjeste og forsøge, at passe ind dér. Det er en spændende rejse at følge med i - og det var også spændende at se hendes udvikling.

Victoria Aveyard har skrevet en bog, der fanger fra første side. Jeg sad konstant med følelsen af, at jeg lige skulle have et kapitel mere - eller måske 2. Og tit og ofte endte det med, at jeg overskred min sengetid med en time eller to, blot fordi jeg ville have det sidste med.

I bogen er der et par småfejl, herunder stavefejl/slåfejl, hvilket godt kunne irritere mig en smule. Spændingen trækker dog bogen gevaldigt op - ja, faktisk helt op på en topscore for mig. Så selvom der er noget, der ikke er helt perfekt - ja, så kan det faktisk godt være perfekt alligevel.

Jeg blev snydt sammen med Mare, jeg forelskede mig sammen med Mare og jeg har helt sikkert tænkt mig, at fortsætte min rejse sammen med Mare.


fredag den 15. april 2016

Den trælse stilhed

Nu er der godt nok gået lang tid, siden jeg sidst har givet lyd fra mig her på bloggen. Hver morgen vågner jeg op, husker mig selv på, at i dag skal jeg have lavet et indlæg. Men så går dagen igang, tiden går, jeg tager i praktik, kommer hjem, laver mad, er smadret og udsætter det til dagen efter. Men nu går den ikke længere. Jeg savner bloggen, og derfor vil jeg nu gøre alt hvad jeg kan, for at forsøge at få det lagt bedre ind i min dagsrytme.

Jeg er begyndt i praktik, hvilket er noget af en omvæltning i mit liv, når jeg er gået fra næsten ikke at lave noget i forbindelse med skolen, og så til at skulle arbejde 30 timer om ugen. Derudover har denne uge bestået af sygdom, så det er ikke de nemmeste ting, der har fyldt.

Jeg føler mig ovenpå igen, og er begyndt at vænne mig til dagsrytmen der følger med et 30-timers job. Jeg elsker at være hvor jeg er, og jeg er så taknemmelig for, hvor godt de har taget imod mig. Jeg får lov at arbejde med børn i en børnehave, hvilket er noget af det, som jeg allerhelst vil. Livet som pædagog er det bedste jeg kunne tænke mig. Og det er nu en realitet.

Udover travlhed og sygdom, er jeg også kommet ind i en periode, hvor læsning ikke er det, jeg har allermest lyst til. Jeg føler mere for at se Netflix, gå i haven eller lave noget lækkert mad til min kæreste. Og jeg vil ikke tvinge mig selv til at læse, når lysten ikke er der. Jeg har dog fået nogle virkelig lækre anmeldereksemplarer ind ad døren, og jeg kan godt mærke, at lysten dermed begynder at komme tilbage. Allerede her til aften går jeg i seng med en rigtig spændende bog, og vil forsøge at læse så meget i den, som jeg nu formår inden jeg går i seng.

Jeg håber at i alle har det lige så dejligt som i plejer - og at i får læst nogle gode bøger. Og så håber jeg ikke, at mit fravær har skræmt jer væk! Jeg lover at hanke op i mig selv.

tirsdag den 5. april 2016

"Er der en vej ud af helvede?" af Julie Duch Lauridsen

Er der en vej ud af helvede? af Julie Duch Lauridsen, 342 sider, Mellemgård, 2014

Denne bog er et eksemplar fra forfatteren.

Julie fik tidligt stillet diagnosen OCD, og som om det ikke var nok, fulgte en langvarig og svær depression, der endte med et selvmordsforsøg. Hendes liv som barn og teenager blev én lang kamp, hvor helt almindelige hverdagsproblemer kom til at føles som noget fuldstændig uoverskueligt. Det, der skulle være en glad ungdom med skole, familieliv og kærester, blev forvandlet til et tilsyneladende endeløst mareridt.
Med sin bog ønsker Julie at dele sine erfaringer med andre, der er eller har været i samme situation. Som psykisk syg føler man sig ensom og isoleret, men man er ikke alene, for der sidder masser rundtomkring med de samme følelser. Kun ved at få sat ord på smerten og få den meddelt til andre, kan man få brudt den onde cirkel og komme videre. Og at der er en vej ud af helvede, det ved Julie.

At være ensom, have en depression og mangle selvværd er noget jeg kender en del til. Jeg kender det fra min egen krop og også lidt fra min omgangskreds. Derfor er der ingen tvivl om, at jeg på forhånd vidste, at dette ville være en svær bog at læse. Det er nogle hårde emner - og når det der er skrevet i bogen er virkelighed, synes jeg kun, at det gør det endnu sværere.

Julie har skrevet en fantastisk bog, som virkelig indeholder nogle barske sider. De barske sider er svære at komme igennem og jeg måtte selv tage en pause nogle gange, for simpelthen at tænke på noget andet. Og det er et godt tegn - for når man er nødt til det, så er der virkelig noget der rører én. Det er lidt ligesom hvis man læser en krimi og man bliver bange. Man er bare så opslugt og føler sig en del af hele historien, at det kan være svært at skelne mellem virkelighed og bog.

Udover at Julie skal have ros for den godt skrevne bog, skal hun også have ros for det mod det må have taget, at skrive bogen. Det kræver noget - nej, det kræver meget. Og det skal hun have et skulderklap for. Det er så vigtigt, at der findes sådanne bøger, for der sidder virkelig mange derude, som ikke helt er klar over, at de ikke er alene om deres smerter. Og der kan jeg kun forestille mig, at sådan en bog vil kunne hjælpe. Specielt fordi den ikke er skrevet, så man får ondt af Julie. Nej - den er mere med til at sætte alt i perspektiv og hjælpe en selv med at tænke over, hvad man egentlig selv kan gøre, for at få det bedre. Og dette også selvom man måske ikke fejler noget.

Jeg vil helt sikkert anbefale denne bog til alle. Jeg har en klar holdning om, at alle har godt af at læse litteratur som dette, da det, som sagt, sætter livet lidt i perspektiv. Man kan få hjælp, man kan føle sig som en del af noget større, og man kan se, at man ikke er alene om alt det, der ikke er særlig rart.